Der eksisterer kun meget få autentiske fotografier fra de danske jøders flugt. Mogens Margolinsky tog nogle stykker af sine medrejsende om bord på en kutter. Foto fra omslaget

Der eksisterer kun meget få autentiske fotografier fra de danske jøders flugt. Mogens Margolinsky tog nogle stykker af sine medrejsende om bord på en kutter. Foto fra omslaget

Bøger

Medrivende bog går tæt på de danske jøders mirakuløse flugt

Politikerne var de egentlige helte under besættelsen, mener Bo Lidegaard.

Bøger

Hvad gør man, når flugt er den eneste udvej? Det problem blev Kis Marcus, mor til to små børn, stillet over for i 1943, da risikoen for en tysk aktion mod de danske jøder fremstod stadig mere realistisk. Kis Marcus fandt en notesbog frem og begyndte at skrive.

De første sider gør i alt deres enkelhed et rystende indtryk. Her har hun punkt for punkt nedskrevet, hvad hvert familiemedlem skulle medbringe af nødvendigheder, hvis det værst tænkelige blev til virkelighed. Det gjorde det som bekendt.

På trods af at rygterne havde svirret i flere dage, kom aktionen som et chok. Lise, som var en ganske ung pige, fortæller bevægende, at da nyheden nåede hendes familie, stod hendes far forvirret og fremstammede: »Hvad skal jeg gøre? Hvad skal jeg gøre?«.

LÆS OGSÅ

Mirakuløst vellykket
De to eksempler stammer begge fra historikeren og chefredaktøren Bo Lidegaards bud på en samlet fremstilling om de danske jøders skæbne i oktober 1943.

Man kan uden ironi hævde, at den eneste rigtige verdenshistoriske begivenhed, der har fundet sted i Danmark i moderne tid, er jødernes flugt til Sverige. Historien om, hvordan det lykkedes at bringe langt hovedparten i sikkerhed, er et af de få lyspunkter under folkedrabet på de europæiske jøder og er kendt over hele verden.

For første gang i årtier får vi en syntesepræget fremstilling, der forsøger at forene den politiske ramme med ofrenes individuelle historier.

Bogen er i hovedsagen baseret på eksisterende forskning, der rækker fra studier i antisemitisme i mellemkrigsårene til empiriske analyser af selve flugten, men inddrager dog også enkelte nye kilder, hvoraf de vigtigste er fire dagbøger.

Disse er alle forfattet af danske jøder på flugt og anvendes som en narrativ rød tråd gennem bogen, der forbinder den store politiske historie med almindelige menneskers hverdagsoplevelser i de dramatiske dage i oktober. Det er brugen af disse dagbøger og andre personlige beretninger, der er bogens egentlige styrke og tilfører nærhed og intimitet til fortællingen om dengang, holocaust kom til Danmark.

’Landsmænd’ argumenterer med rette for, at det var den danske regerings samarbejdspolitik, som var årsagen til, at redningen kunne lade sig gøre. Men at flugten blev så vellykket, forekommer dog alligevel som et mirakel set i lyset af, hvor dårligt den kom fra start.

Mosaisk Trossamfund havde intet gjort for at organisere en samlet advarsel endsige hjælpe medlemmerne på flugt. Enhver var overladt til sig selv og sit netværk.

Når redningsaktionen alligevel fik en så relativt lykkelig udgang, skyldes det ifølge forfatteren 1930’ernes politiske oprustning, der fik almindelige danskere til at opføre sig anderledes end i andre besatte lande, hvor passivitet eller kollaboration i jødeforfølgelsen kun var alt for udbredt.

Antityske følelser

Det er forfatterens hovedbudskab, at de egentlige helte er de danske politikere, der i mellemkrigsårene havde skabt en demokratisk kultur, hvor jødehad ikke var stuerent.

Det er uden tvivl korrekt, at udgrænsningen af nazister og antisemitter havde stor betydning, men den tilgang er også bogens svaghed, da forklaringen på redningen derved bliver monokausal.

I 1943 var hadet til besættelsesmagten indædt, og det havde tilmed vist sig, at værnemagten ikke var uovervindelig. Hertil kom antityske følelser, der havde hersket i store dele af befolkningen siden de slesvigske krige.

At beskytte mennesker mod besættelsesmagtens overgreb var også en form for modstand, der tilmed spændte ben for den gamle fjende fra syd.

Problemet er, at hjælpernes motiver højst kan sandsynliggøres. Vi ved simpelthen ikke ret meget om, hvorfor så mange spontant lod sig engagere. Det øger troværdigheden i stedet at fremhæve kompleksiteten i redningsmændenes motiver, skønt vi må give afkald på den besnærende enkelhed.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

’Landsmænd’ er i bund og grund tro mod traditionen om oktober 1943. Aktørerne er de sanddru politikere og demokratiske danskere, som reddede de chokerede og handlingslammede jøder, der aldrig, trods forfatterens umage, for alvor indtager hovedrollen.

Det er et dilemma, som præger megen holocaustlitteratur, at ofrenes oplevelser ofte kun er illustration som objekter for gerningsmændene – eller redningsmændenes – handlinger.

Men den fabelagtige historie om det danske særtilfælde under folkedrabet vedbliver at fascinere et stort publikum i ind- og udland.

’Landsmænd’ udkommer sideløbende på tyske og engelsksprogede forlag. Dermed bliver et internationalt publikum præsenteret for den ubekvemme pointe, at det var samarbejdspolitikken, der reddede de danske jøder. Det er i sig selv al anerkendelse værd.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden