De går herhen hver dag efter skole.
Og nu, hvor der er lockout, sidder de allerede ved 11-tiden ved deres stambord nær bibliotekets kakaoautomat og hylden med Vi Unge-blade.
Ajja, Ongwa og Eto er veninder på 12 år og ligner på alle måder langtfra de typiske midaldrende kernelånere som Kulturstyrelsens nye store biblioteksundersøgelse tegner op. Men som Ajja Hasu siger om Morsø Folkebibliotek i Nykøbing Mors:
»Det er et rigtig godt sted bare at være sammen. Man kan hygge sig, læse blade gratis og låne bøger med hjem«.
LÆS OGSÅ Og tvillingesøstrene Ongwa og Eto Kaluta er enige. »Man kan spille spil og få lektiehjælp«, siger Eto. Pigernes eneste anke bunder i trængte 12-åriges økonomier: »Hvis der overhovedet skulle være noget, de kunne gøre bedre, skulle det være at sætte prisen på varm kakao ned«, siger Ajja Hasu, og Eto Kaluta nikker: »Ja, en kop koster 4 kroner. 2 kroner ville være bedre«. Larmende tilfredshedDet flotte skudsmål er generelt for både de danske folkebiblioteker i almindelighed og for Morsø Folkebibliotek i særdeleshed: Biblioteket ligger i den flotteste ende i den største tilfredshedsundersøgelse af danske biblioteker nogensinde blandt flere end 27.000 brugere.
En undersøgelse, som Kulturstyrelsen udgiver i dag, og som demonstrerer en larmende tilfredshed herude blandt reoler og arkiver.
Til trods for de nedskæringer og besparelser, som bibliotekerne de seneste år har været igennem, er brugerne glade. Ni ud af ti mener, at biblioteket er et rart sted at være, at de får den hjælp, de har brug for, og at personalet er både synligt og opmærksomt.
Lederen af både biblioteket og Morsø Kommunes kulturafdeling, Ilse Klink Jakobsen, ser også glad ud, da hun tager imod i de historiske rammer i Morsø Jernstøberis gamle værkstedsbygning, hvor markante metalsøjler skærer sig gennem lokalerne.
Hun fører os ned forbi busten med det lokale forfatter-ikon Aksel Sandemose og et smut forbi skønlitteratur, faglitteratur, musik, film og lokalafdelingen med ’Et landbosamfund i opbrud’, bind I-II.
Vi er – som titlen indikerer, og bibliotekaren lidt underspillet siger – »ikke i den rigeste kommune i landet«.
Morsø Kommune har siden 2007 skåret 25 procent i biblioteksbudgettet. Alligevel er det lykkedes at toppe i tilfredshedsundersøgelsen. Hvad er de gode til?
»Jeg har ikke selv set tallene fra Morsø endnu, og jeg vil understrege, at det ikke bare er os, der ligger højt. Alle bibliotekerne ligger højt«, siger hun med egnstypisk beskedenhed.
»Men derudover tror jeg, det handler om nærhed. Vi er ikke noget landsbybibliotek, men vi har god føling med brugerne og har som indsatsområde at blive ’værtens bedste bibliotek’. Altså at være de gode værter, der ser gæsterne og får dem til at have det rart«.
Smertegrænsen
Bibliotekarernes arbejdspladser er placeret midt i det hele og eksempelvis meget tæt på udlånsautomaterne, så bibliotekarerne kan se, hvis der er brug for hjælp.
Et trick kan også være at spørge, når man husker en låner, om han kunne lide den roman, han lånte sidst – for så er der noget her, der ligner. Eller at hjælpe de studerende, der kommer første gang med en eksamensopgave, så de måske kommer igen som mere faste lånere.
Eller at tilbyde it-hjælp til frisørsaloner, værksteder eller andre små erhvervsdrivende på Mors.
For et mellemstort bibliotek på en ø uden bogbusser eller filialbiblioteker er det om at kende sin befolkning og dens behov.
Det er et rigtig godt sted bare at være sammen. Man kan hygge sig, læse blade gratis og låne bøger med hjem
Eto Kaluta, 12 år
