I forbindelse med kulturfestivalen Golden Days bringer Politiken en række foredrag om store romaner med forbindelse til Første Verdenskrig, som er festivalens tema.
I dag, klokken 9, er det debattør og historiker Henrik Jensen (forfatter til den omdiskuterede ’Det faderløse samfund’), der fortæller om Ernst Jüngers ’I Stålstormen’ fra 1920, en erindringsbog direkte fra skyttegravene under første verdenskrig.





