Ideen bag Storytel er god. Den har stået på min ønskeliste i årevis. Tænk engang, at man kan få nogen til at læse bøger op, så man kan høre dem, når det passer ind i ens dagligdag. I stedet for at lytte til fitnesscenterets umulige radiokanaler kan man få Kim Leines ’Profeterne i Evighedsfjorden’ direkte ind i øret. LÆS OGSÅUng millionær vil skabe litterær Spotify Man behøver heller ikke sukke over opvasken eller beklage sig over at skulle slå græs i timevis. Man kan høre William Heinesens ’De fortabte spillemænd’ imens.
I Sverige har 45.000 mennesker fundet ideen så god, at de har tegnet abonnement hos Storytel, hvor abonnenter ubegrænset kan høre alle de lydbøger, de gider. Eller måske skulle man sige, at de kan høre de bøger, Storytel tilbyder. Det sidste er ret vigtigt.





