Da Mathilde er med sin mor i svømmehallen, ser hun en kæmpedame, der har lår og arme som gedigne puder.
Måske prøver damen at komme i form, foreslår Mathildes mor sin undrende datter, der prompte lader sig inspirere i forfatteren Tine Bruun og illustratoren Dina Gellerts tredje bog om pigen.
LÆS OGSÅ
I løbet af den beskedne historie gør Mathilde mest muligt for at komme af med sin bløde barnevom. Hun løber med sin far, laver pilates med sin mor, insisterer på at cykle i børnehave eller springer bare så energisk omkring i stuen, at moren er ved at tabe sin mad, og farens kaffekop ryster på et af de bedste billeder i bogen.
Ideen bag ’Mathilde i form’ er sjov, men smal. Tegningerne er skødesløst supplerende, og slutningen på fortællingen er, som den skal være: Mathilde er en helt almindelig og sundt spisende pige med en mave, der ikke går nogen steder.
Lige meget hvor ivrigt hun bevæger sig, forbliver Mathilde et børnehavebarn med lidt huld og meget stor lyst til is indimellem.
’Mathilde i form’ er tjept læst og nok også hurtigt glemt igen.
fortsæt med at læse
