Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Queens - 172-12 Hillside Avenue. Ejeren af de københavnske 'Laudromat Cafeer' har sammen Snorri Sturlason udgivet en coffee table-bog med 187 fotografier af møntvaskeri-facader fra New York. Se et udvalg af billederne nedenfor.
Foto: fra 'Laundromat' by the Snorri Bros., published by powerHouse Books/Snorri Sturluson

Queens - 172-12 Hillside Avenue. Ejeren af de københavnske 'Laudromat Cafeer' har sammen Snorri Sturlason udgivet en coffee table-bog med 187 fotografier af møntvaskeri-facader fra New York. Se et udvalg af billederne nedenfor.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Toilettets kønnere søster« er blevet til fotokunst

Laundromat-ejer og kammerat hylder det amerikanske møntvaskeri.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vaskeriet er, som forfatteren D. Foy skriver i efterordet til en ny fotobog 'Laundromat', toilettets kønnere søster.

Mens toilettet er det sted, vi kan kontrollere det, vi skal af med, bruger vi vaskemaskinen til at komme af med snavs, pletter og lugte, vi ikke har kunnet kontrollere.

»Laundromaten er det sted, vi går hen for offentligt at komme af med affald, vi ikke har været i stand til at komme af med privat«, skriver D. Foy i essayet, der følger med bogen, som udgives i New York på dansk-islandsk initiativ.

Mens der i fiktionens verden udspiller sig masser af scener på vaskerier i nyere film - mindst 38 siden 1980, har han talt sig frem til - så kender D. Foy ingen, der ikke i virkelighedens verden altid har hadet at skulle på vaskeri, at sidde og vente på, at ens snavsetøj blev æltet sammen med mikroresterne fra andre folks snavsetøj.

»Man smider sit tøj ind i maskinen med et ansigtsudtryk som en mand, der slæber et lig hen ad jorden«, skriver D. Foy blandt andet i sin gennemgang af fællesvaskeriets amerikanske historie.

SE FOTOS FRA BOGEN

Kultstatus
Han undrer sig undervejs over den kultstatus, laundromaten synes at have fået i den europæiske opfattelse af det specifikt amerikanske.

En kultstatus, som de vaskerigale islændinge, idémanden Fridrik Weisshappel fra København og newyorker-fotografen Snorri Sturlason, nærer med udgivelsen af 'Laundromat', en coffee table-bog med 187 fotografier af møntvaskeri-facader i New York.

Snorri Sturlason har stillet sig med sit kamera foran vaskerier i alle fem bydele og taget billeder fra stort set samme vinkel, midt foran laundromaterne. De fleste fotos er taget i solskin, et enkelt med dalende fnug og sne på gaden.

Man ser den ensomme gyngehest på fortovet i Bronx, knægten med kasket, der ryger en smøg, mens han venter på sit tøj, bedstemoren, der holder godt fast i en urolig dreng, mens hun taler i telefon foran vaskeriet på Forest Avenue i Queens.

FIND D. FOYS ESSAY her ( eksternt link)

Idéen til bogen kommer fra Fridrik Weisshappel, som for snart ti år siden åbnede den første Laudromat Cafe i Elmegade på Nørrebro.

I dag har den 45-årige islænding tre cafeer i København, der kombinerer god mad med mulig kogevask, samt et franchise i Reykjavik, i en virksomhed med en tocifret millionomsætning og 66 ansatte.

Fridrik Weisshappel er ikke vildt begejstret for hele D. Foys essay. Han synes, der går »lidt for meget sociologi i den«.

Ideen med at kombinere café og møntvask stammer dels fra en fascination af Stephen Frears' 1980'er-film 'Mit Smukke Vaskeri', hvor en ung pakistansk indvandrer og en lokal bølle (spillet af Daniel Day-Lewis) åbner et kombineret møntvaskeri og hænge-ud-sted.

Og dels er ideen, siger Weisshappel, udsprunget af forkærlighed for det amerikanske ord for fænomenet, »laundromat«, som han nærmest kan rulle ud med sin islandske accent.

»Alle vil have sit eget space«
Fridrik Weisshappel læser andre ting ind i fællesvaskeriet end D. Foy. Weisshappel tænker på vaskeriet som et vigtigt socialt element i nærmiljøet, et mødested i hverdagen for de lokale, som alle nybyggerier bør rumme.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han synes nærmest, at det er blevet endnu mere påtrængende i en tid med »Facebook, Twitter, sms, email, al den communication uden at kigge hinanden i øjnene«.

»I dag er alle jo blevet så individualiserede. Alle vil gerne have sit eget space. Helst bag hærdet glas og med alarmsystemer koblet til. Et vigtigt modspil er den her nærmest socialistiske tanke om et stort, fælles hus med fælles køkken og fælles vaskeri, hvor man mødes og måske er tvunget til at sige mere end 'goddag' til hinanden«, siger Fridrik Weisshappel.

»En kunstform«

Han er vild med den måde, laundromaterne tager sig ud i bybilledet i New York.

»Jeg har jo selv rejst rundt i Europa som ung og vasket mit tøj på laundromater. Men da jeg kom til Amerika, kunne jeg se, at de har løftet møntvaskeriet op på et helt andet niveau. Laundromaterne er blevet til deres egen kunstform med specialmøbler og konceptkurve, og facaderne er altid er utroligt forskelligartede. De er nærmest som malerier, der fortæller en masse om ejerens intentioner«, siger han.

Mange af Sturlasons fotos hænger allerede indrammet på Weisshappels cafeer, og her kan man også bladre i bogen eller købe den med hjem. Prisen er 280 kroner.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden