Tidligere på ugen kunne vi her i avisen fortælle, at en ungdomsbogsforfatter havde ladet sig inspirere (lidt for meget) af Klaus Rifbjergs debutroman, ’Den kroniske uskyld’. Det forstår man godt, for den har jo sine åbenlyse kvaliteter. Bogen skrev sig i 1958 for eksempel så tæt ind i samtiden, at Tom Kristensen her i avisen i sin anmeldelse måtte spørge, om unge mennesker virkelig talte sådan.

En anden af bogens kvaliteter er dog blevet stadig mere iøjnefaldende. Ligesom en anden klassiker, F. Scott Fitzgeralds ’ 'Den store Gatsby’, er den kort, og det er jo ikke lige tidens tendens. I det mindste ikke i den populære del af bogmarkedet.