I 1917 stillede den russiske litteraturforsker Viktor Sklovskij som fordring til litteraturen, at den skulle give os et chok.
I almindelighed, foreslog Sklovskij, er vi en art zombier, der zombieagtigt gør brug af sproget; det er i den forstand usynligt for os, og det er virkeligheden i øvrigt også, fordi vi vandrer gennem den bedøvet af vaner og rutiner.





