Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Genrejst. Det franske magasin Le Nouvel Observateur vil have Voltaire frem i lyset igen.
Foto: Affotografering fra magasinet

Genrejst. Det franske magasin Le Nouvel Observateur vil have Voltaire frem i lyset igen.

Bøger

Kommentar: Vi har stadig brug for litteraturens klassikere

Klassikerne bliver dømt ude, og litteraturhistorien er sendt til tælling selv på vores universiteter.

Bøger

Det er ægte fransk: at mobilisere klassikerne i en kampsituation.

Det gjorde magasinet Le Nouvel Observateur i sommer, helt ud på forsiden, med et temanummer om ’den indignerede Voltaire’ Voltaire, l’indigné.

LÆS OGSÅ

Voltaire døde i 1778, men er »mere aktuel end nogensinde«, mente Nouvel Observateur.

Hans kamp for frisind, tolerance og retfærdighed kan være modgift imod de fanatikere, der p.t. øser had ud over indvandrere, bøsser og andre ’samfundsfjender’. »Vi savner Voltaire!« Voltaire nous manque!

Men man kan også vende det rundt og sige: Voltaire savner os, sine læsere.

Mangler tro
Her i kongeriget har vi ikke den franske tro på litteraturens livskraft.

Berlingskes nye bogredaktør, Søren Kassebeer, glædede sig i foråret over, at selv nyere klassikere samler støv i bibliotekskældre og antikvariater:

»Det nytter ikke noget at proppe gamle bøger ned i moderne mennesker ... Danskerne har nok at se til. De skal ikke også rende rundt og have ondt i deres litterære samvittighed«.

Kassebeer blev bakket hidsigt op i Weekendavisen af Søren Staal Balslev. Han svor på, at »kighostefremkaldende klassikere« fra Blicher til Jacob Paludan ikke mere læses af folk, men kun af »bedrevidende litteraturprædikanter« og »særlingene, som ikke længere lever i vores tid« eller vil vigte sig med »arkaisk« dannelse. Og så – herregud – på universiteterne.

Den aggressive fortidslikvidering er tidstypisk – og sært fantasiløs. Tænk, hvis musikfolk tilsvarende afskrev Beethoven, Mozart og Carl Nielsen!

Men hvad universiteterne angår, kan de to klassikerhadere ånde lettet op, for selv her har kighosten for længst kvalt meget af den ældre litteratur.

Vi er fire fagfolk (se boksen), der har undersøgt den ’udvikling’, og konklusionen er, at på danskstudiet ved vores fem universiteter er timetallet i litteraturhistorie på 15 år skrumpet med op til 2/3. Især i København og Roskilde. Jamen, så tror pokker, at mange finder vores kandidater historisk uvidende.

Derfor har vi taget initiativ til ’Projekt Ny Litteraturhistorie’.

Mentalitetsomskoling
I litteraturfaget er historisk bevidsthed blevet pulveriseret af nærsynet nykritik og ’postmodernistisk’ teori-tomgang, og generelt har humaniora fromt underlagt sig ydre nyttekrav – jævnfør Helge Sanders slogan ’Fra forskning til faktura’.

Men det, vi kalder ’historieløshed’ og ’dannelsestab’, skyldes også, at tidsånden er redet en anden vej.

Den aggressive fortidslikvidering er tidstypisk – og sært fantasiløs

Siden 80’erne er markedsliberalismen braget igennem, og så forskellige folk som den britiske psykolog Sue Gerhardt og den amerikanske filosof Martha Nussbaum viser i deres bøger, hvordan den har medført en mentalitetsomskoling til økonomisk-materielle værdier.

Den frisatte individualisme har gjort os egocentrisk asociale og har amputeret vores empati: vores forståelse af andre, andre værdier og andre epoker end lige vores egne, mener de.

Det er provinsialisme i både sted og tid. Men samtidig er der stadig mere brug for elastisk omstillingsevne og indføling i andre kulturer.

Bredere kontekst
Og det er jo netop dét, litteraturen kan – bedre end andre medier.

»At læse god litteratur er træning i medmenneskelighed«, sagde oversætteren Niels Brunse for nylig. Hvad Martha Nussbaum kalder narrative imagination, åbner for empati, og det kan videreudvikle moralsk, historisk og sociologisk forestillingsevne til at forstå andre(s) verdener.

Det er opløftende, at statskundskabsstuderende nu vil bruge skønlitteratur til at få bredere samfundsforståelse og bekæmpe djøfisering, som nævnt her i Bøger 14.9. i år.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Litteratur giver – direkte og indirekte – psykologisk og samfundsmæssig indsigt, og litteraturhistorien udvider læseoplevelsen ved at indsætte den i en bredere kontekst. Her mødes den lille og den store historie, og det belyser litteraturens rolle i den store civilisationsproces.

Nogle bibliotekarer vrænger ’papirbog’ og ’fastformslitteratur’, men en vitaliseret litteraturhistorie vil bruge alle de digitale medier – e-bøger med alle klassikerne på lager, apper med forfattere i billede og lyd.

Johannes V. Jensen får en ny dimension, når man ser ham i hans miljø. Man forstår Karen Blixen på en ny måde, når man hører hende storytelle i Hørsholm krohave eller i amerikansk tv.

Både rødder og vinger

Man kan også sige det med den tyske sociolog Ulrich Beck:

»Vores virkelighed er kosmopolitisk. Vi skal kunne omstille os, men vi skal også vide, hvor vi kommer fra. Vi må have både rødder og vinger«.

Jo, Voltaire savner os, men vingerne kan bringe os tilbage til ham.

Som han næsten kunne have sagt: Hvis litteraturhistorien ikke fandtes, måtte man opfinde den.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce