Minister anklages for »tyskerfjendsk« bog

En lille, skaldet mand i sort tøj trådte ind. Hans øjne gled rundt i salen. Fantastisch, smilede han.

To store schæferhunde kom ind og satte sig ved hver side af ham. Han havde læderhandsker på og holdt stramt om en ridepisk i den ene hånd. Han var i helt sort. Læderstøvler, ridebukser, jakke og hvid skjorte. (...)«.

Sådan beskriver ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen den tyske skurk ved navn Von Zwetllerswein Gehundden i sin netop udkomne børnebog ’Iqbal Farooq på Bornholm’.

Og det er blandt andet beskrivelser som denne, der får professor og besættelseshistoriker Claus Bryld til at betegne bogen som tyskerfjendsk og ubehagelig.

»Man skulle næsten tro, bogen var skrevet i 1945, hvor man kunne sige hvad som helst om tyskerne. Det er værre end noget, Dansk Folkeparti har sagt om indvandrere, eller i hvert fald lige så slemt. Det er rigtig grimt«, siger professoren.

Fordomme
Også Christian Benne, tysk konsul og lektor, dr.phil. i litteratur ved Syddansk Universitet, har læst bogen. Beskrivelserne minder ham om fordomme, han selv har mødt.

»Som tysk statsborger bliver man lidt ked af de fordomme, der bliver trukket frem i bogen. De minder mig om dem, jeg mødte i Danmark for ti år siden, hvor man dengang tit associerede Tyskland med nazismen«.

LÆS OGSÅ

Men ifølge kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen fortsætter bogen blot en lang dansk tradition for humor og karikatur.

»Det er det, man gør i børnelitteratur. Man karikerer personerne. Det er det samme med politikere, indvandrerne og politiet i bogen«, siger han.

Pølsetysker vil købe Danmark
Bogen er den femte i serien om indvandrerknægten Iqbal Farooq og hans familie fra Nørrebro. Denne gang bliver Iqbals skole på grund af omstruktureringer købt af ’pølsetyskeren’ Von Zwetllerswein Gehundden, der tvinger børnene til at gå i bæfarvede skoleuniformer i panserværnskvalitet og disciplinerer dem påkontoret Super Samfund forkortet til SS-kontoret. Senere i bogen dukker også Gehunddens bror op. Han er Tysklands præsident og vil købe Danmark.

I bogen optræder dog også somaliere som katsælgende pirater, grønlændere som fordrukne, mens politiet er dumme jyder.

Men det er en forskel på, hvordan fordommene bruges i bogen. Det mener David Hopmann, der er opvokset med det tyske og det danske som medlem af det danske mindretal i Nordtyskland og i dag er adjunkt på Syddansk Universitet. Han mener, at bogens tyske figurer er med til at fastholde et fjendebillede, man ellers er vant til at se på højrefløjen i dansk politik.

»Fordommene over for tyskerne bruges i bogen til at finde en fælles fjende. Hvad nu, hvis det var en eller anden arabisk sheik, der havde købt skolen, og som vil indføre sharia og burka? Logikken i historien er egentlig ikke anderledes end den retorik, man finder på højrefløjen. Forestil dig ramaskriget på venstrefløjen, hvis det netop havde været en sheik. Her er det så en tysker. Men det, man ikke lægger mærke til, er, at logikken er lige så problematisk«.

Gamle klicheer
At det netop drejer sig om en børnebog, tillægger også konsul og doktor i litteratur Christian Benne en betydning.

»Man skal være meget forsigtig i en børnebogssammenhæng med at bruge meget grove stereotyper om folkefærd. Efter min mening henvender bogen sig slet ikke til børn. Det handler om aktuelle politiske debatter, fra kommunefinansiering til grænsebomme; ting, som børn ikke kan forholde sig til«, siger han.