Det er ellers ikke, fordi markedet som sådan mangler bøger, der dokumenterer og personificerer det onde selv, sådan som det tog form i sidste århundredes holocaust.

Synet af egennavne som Auschwitz, Dachau og Theresienstadt er for de fleste nok til, at kvalmebillederne vælder frem i uoverskuelige og – skulle jeg mene – rigelige mængder. Derfor er det også modigt, at skribenten og dokumentarfilminstruktøren Morten Brask entrer den skønlitterære scene med denne kollektive rædselshistorie som påskud og forudsigeligheden som indlysende faldgrube.