Herman Bang var et pjok, det ved enhver. En jammerkommode, der, når han en sjælden gang ikke blev forfulgt, led af forfølgelsesvanvid. Danmarks übersmagsdommer Georg Brandes beskrev den omvandrende neurose sådan:
»Det sygelige hos Bang virkede en tid lang som unatur, fordi han selv kælede for det. Han sætter en ære i ikke at være sund ... sær og søgt som han er«.





