Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

E-bøger. Danskerne vil ikke stå i kø for at låne de populære titler.
Foto: NIELS HOUGAARD (arkiv

E-bøger. Danskerne vil ikke stå i kø for at låne de populære titler.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bibliotekerne giver forlagene baghjul i kampen om e-bøgerne

eReolen holder fast i læserne, mens eBib er kommet humpende i gang.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske læsere gider ikke stå i kø, når de skal låne e-bøger på biblioteket. Hvis de ikke kan låne de mest populære titler af landets mest kendte forfattere, låner de bare noget andet.

Kun i begrænset omfang orker lånerne at reservere en e-bog til senere læsning.

Dette er en del af baggrunden for, at bibliotekernes udlån på eReolen klarer sig overraskende godt, selv om store forlag som Gyldendal og Lindhardt og Ringhof i november sidste år fjernede over 2.500 e-bøger af de mest populære forfattere fra bibliotekernes eReolen.

Vil have gratis tjeneste Samtidig kan de store forlag konstatere, at deres eget forsøg på at skabe en alternativ e-bogs-tjeneste med eBib foreløbig går overraskende dårligt.

»Udlånene på eBib ligger kun på omkring 20 pct. af de udlån, som eReolen har«, siger direktør Steffen Sørensen fra Publizon, som er teknisk leverandør til begge e-bogs-tjenester.

Det vil sige, at de store forlags tjeneste kun ligger på omkring 10.000 udlån om måneden, mens eReolen i øjeblikket ligger stabilt på 50.000-60.000 om måneden.

Mange havde forventet, at eReolens udlån ville styrtdykke, når lånerne ikke længere havde adgang til bøger som Kim Leines ’Profeterne i Evighedsfjorden’ eller Michael Katz Krefelds nye krimi ’Afsporet’, men det er ikke sket.

»Det har påvirket eReolens udlån mindre, end jeg havde forestillet mig. Hos lånerne er der helt klart en tilbøjelighed til bare at låne et eller andet, hvis man ikke finder det, man er kommet efter. Man kan vel sige, at de, der bruger bibliotekerne, orienterer sig efter noget, der er gratis«, siger udviklingsdirektør Cliff Hansen fra Lindhardt og Ringhof.


Nej tak til ventetid
Han var selv en af de drivende kræfter, da de store forlag mente, de var nødt til at lave et alternativ til eReolen.

I stedet for eReolens model med at afregne med omkring 16 kr., for hver gang en låner klikkede på en e-bog, ønskede forlagene en løsning, hvor lånerne kunne risikere at stå i kø, ligesom tilfældet er med de fysiske bøger.

Forlagene ville med eBib gå fra eReolens klikmodel til en såkaldt eksemplarmodel, hvor bibliotekerne skal købe en licens til at udlåne en e-bog et vist antal gange, og er der flere lånere end licenser, risikerer lånerne at skulle stå i kø og vente på, at bogen bliver tilgængelig.



Den risiko løber brugerne ikke på eReolen, og det er baggrunden for, at tjenesten stadig klarer sig godt, mener projektansvarlig Susanne Iversen.

»Vi har næsten fordoblet antallet af vores titler, siden de store forlag trak sig ud, og hvis vi fortsætter med det gennemsnit i udlånene, vi har nu, ender vi nogenlunde der, hvor vi også endte sidste år. Det skyldes nok, at alt det, vi har, er tilgængeligt for brugerne, og på den måde roder man ikke rundt og leder efter titler, man alligevel ikke kan låne«, siger Susanne Iversen fra eReolen.

Baggrunden for forlagenes ønske om en eksemplarmodel var blandt andet, at nogle af forlagenes mest populære titler kunne blive lånt ud op til 5.000 gange. Forlagene mente, at det skadede det kommercielle salg af bøgerne, når man uden begrænsninger kunne låne en e-bog på biblioteket i dette omfang.

Man kan vel sige, at de, der bruger bibliotekerne, orienterer sig efter noget, der er gratis



Forventningen var, at hvis folk var interesseret i en bestemt titel, ville de i første omgang reservere den til senere lån, og hvis de blev utålmodige, ville de måske købe den selv. Ingen af delene ser imidlertid ud til at være tilfældet i særlig stort omfang.

»Vi kan se, at mange undlader at bruge reservationsknappen hos eBib, og det skyldes nok, at mange forbinder et digitalt medie med noget, man kan gøre her og nu«, siger Steffen Sørensen fra Publizon. Ødelagde salg

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han mener, der er flere årsager til, at eBib indtil videre klarer sig dårligt, og han mener, det er alt for tidligt at kalde tjenesten et flop.

Dels minder han om, at store byer som Aarhus og København har holdt sig ude af eBib, og det er her, de mest aktive på det digitale område bor, dels er brugerfladen på den nye tjeneste stadig ikke optimal.

Eksempelvis mener han, tjenesten skal have en funktion, hvor brugerne umiddelbart kan se, hvilke bøger de kan låne straks.

LÆS OGSÅ Hos forlaget Hr. Ferdinand har man stor erfaring med udlån af bøger gennem eReolen. Forlægger Snæbjörn Arngrímsson fortæller, at forlaget også har undersøgt, hvorvidt man – som nogle af de store forlag, der har forladt eReolen, har ønsket – kunne overføre læserinteressen fra biblioteksbrugerne til det kommercielle marked. Forsøget er dog ikke faldet særlig heldigt ud. »På et tidspunkt kunne vi se nogle forfattere, der var populære på eReolen, og vi tænkte, at der så måske også var basis for et kommercielt salg af deres e-bøger, men det var ikke tilfældet. Efter min mening peger vores eksperiment på, at lånerne fra eReolen ikke selv køber e-bøger«, siger Snæbjörn Arngrímsson.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden