Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Benspænd. Blomstermetaforer og et meget pænt sprog står ofte i vejen for frisindet.
Foto: Casper Steffensen/fra bogen

Benspænd. Blomstermetaforer og et meget pænt sprog står ofte i vejen for frisindet.

Bøger

Blomstermetaforer og sproglig pænhed hæmmer ny udgave af 'Kvinde kend din krop'

Den nye udgivelse fejrer kroppens mangfoldighed, men sproget halter.

Bøger

Det fremkalder ærefrygt at åbne en klassiker. Også en gendigtning.

Femte udgave af ’Kvinde kend din krop’ er ingen undtagelse. Mine forventninger var tårnhøje. Der ligger også en del tanker bag nyudgivelsen. Hver udgave har et nyt mål – foruden at øge kvinders kropsbevidsthed. Den første udgivelse i 1975 søgte at afmystificere kvindekroppen og lære kvinderne om dens funktioner.

Nu er projektet et lidt andet. I forordet skriver bogens redaktører således: »I dag vil vi lige så meget gøre op med de restriktioner, vi lægger på os selv«.

LÆS OGSÅ

Det betyder i praksis, at bogen forsøger at gøre op med de idealer, vi kvinder slås med – både kropsligt, seksuelt og i vores forhold til andre, såsom venner, partnere og børn.

Bogen fejrer mangfoldigheden. Der er for første gang et afsnit om det sociale køn, queer-teori og transseksualitet. Især på billedsiden fejres diversiteten. Kussomaten har i den forbindelse ikke levet forgæves.

To dobbeltsider fyldt med kusser, barberede, ubarberede og piercede, viser, at vi alle er vidt forskellige. Billederne kan virke voldsomme, men når blufærdigheden har lagt sig, er det et interessant studium, der sætter normalitetsbegrebet til debat.

Samtalestarter
Det er en flot bog. Billeder af bryster, røve, og kusser i alle aldre, størrelser og former. Krydret med personlige beretninger, indsendt af anonyme kvinder. Alle kvinder får en stemme. Det ligner i høj grad en coffee-table book, selv om den nok ikke kommer til at ligge fremme i de fleste hjem. Og hvis den gør, vil det være en samtalestarter.

Kvindens krop kan ikke reduceres til et æstetisk objekt, men er i høj grad en funktionel mekanisme. Magisk, som forfatterne skriver. Derfor indeholder bogen en guidet tur til kussen, så man som kvinde kan blive nærmere bekendt med sig selv.

Jeg kan høre en maskinel gps-stemme for mit indre øre, mens jeg læser dette afsnit: »Lad din hånd glide hen over din mave fra navlen og ned mod kussen. Mellem dine kønskinder kan du mærke og se dine kønslæber«. Det er bogens største problem. Sproget og tonen.

Sprog betyder noget, står der i første kapitel. Således skal det, der før hed de ydre kønslæber, eller måske endda skamlæber, nu hedde kønskinder – for ellers kunne man jo få den idé, at de skal dække de indre, hvilket de hos flertallet af kvinder ikke gør. Jeg kender ingen kvinder, der bruger det ord. Faktisk ved de fleste slet ikke, hvad det er.

Et glimt i øjet og lidt mere af billedsidens uforfærdethed ville være rart. For min kusse ligner hverken en rose, en kløver eller en tulipan - den ligner en kusse

Hvis vi skal få kvinder til at tale mere åbent om deres køn, er det nødt til at være på deres præmisser. Hvor er den sproglige mangfoldighed? Et glimt i øjet og lidt mere af billedsidens uforfærdethed ville være rart. For min kusse ligner hverken en rose, en kløver eller en tulipan – den ligner en kusse.

Jeg har fuld respekt for bogens projekt. Alle kvinder er rigtige kvinder, uanset om de får børn, har karriere, går hjemme, får lavet bryster eller lader kønsbehåringen stå. Men bogen er ikke ufarvet.

Afsnittet om nære relationer, venindeskaber (ja, det ord benyttes faktisk) og parforhold lugter lidt for meget af damebladsklumme, og når det drejer sig om arbejdsliv og feminisme, emmer det af en form for feminisme, som kvinder, der ikke er medlem af Kvinfo, vil have lidt svært ved at identificere sig med. Jeg, der ellers ser mig selv som feminist, har i hvert fald.

Ligeledes er det problematisk, når der konsekvent henvises til en mandlig overfaldsmand i afsnittet om voldtægt. Overgreb foregår så vidt vides også blandt lesbiske.

Bedrevidende veninde

Heldigvis har bogen både pædagogiske eksempler og er nogle steder virkelig morsom. Som når det pointeres, at pornoindustrien fokuserer på den mandlige orgasme, fordi den er visuelt stærk.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er kvindens ikke, og vi har derfor vænnet os til, at kvinder på film åbenbart kommer af at få sæd i øjet«.

Eller når den ammende kvinde får besked på at forlange »store bøffer, morgenmad på sengen, blid massage og masser af saftevand«.

LÆS OGSÅ

Afsnittet om køn og identitet er bogens stærkeste. Det er en befrielse selv at få lov at definere, hvad det vil sige at være kvinde og omsider få gjort op med den seksuelle kassetænkning, men hvor ville det dog være rart, hvis jeg også selv måtte bestemme, hvad jeg skal kalde mine kønslæber.

Jeg ville så gerne have elsket den, men må desværre konstatere, at bogen, der skulle have været min bedste og mest fortrolige veninde, i stedet bliver den mindre gode og bedrevidende veninde eller endnu værre min snusfornuftige mor.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce