Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
PETER HOVE OLESEN  (arkiv)
Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)

højtlæsning. Er der beboerfest, guldbryllup eller måske en børnefødselsdag, kan biblioteket sende folk ud, der er gode til at læse op og fortælle historier.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bibliotekerne vil lokke borgerne til med godnathistorier

Med millionbevillinger i ryggen er bibliotekerne i gang med at udvikle sig

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I løbet af foråret vil beboerne i to udsatte boligområder vest for København få sig lidt af en overraskelse, når fortidens vægtere i ny forklædning vil dukke op mellem blokkene – for at fortælle godnathistorier.

»Vægteren vil gå rundt mellem boliger og opgange i Taastrup og Albertslund for at samle folk og fortælle en historie«, fortæller udviklingschef Søren Mørk Petersen fra Albertslund Kommunes Biblioteker.

Initiativerne er et af de mange, der bliver løbet i gang, efter at Kulturstyrelsen i går uddelte knap 15 millioner kroner fra en statslig udviklingspulje til ’nytænkning’ af de danske biblioteker.

100 biblioteker havde søgt om at få del i puljen, og knap halvdelen har nu penge til at eksperimentere med nye måder at gribe fat i borgerne på, fortæller chefkonsulent i Kulturstyrelsens bibliotekskontor Jonna Holmgaard Larsen.

Skal række ud Engang var det stort set tilstrækkeligt for bibliotekerne at have åben adgang til bogreoler og avislæsesal, men den går ikke længere, forklarer hun:

»Der er borgergrupper, der aldrig kommer på et bibliotek, men vi skal imødekomme alle dele af befolkningen, så bibliotekerne skal i højere grad selv række ud efter folk«, siger Jonna Holmgaard Larsen.

»Samtidig har den teknologiske udvikling betydet, at bibliotekerne må omstille og indrette sig efter nye, digitale tiders behov. Med pengene lader vi nu en række biblioteker eksperimentere med nye modeller, som andre biblioteker kan lade sig inspirere af. Det overordnede mål er selvfølgelig at skabe bedre biblioteker, som flere borgere kan have glæde af«.

Bestil en bibliotikar
I Albertslund og Høje-Taastrup Kommuner skal den ny bevilling på 720.000 kroner bruges til at søge ud blandt mennesker, der ikke typisk kommer på bibliotekerne.

Fortidens vægter, der gik rundt ved aftentide og sang byen til ro, er blevet skabelon for en moderne version, hvor en ’vægter’ går rundt i de socialt belastede boligområder i Hedemarken og Gadehavegård, dels for at skabe hygge og tryghed, dels og især for at læse historier for beboerne.

Derudover vil en række arbejdspladser få tilbud om ’Poetisk pause’, hvor bibliotekets ansatte vil rykke ud i frokostpausen og fortælle. Endelig vil bibliotekerne komme ud i folks private hjem.

Er der beboerfest, guldbryllup eller måske en børnefødselsdag, kan biblioteket sende folk ud, der er gode til at læse op og fortælle historier.

Eller en bibliotekar kan samle børnene i en opgang og få noveller eller eventyr til at runge hele vejen op gennem etagedæk og kulturelle barrierer.

De stærke skal involveres
De private oplæsninger kræver, at der er en, der ringer og beder biblioteket om at komme, og det vil typisk være en, der i forvejen kender biblioteket godt, erkender udviklingschefen for bibliotekerne i Albertslund Kommune.

»Men det gør ikke noget. For til den fest eller den børnefødselsdag vil der jo også være en masse børn og voksne, der ikke bruger biblioteket. Og i øvrigt er det netop en fordel, hvis også borgere fra ressourcestærke involverer sig, så vi kan være med til at nedbryde nogle af de skel, der er«, siger Søren Mørk Petersen.

Den gode fortælling slår bro
Det er ikke første gang, kommunerne har forsøgt at ’række armene ud mod borgerne’ i stedet for at vente på, at borgerne selv dukker op på bibliotekerne.

»Men typisk har vi rakt ud efter specifikke grupper som for eksempel sprogligt svage borgere«, siger Mørk Petersen.



»Her tilbyder vi noget, der kan være med til at skabe fællesskaber, fordi den gode fortælling rammer os alle på tværs af sociale eller etniske skel. Det handler om at få litteraturen ud i nogle rum, hvor man ikke plejer at møde den, fordi de gode historier rummer noget almenmenneskeligt«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Digitale magasiner

Biblioteket i Silkeborg, der også har modtaget penge, vil eksperimentere med ’Den digitale læsesal’.

Bibliotekarerne ved, at folk af ren lyst smider sig i en stol og læser trykte magasiner, men der er ikke den samme lyst forbundet med at gå til en pc og lede efter en artikel, og mange borgere ved slet ikke, hvor de skal finde magasinerne på nettet.

LÆS OGSÅ »Når magasinerne står på en reol, er de til at få øje på, men digitale magasiner kan ikke ses umiddelbart«, siger bibliotekschef Lars Bornæs. »Der ligger en udfordring i at slå bro til det digitale univers, så nu vil vi designe nogle rammer – en scenografi eller et møbel eller hvad det bliver – som på en eller anden måde kan gøre folk nysgerrige og udpege, hvad der ligger af digitale magasiner. Vores tegninger bliver tilgængelige for andre biblioteker bagefter«.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden