Der er rart i Skagen – eller hedder det på Skagen? – rigtig rart.
Man kan se månen og museet og en hel masse andet. Sten Kaalø, det vennesæle menneske, fortæller anekdoter på vers fra sine vandreture rundt i lokaliteterne. Da han kommer til Sønderstrand, kommer han i tanker om, at »i det hvide sand/ lå digteren forlæggeren kulturmanden Ole Wivel/ mellem vandrende strandløver og pæne familier/ vennesæl i solskinnet/ kun iført et par knaldhvide underbukser/ med korte ben«.
