En antiautoritær drømmer, der med en utæmmelig trang til at bryde igennem normalitetens diger endte som en menneskelig tragedie.
Sådan kan man opsummere det portræt, Jan Poulsen fremkalder i en biografi, der møjsommeligt bygger på de mange breve samt præcise øjenvidneberetninger fra mange af de folk, der krydsede Eik Skaløes vej fra spejderdreng til hippie-ikon. Herefter burde der ikke være mere at sige om Skaløe.







