Arbejdsro. Peter Øvig Knudsen har fået det treårige arbejdslegat, 855.000 kroner, hvilket har vakt voldsom debat, da forfatterens bøger sælger særdeles godt.
Foto: Jacob Ehrbahn

Arbejdsro. Peter Øvig Knudsen har fået det treårige arbejdslegat, 855.000 kroner, hvilket har vakt voldsom debat, da forfatterens bøger sælger særdeles godt.

Bøger

Flertal af politikere er imod kunststøtte til velhavende forfattere

Støtten er for forfattere, der ikke har råd til arbejdsro, lyder kritikken

Bøger

Skal en forfatter med godt bogsalg og fuld gang i karrieren have ret til statslig støtte?

Eller skal støtten kun være forbeholdt kunstnere, der ikke ellers ville kunne få råd til at koncentrere sig om kunstnerkarrieren?

Det spørgsmål bliver kulturministeren nu bedt om at tage op med forligspartierne bag kunststøtteordningen.

Det sker, fordi dokumentarforfatteren Peter Øvig Knudsen netop er blevet tildelt et treårigt arbejdslegat på 855.000 kroner.

Peter Øvigs bøger sælger forrygende, og tildelingen fra Kunstfondens litteraturudvalg har rejst voldsom debat.

Dels fordi forfatteren ikke havde bedt om et treårigt legat, og dels og især fordi hans økonomiske forhold ikke signalerer forarmet kunstner.

Kulturminister skal indkalde til debat

Flere partier har derfor spurgt, om Peter Øvig Knudsen er rette modtager, og Venstres kulturordfører bad i går i en mail Marianne Jelved om at indkalde partierne til debat om kunststøtteordningen.

»Jeg er dybt, dybt overrasket over, at vi åbenbart har et udvalg, som deler penge ud til folk, der absolut ikke har behov for det for at få arbejdsro«, siger den kulturpolitiske ordfører, Michael Aastrup Jensen.

»De her arbejdslegater er tænkt til unge forfattere, så de kan få lidt støtte til at udvikle sig som forfattere i startfasen af deres karriere. De har overhovedet aldrig været tiltænkt etablerede forfattere med god indtjening, og jeg er overrasket over den måde at fortolke på. Det er helt i strid med den politiske ånd i aftalen«, siger Michael Aastrup Jensen.

I henvendelsen til kulturministeren beder han om, at partierne bag forliget om kunststøtten indkaldes til en debat, og Michael Aastrup Jensen lægger ikke skjul på, at han så småt kan tælle sig frem til et politisk flertal for at ændre loven, så ansøgeres økonomi fremover skal tages i betragtning.

DF: der skal strammes op

Dansk Folkeparti står uden for forliget, men satser på at blive inviteret med i diskussionen og, understreger partiets kulturordfører, Alex Ahrendtsen, at få lovgivningen skærpet:

»Udvalget har åbenbart haft den praksis at bruge legaterne som en form for anerkendelse. Det kan man også godt med de livsvarige ydelser, men det har aldrig været meningen med arbejdslegaterne, og jeg havde ikke i min vildeste fantasi som lovgiver forestillet mig, at begavede mennesker – må man tro – kan fortolke sig frem til sådan en praksis«, siger Ahrendtsen.

»Vi må have præciseret og strammet op. Kunstnerisk kvalitet er selvfølgelig stadig afgørende, men ligesom man prøver at sikre en geografisk spredning i udvælgelsen, må vi have skrevet ind, at også ansøgernes økonomi bør tages i betragtning«.

Flertal for økonomisk grænse

Også andre borgerlige partier har talt for en stramning, og da også Jørgen Arbo-Bæhr fra Enhedslisten gerne ser en ændring, tegner der sig et flertal:

»Man må tage med i overvejelse, om en ansøger kan klare sig på andre måder eller ej. Folk, der har penge nok, skal ikke have legater, og det må vi have præciseret«, siger han, mens den socialdemokratiske kulturordfører, Troels Ravn, også ifølge sig selv har »lidt uld i mund« og kun vil sige, at han er »åben for en snak«:

»Det er højst et års tid siden, at den politiske aftale om det her kom på plads, og mit parti er i regering, så jeg vil ikke skabe et flertal uden om kulturministeren«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»På den anden side kan jeg godt se, at hvis en kunstner er etableret og har gode økonomiske forhold, kunne man se på, om det her fungerer, som det skal. Der er altid grund til at diskutere, hvis noget strider mod sund fornuft«, siger han

Kunststøtten er ikke socialhjælp

Tom Ahlberg, der sad med i det såkaldte kunststøtteudvalg, som i sin tid undersøgte, hvordan det gamle kunststøttesystem kunne forbedres, minder om, at også udvalget var inde på, at økonomien skulle tænkes med.

»Vi understregede, at kunst og kvalitet selvfølgelig stadig skulle være det primære, men at der kunne være grund til også at tænke økonomiske forhold med ind. Det var der imidlertid ikke politisk flertal for, så jeg kan undre mig over, at det her forslag kommer så kort tid efter«.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra formanden for Kunstfondens litteraturudvalg, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, men hun har givet flere interview om emnet, også til Politiken, og hun har understreget, at legaterne er en anerkendelse af dygtige kunstnere, og at de gives som kunststøtte og ikke som en form for socialhjælp.

Også Dansk Forfatterforenings formand, Jakob Vedelsby, understreger, at legaterne er kunststøtte, og at der ikke skal tages sociale hensyn.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce