0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Debuterende digter: »Digtet er en aktion«

Signe Gjessing indvier læserne i sine tanker om syv fænomener.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Byen er meget konturer, det der rager mod himlen. Spirene, altanerne. Nogle af de ting, menneskene har bygget. Hermesstatuen nede på Købmagergade, eller Athene nede ved Glyptoteket. Disen, og solen, der står på himlen. Og så vandet selvfølgelig. Vandet lever sit eget liv. Jeg så på Knippelsbro et Margueritrute-skilt, der pegede direkte ud i havet. Jeg oplever byen meget stille, lydløs.

Lysende diamanter
Det var lyset, der allerførst fik mig til at være digter. I de første eksperimenter, jeg lavede med lyset i vandet, tænkte jeg, at det var diamanter. Det samme gjorde jeg med stjernerne og alle mulige andre slags lys. Så tænkte jeg, man behøver ikke eje noget, man behøver ikke smykker eller diamanter, for det hele er allerede i lyset.

Det handler om at se på verden på en måde, hvor man fratager den dens praktiske værdi. Jeg var på efterskole, da jeg begyndte at læse digte. Jeg interesserede mig ikke så meget for litteratur, det var mere drømmen.

Skabelsen
Ude på landet er der ikke nogen forskel på naturen og verden. For eksempel, hvis der sidder en masse stære på lange telefontråde, så tænker jeg, at det er perler. Det er ikke, fordi det er en metafor. Det er perler, det er sådan, det er. I et par år følte jeg, at jeg kunne omdanne verden, at jeg kunne nå til en skabelse. Skabelsen kan lade sig gøre hele tiden. Alting bliver skabt for første gang.

Ungdommen
Det mest inspirerende for mig har været at være ung. Jeg føler et ansvar. Det kan ikke passe, at man kan vokse ind i et liv, og blive voksen, uden at give et bud på, hvad det her er for noget. Vi har et ansvar for at se livet som for første gang. For ikke bare at flyde med. Det er en desperation over, at vi ikke kan være nok til.

Det, der er sværest at beskrive, bare det at trække vejret, det er af hårrejsende betydning. Der er poesien bare et redskab. Jeg følte et ansvar for at drømme. Jeg ville begynde et liv, der ikke var andet end undren over det at leve. At nå dertil, hvor man kan tale med alting. Gustaf Munch-Petersen siger det sådan her: Vi er nøgenhedens legionærer. Hans drøm, det er at være så hamrende, sitrende nærværende. Ansvaret for livet, og frygten for at svigte, det er det, der betyder allermest for mig.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce