Det sker, at en roman pludselig åbner for noget nyt.

Som Henry Millers roman ’Krebsens Vendekreds’ gjorde det, da den udkom i 1934. Og åbningen var langtidsholdbar. Jeg læste den næsten halvtreds år senere og følte, at jeg var i selskab med en samtidig bevidsthed, selv om den verden, som Miller beskrev så lidenskabeligt, for længst var borte.