Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

OPHAV. Under historien om Daniel, der i krigens sidste år transporteres til Theresienstadt, ligger et  nordisk drama om moderen og barndommen i det mondæne Nordsjælland. Foto: Holger Damgaard

OPHAV. Under historien om Daniel, der i krigens sidste år transporteres til Theresienstadt, ligger et nordisk drama om moderen og barndommen i det mondæne Nordsjælland. Foto: Holger Damgaard

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Men størst er kærligheden

Morten Brasks debutroman er en paradoksal – og paradoksal harmonisk – lovestory om skønhed midt i nazistisk grusomhed.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ellers ikke, fordi markedet som sådan mangler bøger, der dokumenterer og personificerer det onde selv, sådan som det tog form i sidste århundredes holocaust.

Synet af egennavne som Auschwitz, Dachau og Theresienstadt er for de fleste nok til, at kvalmebillederne vælder frem i uoverskuelige og – skulle jeg mene – rigelige mængder. Derfor er det også modigt, at skribenten og dokumentarfilminstruktøren Morten Brask entrer den skønlitterære scene med denne kollektive rædselshistorie som påskud og forudsigeligheden som indlysende faldgrube.

Men ’Havet i Theresienstadt’ overrasker ved sin jomfruelige friskhed i sansningen, sin ømhed i tonen og sin imponerende helstøbthed. Historien om den unge danske mediciner Daniel Faigel, der gennemlever og overlever Theresienstadt med den brystsvage – men barmfagre! – Ludmilla som ledsagerske, føjer sig dermed til rækken af (næsten) ubærlige holocaustbilleder. Men romanen gør mere end det.

Tre uger efter
Havet i Theresienstadt er selvfølgelig en løgn, en illusion. Billedet på den smukke umulighed, som Morten Brask bygger hele sin tosporede roman på: For der var – og er – selvfølgelig ikke noget hav i den tjekkiske garnisonsby i nærheden af Prag, der forvandledes til den bizarre og brutale ’jødeby’. Men Daniels år i fangenskab (1943-1945) spejles i barndomsårene i det mondæne Nordsjælland – ved havet. Og også der, ved det moderlige hav, slår skønhed og grusomhed pjalterne sammen. Titlens paradoks peger således to veje.

Med sig i Theresienstadt har Daniel et fotografialbum, forfatterens geniale anledning til at skabe en billedmontage med både fremdrift og fotogene overgange mellem det gulnede dengang i Danmark, og det skærende skarpe nu. En vemodig dvælen ved lykken i den nygifte moders blik, feriebilleder med vinkarafler og sommersmil. Gæstemiddage.

Men også erindringen om krystalglassene, der knuses i moderens hånd, når gæsterne er gået ... og mindet om Nyhavns piger, som mor advarer hysterisk mod, og far har mærkelige møder med, mens lille Daniel venter i bilen.

Et underspillet nordisk drama om ægteskabelig lykke, der forvandler sig til det modsatte, slet og ret. »Nogle gange er man nødt til at gøre ting som ikke er behagelige« ... »Man er nødt til at gøre ting som ingen andre rigtig kan forstå«, forklarer faderen sønnen tre uger efter moderens unaturlige død.

En smuk umulighed
I Theresienstadt derimod, hvor grusomheden hober sig op i helt andre håndgribelige stakke af lig og syfilisbefængte kvinder, falder snefnuggene til gengæld blidere end blidt. Og foråret får noget, der burde være dødt, til at juble. Skønhed midt i grusomhed – paradokset, altså.

Morten Brask kan få fangelivet til at lys-leve, så selv en upassende lyst til kaffe midt i kreaturvognens stank af urin og angst godtages, og hver en lyd og lugt fra SS-folkenes bordel stiger intimiderende op fra papiret. Han kan ramme en tone af ægthed, der hverken er den journalistisk gennemresearchede eller den selvoplevede, men en helt tredje ... en afdæmpet, intens og afmålt poetisk.

Og så kan Brask smugle en ungdommelig kærlighedsaffære ind i den historiske rammefortælling af død, død og atter død, så man insisterer på at tro på den – alle buldrende skæbnesymfonier til trods. Tjekkiske Ludmilla med TB og skeletter i skabet og danske Daniel med lægeløftet og sin mors kvindesag at kæmpe. Igen: en smuk umulighed.

Men det er vel også den slags, vi overlever på?

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden