0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Auster om JFKs begravelse: Det var ikke så dystert, som jeg havde forventet

Som teenager tog forfatteren Paul Auster til Kennedys begravelse i Washington.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
MARTIN LEHMANN  (arkiv)
Foto: MARTIN LEHMANN (arkiv)

Auster. »Det var ikke ligefrem som et karneval, men det var ikke så dystert og seriøst, som jeg havde forventet. Folk tog billeder« siger forfatter Paul Auster om Kennedys officielle begravelse

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I din erindringsbog ’Vinternoter’ skriver du om at tage til John F. Kennedys begravelse i Washington – hvad betød det for dig at være en del af historien?

»Jeg var lamslået, da Kennedy blev skudt. Det var alle. Jeg kunne virkelig godt lide Kennedy, og da han stillede op som præsident i 1960, var jeg 13 år og blev meget begejstret for ham. Min barndom fandt sted under Eisenhower – på mange måder en kedelig tid. Kennedy syntes at udtrykke noget ungdommeligt, energisk og optimistisk i forhold til fremtiden. Jeg var ikke den eneste, der var fascineret af ham, og da han døde, talte jeg med nogle af mine venner: »Lad os tage af sted! Vi bør tage derned og vise vores respekt og se, hvad der sker«. Så vi gjorde det, og det var meget anderledes, end jeg havde forestillet mig. Det var lidt af et chok. Jeg kan huske, at jeg befandt mig inde midt i mængden, da vi fra en transistor hørte nyheden om, at Ruby havde skudt Lee Harvey Oswald. Det var ikke ligefrem som et karneval, men det var ikke så dystert og seriøst, som jeg havde forventet. Folk tog billeder. »Hey, du der! Flyt dig! Jeg er i gang med at tage et billede«. Den slags. Folk kravlede op i træerne med deres kameraer«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu