Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Peter Klint
Foto: Peter Klint

fællesskab. Man kunne godt bare læse hjemme i sofaen, men i læsegruppen finder man meget længere ind i bøgerne, siger Bjørg Møller (midten), her med Marianne Carus (tv.) og Mia Møller Yde fra Læsegruppen for yngre kvinder i Aarhus.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folk strømmer til læsegrupper

Antallet af læsegrupper stiger eksplosivt. I et digitaliseret samfund mødes stadig flere i små fællesskaber for at diskutere litteraturen.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er stearinlys i vinduerne og hjemmebag på tallerknerne, der er legetæppe på gulvet og barnegråd i baggrunden.

Det kunne være den lokale mødregruppe, der holdt træf her i etplanshuset i det nordlige Aarhus, hvis det ikke var for de syv moppedrenge af nogle biblioteksbøger, der lå på bordet. Syv af samme slags. Syv gange ’Og bjergene gav genlyd’ af Khaled Hosseini.

Vi er til møde i Læsegruppen for yngre kvinder i Aarhus. Den tredje onsdag i hver måned mødes de syv kvinder, alle sidst i 20’erne eller først i 30’erne, hjemme hos hinanden for at diskutere en bog, de har læst siden sidst.

De vælger selv bøgerne, mens biblioteket sikrer dem et læseeksemplar hver og leverer gode råd til, hvordan man kan analysere en bog.

Læsegruppen er en af mange: Ifølge den nyeste biblioteksrapport stiger interessen for læsekredse nærmest eksplosivt.

Bare fra 2012 til 2013 oplevede bibliotekerne en stigning på 34 procent, og derudover mødes folk uden om bibliotekerne i læsegrupper på virksomheder eller under Ældre Sagen.

Og så er der alle de foretagsomme mænd og især kvinder, der bare mødes og diskuterer bøger helt privat.

»Det er en meget stor stigning i antallet af læsegrupper, vi er vidner til«, siger specialkonsulent i Kulturstyrelsen Anne Poulsen om biblioteksrapportens nye tal.

»Stort set alle biblioteker har læsegrupper. I en verden, hvor det offentlige rum præges stadig mere af digitalisering og selvbetjening, kunne det være en reaktion. Der er i hvert fald et stærkt ønske om fordybelse og refleksion«.

Analysemodel hjælper på vej

Hjemme hos Mia Møller Yde er te og kaffe hældt op, og værtinden selv foreslår, at gruppen begynder med at kredse sig ind på Hosseinis roman ved først at vende, hvad de forskellige synes om den.

Læsegruppen kom op at stå for over to år siden, først som en privat læsegruppe, men det var »bøvlet« at skaffe læseeksemplarer nok, så Julie Nørgaard slog til, da hun på biblioteket i Aarhus hørte om ’læsetaskerne’ med eksemplarer til alle af den ønskede bog samt en analysemodel til at hjælpe diskussionen i gang i grupper som denne uden trænede læsere eller litterater.

Kvinderne »følger ikke modellen slavisk«, understreger Mia Møller Yde, men modellen ligger fremme på bordet med tips om at gennemgå handling, genre, miljø, personkarakteristik og synsvinkel og diskutere for eksempel temaer og budskab.

Flere af kvinderne har også håndskrevne noter med, som de har skudt ind under krus og melonskiver.

Louise Gammelmark lægger ud:

»Der er mange tråde i bogen, synes jeg, og nogle af personerne ville jeg gerne have hørt mere om. Der er historier, der ikke helt forløses«, mener hun, og Mia Møller Yde nikker:

»Hver gang jeg lige havde lært en person at kende, skiftede forfatteren til en ny person«, siger hun, mens andre indvender, at romanen holder en rød tråd, og at alle forløbene samles til sidst.

Marianne Carus har været optaget af romanen:

»Det er ikke, fordi den har den store spændingskurve, men den er ret billedrig og relationerne er rigtig godt beskrevet«, siger hun.

Mia Møller Yde har været glad for forfatterens inddragelse af Afghanistans kulturelle historie og sammenligner med andre af hans tidligere romaner som ’Drageløberen’:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I dem kredser forfatteren om krig og Taleban og rædsler, men med den her er det, som om han har haft brug for at give sit land oprejsning. Han viser den eventyrlige og smukke side ...«, begynder Mia Møller Yde, og derpå er aftenens første diskussion i fuldt blus, for Karen Dalgaard synes, at romanen kunne have foregået hvor som helst, og Marianne Carus kalder den universel og evigtgyldig.

Selv mænd læser

Kulturstyrelsen har ikke data på det typiske medlem af en læsegruppe, men typisk er det bibliotekernes kernekunder, forklarer specialkonsulent Anne Poulsen: Især kvinder er med, og især kvinder over 60 år.

Men yngre læsegrupper som den hjemme hos Mia Møller Yde er begyndt at skyde frem, og i Aarhus kan chefen for hovedbiblioteket fortælle, at man også ser mænd, hvis man tilbyder faglige læsegrupper om bestemte typer af litteratur:

»Det er en myte, at mænd ikke læser. Når det for eksempel gælder Tom Buk-Swientys bøger fra Dybbøl og i det hele taget romaner med store fortællinger og dokumentariske træk, er mændene med«, siger Knud Schulz.

Han er som andre bibliotekarer begejstret for stigningen i antallet af dedikerede læsere og tror, at det handler om et behov for fællesskab:

»Mediet, bogen, er ikke kernen. Kernen er, at vi med læsegrupperne understøtter et behov for at mødes i sociale fællesskaber, men det er dejligt, at vi så samtidig får udbredt de store fortællinger, for det er dem, vi justerer vores holdninger og tanker efter. De er med til at give os identitet og ståsted«, siger Knud Schulz.

På Københavns Universitet har professor emeritus og anmelder ved Politiken Hans Hertel forsket i læsevaner, og han kalder den nye statistik »meget opmuntrende«.

»Tidligere mødtes adelen og det højere borgerskab og diskuterede i grupper, fordi de havde tid og råd. Man kan se det her som et demokratiseringsfænomen: Nu finder det sted blandt alle mulige læsere«, siger Hans Hertel.

»Jeg ser det som en reaktion på den store afpersonalisering, vi oplever. Vi lever i et samfund, hvor relationerne bliver stadig mere upersonlige, og jeg tror, der er et vældigt behov for at mødes og tale sammen om de store læseoplevelser. Og når man læser bøgerne sammen, oven i købet med læsevejledning fra bibliotekarerne, bliver læseoplevelsen så meget dybere«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kvinderne i læseklubben i Aarhus har alle fuldtidsarbejde, et par af dem har børn, og de har ikke kæmpelommer af tid til bøger. Men selv efter en lang dag trækker læsegruppen:

Man bliver præsenteret for bøger, man måske ikke ville få læst selv, lyder en forklaring. Og man får mere ud af romanerne, fordi man sætter sig ind i dem og vender oplevelserne med andre læsere, mener en anden.

Eller som Mia Møller Yde, mor til to, siger til udbredt nikken:

»Var jeg ikke i læsegruppe, ville jeg synke sammen foran fjernsynet om aftenen. Nu får jeg læst gode bøger i stedet«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden