Aftale. »Vi kunne godt lukke en aftale med eReolen i dag, men så ville de ikke få vores mest interessante bøger«, siger direktør i JP/Politikens Forlag Lene Juul.
Foto: JACOB EHRBAHN (arkiv)

Aftale. »Vi kunne godt lukke en aftale med eReolen i dag, men så ville de ikke få vores mest interessante bøger«, siger direktør i JP/Politikens Forlag Lene Juul.

Bøger

E-bogssalget stiger, men udlånet falder

Bibliotekernes udlånstjeneste og forlagsgruppe forhandler stadig om ny aftale.

Bøger

Årets bogmesse åbner i morgen. Messen i Bella Center er det store udstillingsvindue for sæsonens trykte bøger. De digitale udgaver er langt mindre synlige, men på det samlede bogmarked spiller de en stadig større rolle.

På et punkt er den digitale vækst imidlertid gået i stå. Måned for måned oplever bibliotekerne, at udlånet af e-bøger falder på udlånsplatformen eReolen.

Årsagen til faldet er, at bibliotekerne efter mere end et halvt års forhandlinger stadig ikke er nået frem til en ny aftale med bl.a. Gyldendal, JP/Politikens Forlag og Lindhardt & Ringhof.

I 2013 trak de store forlag alle deres titler ude af eReolen, fordi de mente, at de tidligere aftaler med bibliotekerne skadede det kommercielle salg af e-bøger.

Træge forhandlinger

»Det er rigtigt, at vi har oplevet et fald i udlånet på eReolen. Desværre har det taget længere tid end forventet at nå frem til en ny aftale med forlagene, men vi har en fælles interesse i, at flere læser e-bøger«, siger Jakob Heide Petersen, formand for eReolens bestyrelse.

Han ønsker ikke at give et bud på, hvornår en ny aftale kan være i hus, men flere forhandlere oplyser, at alle satser på en aftale, der kan træde i kraft fra nytår.



Når forhandlingerne er gået trægt, er en af årsagerne netop, at danskerne på alle andre områder end bibliotekerne har taget e-bøgerne til sig.

Forlagene vil ikke skyde sig selv i foden ved at give for stor adgang til udlån af bøger, som de også vil have mulighed for at sælge på det kommercielle marked.

Placering er vigtigt

»Vi kunne godt lukke en aftale med eReolen i dag, men så ville de ikke få vores mest interessante bøger«, siger direktør i JP/Politikens Forlag Lene Juul, som råder over populære forfattere som Elsebeth Egholm og Jussi Adler-Olsen.

Som hun ser det, må man som forlag i dag nøje overveje, hvordan man placerer den enkelte titel på et e-bogsmarked, som konstant udvikler sig. Dette bekræfter kilder i andre forlag.

Man ser måske bibliotekerne som et godt sted at placere nye forfatterskaber og digte, mens brandvarme nyheder af populære navne helst skal sælges via Saxo eller Riidr. Og hos e-bogstjenesten Mofibo vil man gerne have placeret det store bagkatalog af jævnt populære bøger.

De seneste par år er e-bogsmarkedet blevet en faktor, som forlagene regner med. Eksempelvis er det kun to uger siden, at direktøren for den store e-bogsdistributør Publizon, Steffen Sørensen, kunne fortælle, at skønlitterære e-bøger i første halvår tegnede sig for 15,5 pct. af det samlede salg.

Til branchemagasinet Bogmarkedet sagde direktøren, at han ikke bliver overrasket, hvis skønlitteraturen her i andet halvår tegner sig for 20 pct. af den samlede omsætning på området.

Udlån per klik

Hovedprincippet i de aktuelle forhandlinger om eReolen er, at nye e-bøger på bibliotekerne skal udlånes efter en licensmodel, hvor biblioteket efter et vist antal lån skal købe en ny licens.

Det vil sikre forlag og forfattere imod, at en ny, populær bog pludselig er udlånt 5.000 gange, så udlånet ødelægger et muligt salg.

Først et halvt år efter udgivelsen skal en e-bog udlånes efter en aftale, hvor der afregnes per klik, dvs. for hvert udlån.

En af knasterne i forhandlingerne er netop, hvornår en bog så faktisk er udkommet. Nogle gange udkommer en e-bog senere end papirudgaven, og hvis det eksempelvis sker efter seks måneder, skal e-bogen så fra dag 1 udlånes på bibliotekerne efter en klikmodel, som er vanskeligere at kontrollere end en licensmodel?

»Det er en af de detaljer, der bliver diskuteret i øjeblikket«, siger Jakob Heide Petersen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce