»Jeg må give Rifbjerg en undskyldning«, siger Kirsten Carlsen.

»Jeg må give Rifbjerg en undskyldning«, siger Kirsten Carlsen.

Bøger

Rost forfatter stjal fra 'Den kroniske uskyld'

Kirsten Carlsen er i dag chokeret over, hvor tæt hun gik på Rifbjergs værk.

Bøger

Pablo Picasso er berømt for citatet om, at gode kunstnere kopierer, mens store kunstnere stjæler. Den sætning kom forfatteren Kirsten Carlsen til at forlæse sig på, da hun for fem år siden fik udgivet ungdomsromanen ’En som mig’.

I romanen har hun i mindst en halv snes tilfælde hentet hele afsnit, ofte nærmest ordret, ud af Klaus Rifbjergs klassiker ’Den kroniske uskyld’.

I dag er Kirsten Carlsen 26 år og i fuld gang med en uddannelse som tv- og medietilrettelægger, og hun er selv chokeret over, hvor tæt hun gik på Rifbjergs forlæg, da hun skrev sin egen roman som cirka 18-årig.

»Jeg kan huske, at jeg var inspireret af en række værker, da jeg skrev romanen, men jeg kan ikke huske, at jeg har taget hele sætninger direkte fra ’Den kroniske uskyld’«, siger Kirsten Carlsen.

Har lyst til at brænde bøgerne

De kopierede Rifbjerg-sætninger var imidlertid så markante, at de sprang lige i øjnene på 23-årige Sofie Korenko Jensen, da hun læste ’En som mig’.

Sofie Korenko Jensen har taget en bachelor i dansk på Syddansk Universitet og desuden gennemført SDU’s linje for skrivekunst.

»Her fik vi af vores lærere udtrykkelig besked om, at vi skulle være originale og finde vores eget stof, og så finder jeg pludselig ud af, at en kendt forfatter, hvis bøger jeg ellers har læst med glæde, bare har kopieret noget af teksten. Nu har jeg bare lyst til at brænde bøgerne. Når man ikke kan finde ud af at skrive selv, skal man bare lade være«, siger Sofie Korenko Jensen.

Foto: MIK ESKESTAD (arkiv)

Hun har gennemgået ’En som mig’ og fundet en lang række eksempler på afsnit, hvor ungdomsromanen nærmest ord for ord svarer til Rifbjergs romanforlæg, og det er der ifølge Kirsten Carlsen en forklaring på.

Undskyld, Rifbjerg

»Hvis det var i dag, ville jeg have konsulteret min redaktør for at høre, om jeg gik for tæt på Rifbjergs tekst, men dengang tænkte jeg slet ikke sådan. Jeg havde hørt en forfatter i et litteraturprogram, hvor han sagde, at forfattere ikke kun skulle sidde for sig selv og skrive. De skulle læse og læse af andres værker og stjæle med arme og ben. I dag diskuterer man jo også, hvor meget det er okay at stjæle fra hinanden. Dengang misforstod jeg det og gik over stregen. Jeg må give Rifbjerg en undskyldning«, siger Kirsten Carlsen.

Den skal nok blive modtaget. Klaus Rifbjerg siger, at sagen kan ses fra to vinkler.

»På den ene side er jeg jo revnende ligeglad, og jeg har heller ikke tænkt mig at anlægge sag, men den slags man altså ikke som forfatter. Det er ikke fair over for det værk, man kopierer. Når jeg ser citaterne fra de to bøger, er der jo ingen tvivl. Det kan ikke være tilfældigt, at nogen har skrevet præcis det samme. Afsnittene må være skrevet direkte af«, siger den 82-årige forfatter.

Plagiatet slap igennem

Han fik sin debutroman udgivet i 1958, og den har i mange år været fast pensum i skolerne. Alligevel er plagiatet sluppet igennem hos både forlag og anmeldere, uden at nogen har opdaget, hvordan Rifbjergs tekst er blevet planket.

LÆS ANMELDELSEN AF 'EN SOM MIG'

Her i avisen undrede Steffen Larsen sig i sin anmeldelse over, at visse afsnit ikke lød som den Kirsten Carlsen, han tidligere havde læst, men han opdagede aldrig afsnittene fra Rifbjerg-romanen.

Ingen klokker ringede

Politikens Forlag udgav bogen, og forlagschef Charlotte Weiss beklager dybt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er ikke altid muligt at sikre sig mod enslydende passager, men disse sammenfald er entydigt tegn på, at forfatteren har skrevet af. Vi har fået præsenteret et par konkrete eksempler. Om det er nok til at udgøre en krænkelse af ophavsretten, kan jeg ikke afgøre. Redaktøren af ’En som mig’ er ikke længere tilknyttet Politikens Forlag, men har sagt til mig, at han har læst ’Den kroniske uskyld’ i sin studietid, men at det desværre ikke fik nogen klokker til at ringe«, siger hun.

Forlaget har besluttet, at man ved fremtidige udgivelser af debutanter i højere grad vil gøre forfatterne tydeligt opmærksom på, at man ikke må skrive af.

Stadigvæk en selvstændig historie

Da Kirsten Carlsen skrev ’En som mig’, så hun det heller ikke som afskrift.

»Jeg tænkte, at det var harmløst, og at folk bare ville se det som noget positivt, at der var et hint til ’Den kroniske uskyld’. At det gav romanen et løft, fordi den jo stadig var en selvstændig historie. Jeg tænkte på det som film, hvor man jo også har forskellige referencer til tidligere store film. En af scenerne i romanen er eksempelvis omskrevet fra en scene i ’Pulp Fiction’, og hvis man ser efter, kan man også se, at starten er inspireret af J.D. Salingers ’Forbandede ungdom’. Men når man læser min roman, håber jeg også, man kan se, at den ikke bare er et plagiat af ’Den kroniske uskyld’«, siger Kirsten Carlsen.

Af hendes syv bøger er ’En som mig’ den, der har nået flest læsere.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce