Natten til 2. marts 2000, kort efter at den unge argentinske psykologistuderende Perla har brudt med sin kæreste, ligger der pludselig et drivvådt og ildelugtende vandvæsen af et mandligt spøgelse i hendes og forældrenes velhavende hjem i Buenos Aires. (Forældrene, en højtstående flådeofficer og hans følelsesdøde kone, er på ferie.)
Det mest interessante ved Carolina de Robertis' anden roman (hendes første på dansk) er den kuldegysende konkrete kontakt med Argentinas nyere historie, den giver.





