Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ernesto. Bogens titel er en klar reference til Ernesto 'Che' Guevara, der blev skændet ved at få hugget sine hænder af efter sin død.
Foto: Maria Fonfara (arkiv)

Ernesto. Bogens titel er en klar reference til Ernesto 'Che' Guevara, der blev skændet ved at få hugget sine hænder af efter sin død.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er lidt for langt fra Hvidovre til Havana i ny Hesseldahl-krimi

Plot og historisk baggrund smelter aldrig helt sammen i Morten Hesseldahls 'Ernestos hænder'.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

At bøger fungerer som tidsmaskiner, der kan teleportere læseren til en fremmed fortid – og et fremmed sted – er en gave for et krimiplot.

For hvad hvis løsningen slet ikke lå i nutiden, men i en anden tid, et andet sted? Hvad hvis løsningen lå i læsningen?

Det er et godt udgangspunkt for Morten Hesseldahls krimi ’Ernestos hænder’ om en forlægger, der skal forsøge at finde svaret på mordet på en forfatter i dennes efterladte breve og dagbogsnotater. Så meget desto mere ærgerligt er det, at det aldrig lykkes Hesseldahl at få det maksimale ud af den frugtbare symbiose mellem romanens to forskellige lag.

Jump the gun

I nutiden kommer det forlægger Jakob Mimer for øre, at hans gode ven og forfatter Mikkel Fjordager er død. Mikkels ekskone overdrager Jakob ansvaret for det litterære bo, men inden han når at orientere sig, mister endnu to personer livet, og Jakob har et klart indtryk af, at nogen er på jagt efter noget i Mikkels efterladte fortælling.

Dagbogskapitler fra Mikkel Fjordagers fortid i Cuba er flettet ind i krimiintrigen – man må formode, at man læser synkront med Jakob – og langsomt nærmer erkendelsen af tingenes rette sammenhæng sig, men det er frygtelig irriterende, at de største erkendelsesøjeblikke i romanen ikke er nogle, man som læser er del af.

Hesseldahl har mere sans for vidensformidling, stemninger og beskrivelser end for tempoet i afviklingen af krimiplottet, og det er synd, at han kommer til at jump the gun, når han bygger så grundigt op til finalen. Også selv om det stemmer overens med, at det ikke er en toptrænet politiefterforsker, men en fedladen forlægger, der agerer detektiv.

Fortællemæssigt overskud

I forhold til sine tidligere romaner udviser Hesseldahl, der ved siden af skriveriet såmænd også er teaterchef på Det Kongelige Teater, i ’Ernestos hænder’ et klart forbedret blik i forhold til sine beskrivelser.

Vist er der stadig løsgående klicheer både i skildringen af de cubanske frihedskæmpere med deres mojitos og cigarer og i tegningen af et dansk forlagsmiljø i kamp for den ’gode’ litteratur, men der er et stort fortællemæssigt overskud, og det er elegant, som han skifter sproglig temperatur i romanens to universer, selv om »Der er langt fra Hvidovre til Havana«, som han skriver.

Hver for sig fungerer både de stemningsfulde rejsedagbogssider fra de varme nætter i Havana og nutidens forlagsbranche, som i øvrigt får én på hatten for sin profitlystne kasten-sig-i-grams for lette penge i selvhjælpsgenren, godt, men fusionen mellem fortid og nutid sidder ikke i skabet. Det er synd, for man mærker, at han så gerne vil det.

Romanens Mikkel Fjordager er bygget over virkelighedens Jan Stage, hvis bøger Hesseldahl udgav, hvormed Jakob ’mimer’ Hesseldahl selv, og han er tydeligvis fascineret – og vidende – om de store litterære og politiske legender som titlens Ernesto ’Che’ Guevara, der blev skændet ved at få hugget sine hænder af efter sin død.

Dermed fristes man til at læse en del af forfatteren selv i det udsagn, Jakob Mimer kommer med om sit eget liv: »Kunne jeg bytte mit liv med en eftermiddag i Mikkels, ville jeg gøre det, men det er desværre ikke muligt. I stedet læser jeg bøger. Det er jo det, jeg gør, og det er det eneste, jeg kan«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden