Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 FINN FRANDSEN
Foto: FINN FRANDSEN

Reoler. En ny undersøgelse fra Kulturstyrelsen viser stor tilfredshed med landets folkebiblioteker.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bibliotekarer: Smertegrænsen for besparelser er nået

Bibliotektsgængerne er tilfredse på trods af store nedskæringer.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De går herhen hver dag efter skole.

Og nu, hvor der er lockout, sidder de allerede ved 11-tiden ved deres stambord nær bibliotekets kakaoautomat og hylden med Vi Unge-blade.

Ajja, Ongwa og Eto er veninder på 12 år og ligner på alle måder langtfra de typiske midaldrende kernelånere som Kulturstyrelsens nye store biblioteksundersøgelse tegner op. Men som Ajja Hasu siger om Morsø Folkebibliotek i Nykøbing Mors:



»Det er et rigtig godt sted bare at være sammen. Man kan hygge sig, læse blade gratis og låne bøger med hjem«.

LÆS OGSÅ Og tvillingesøstrene Ongwa og Eto Kaluta er enige. »Man kan spille spil og få lektiehjælp«, siger Eto. Pigernes eneste anke bunder i trængte 12-åriges økonomier: »Hvis der overhovedet skulle være noget, de kunne gøre bedre, skulle det være at sætte prisen på varm kakao ned«, siger Ajja Hasu, og Eto Kaluta nikker: »Ja, en kop koster 4 kroner. 2 kroner ville være bedre«. Larmende tilfredshedDet flotte skudsmål er generelt for både de danske folkebiblioteker i almindelighed og for Morsø Folkebibliotek i særdeleshed: Biblioteket ligger i den flotteste ende i den største tilfredshedsundersøgelse af danske biblioteker nogensinde blandt flere end 27.000 brugere.

En undersøgelse, som Kulturstyrelsen udgiver i dag, og som demonstrerer en larmende tilfredshed herude blandt reoler og arkiver.

Til trods for de nedskæringer og besparelser, som bibliotekerne de seneste år har været igennem, er brugerne glade. Ni ud af ti mener, at biblioteket er et rart sted at være, at de får den hjælp, de har brug for, og at personalet er både synligt og opmærksomt.

Lederen af både biblioteket og Morsø Kommunes kulturafdeling, Ilse Klink Jakobsen, ser også glad ud, da hun tager imod i de historiske rammer i Morsø Jernstøberis gamle værkstedsbygning, hvor markante metalsøjler skærer sig gennem lokalerne.

Hun fører os ned forbi busten med det lokale forfatter-ikon Aksel Sandemose og et smut forbi skønlitteratur, faglitteratur, musik, film og lokalafdelingen med ’Et landbosamfund i opbrud’, bind I-II.

Vi er – som titlen indikerer, og bibliotekaren lidt underspillet siger – »ikke i den rigeste kommune i landet«.

Morsø Kommune har siden 2007 skåret 25 procent i biblioteksbudgettet. Alligevel er det lykkedes at toppe i tilfredshedsundersøgelsen. Hvad er de gode til?

»Jeg har ikke selv set tallene fra Morsø endnu, og jeg vil understrege, at det ikke bare er os, der ligger højt. Alle bibliotekerne ligger højt«, siger hun med egnstypisk beskedenhed.

»Men derudover tror jeg, det handler om nærhed. Vi er ikke noget landsbybibliotek, men vi har god føling med brugerne og har som indsatsområde at blive ’værtens bedste bibliotek’. Altså at være de gode værter, der ser gæsterne og får dem til at have det rart«.

Smertegrænsen
Bibliotekarernes arbejdspladser er placeret midt i det hele og eksempelvis meget tæt på udlånsautomaterne, så bibliotekarerne kan se, hvis der er brug for hjælp.

Et trick kan også være at spørge, når man husker en låner, om han kunne lide den roman, han lånte sidst – for så er der noget her, der ligner. Eller at hjælpe de studerende, der kommer første gang med en eksamensopgave, så de måske kommer igen som mere faste lånere.

Eller at tilbyde it-hjælp til frisørsaloner, værksteder eller andre små erhvervsdrivende på Mors.

For et mellemstort bibliotek på en ø uden bogbusser eller filialbiblioteker er det om at kende sin befolkning og dens behov.

Det er et rigtig godt sted bare at være sammen. Man kan hygge sig, læse blade gratis og låne bøger med hjem

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Og når vi så gør det, er opgaven at forsøge at give folk både det, de gerne vil have – og det, de ikke vidste, de også gerne ville have. Det er den merværdi, vi skal give, og det er også den, bibliotekerne skal klare sig på fremover. Det her med at skabe et forsamlingshus, der er rart at være i, men som også rummer kulturelle kvaliteter«, siger hun.

Men når folk er så tilfredse trods besparelser og beskæringer, kan politikerne så ikke bare spare yderligere efter devisen: Lånerne kommer og er glade alligevel?

»Nej. Jeg kan godt se paradokset, men der er en smertegrænse. Der er stadig brug for den hjælp, bibliotekarerne kan give, og vi kan se og hører også fra folk, at folk godt nok er glade for det åbne bibliotek om aftenen, men de foretrækker at komme på det betjente bibliotek i dagtimerne, hvor de kan få hjælp«.

Bibliotekarerne oplever tit unge, der kommer og søger bøger og e-viden, men de har svært ved at overskue søgeresultaterne.

Bibliotekarerne er dem, der kan stå bagved og sige: Nej, det der er en billedbog. Eller nej, den der er helt tilbage fra 70’erne, som Ilse Klink Jakobsen siger.

»Men det, vi skal blive bedre til, er at fortælle, hvad vi er gode til«, understreger hun.

Effektivisering eller besparelser?
Spørger man redaktør på kulturtidsskriftet Søndag Aften Tom Ahlberg, der løbende analyserer bibliotekernes budgetter, mener han, at den paradoksale tilfredshed skyldes veltilrettelagte spareøvelser.

»Hvis man aktuelt sammenligner med det indtryk, vi har af skoleforhandlingerne, så har vi her en sektor, der er i god samklang med det politiske niveau og befolkningen. Det her et eksempel på, at effektiviseringer i det offentlige – hvor mange ofte tager sig til hovedet og siger, det er fuldstændig umuligt, og det bliver alt for hårde besparelser – kan lykkes«, siger han.

Biblioteksforsker og lektor ved det Det Informationsvidenskabelige Akademi under Københavns Universitet Henrik Jochumsen mener også, at bibliotekerne stadig er et velfungerende tilbud på trods af store besparelser, men han peger på, at det ikke er alle besparelser, der er lige smertefrie for bibliotekerne.



»Selvbetjening og det at få informationer om materiale kan du efterhånden alle steder. Men biblioteket kan som fysisk rum formidle på en anden måde og samtidig være et frit tilgængeligt mødested, og det er truet af besparelserne«, siger han.

Hos Kommunernes Landsforeningen mener formanden for Børne- og Kulturudvalget, Jane Findahl, at udviklingen ligefrem er et pragteksemplar på en veltilrettelagt offentlig effektivisering.

»Vi får i kommunerne mere for pengene med øget digitalisering, selvbetjening og ved at borgere på biblioteker i lokalområder selv kan låse sig ind og betjene sig«, siger hun.

Lagerhaller med bogudlevering
Chefkonsulent Jonna Holmgaard Larsen fra Kulturstyrelsens kontor for biblioteker er glad for den usædvanligt høje tilfredshed i en krisetid, men resultaterne skal ikke læses sådan, at der nu bare kan spares igennem, understreger hun.

»Det kan ligge snublende nær at konkludere, men det er vigtigt at bemærke, at den personlige service vurderes meget højt: Folk er meget glade for den udvidede åbningstid, men de ser det som et supplement til den tid, hvor der er personale til stede og vil nødig undvære den personlige service«, siger hun

Den holdning deler man hos både Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekarforeningen.

Det kan godt være, at de, der skærer, står med palmerne i hånden, men det bliver altså bare ikke ved med at gå



»Det kan godt være, at de, der skærer, står med palmerne i hånden, men det bliver altså bare ikke ved med at gå«, siger formand i Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen, som mener, bibliotekerne har nået et mætningspunkt – især når det gælder besparelserne på materialeindkøb og personale.

Det mærker også bibliotekarerne, siger Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost.

»Som fagpersoner kan vi se nogle store serviceforringelser«, siger hun og forklarer, at i og med flere og flere Borgerservice-afdelinger eksempelvis rykker ind på landets biblioteker, er mange bibliotekarer frustrerede over at skulle løbere hurtigere og anderledes.

»Det ene øjeblik skal de lave Borgerservice-opgaver og udlevere høreapparater, og det næste skal de formidle bøger og viden«, siger Pernille Drost, der frygter, at bibliotekerne med udviklingen ender som lagerhaller med bogudlevering, hvor bibliotekets rolle som kulturel institution og vidensformidler bliver glemt.

Næste udfordring

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hos Kommunernes Landsforening anerkender Jane Findahl, at bibliotekerne har nået en smertegrænse.

»Vi kan ikke love noget, for det er den enkelte kommune, der prioriterer, hvor mange penge man vil bruge på biblioteker. Men vi kan sige til byrådene, og det ved de også selv, at nu er det her område nytænkt og inde i en rigtig god udvikling, der skal fortsætte. Nu er der nok andre områder, man kan kaste sig over«. I læsesalen på Mors er Finn Christensen i gang med Berlingske, og ved reolerne med socialpædagogik er Linda Petersen og Anne-Kathrine fra VIA University i Thisted på jagt efter en fagbog. Det er dejligt at have bøgerne i hånden, siger de. Som de 27.000 i undersøgelsen er de faste brugere.



Hvad danskerne uden lånerkort mener, siger undersøgelsen intet om. Det er næste udfordring, erkender Kulturstyrelsen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden