Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mørket. Dysterheden understreges i Sally Gardners roman, som bygger på H.C. Andersens eventyr 'Fyrtøjet'. Illustration fra bogen 'Tinder': David Roberts

Mørket. Dysterheden understreges i Sally Gardners roman, som bygger på H.C. Andersens eventyr 'Fyrtøjet'. Illustration fra bogen 'Tinder': David Roberts

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Professor: »Jeg kan ikke se, hvorfor H.C. Andersen skal voldtages«

Gendigtning af ’Fyrtøjet’ gør op med disneyficeringen af den danske forfatter.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

H.C. Andersens eventyr er vores kulturelle arvesølv – på dette punkt hersker der ret stor enighed. Men enighed er der til gengæld ikke, når det gælder spørgsmålet: Hvor frit må vi lege med de verdensberømte historier, som den danske forfatter efterlod sig?

»Hvis vi ikke kan bruge H.C. Andersen tilnærmelsesvis, som han er, så lad ham da hvile i fred«, siger professor emeritus og tidligere leder af H.C. Andersen Centret i Odense, Johan de Mylius.

Det er fantastiskvigtigt forklassikerlitteraturens overlevelse, at vi ikke behandler den kustodeagtigt

Forleden bragte vi et interview med den britiske forfatter Sally Gardner. Hun har skrevet den roste ungdomsroman ’Tinder’ med direkte afsæt i et af H.C. Andersens mest populære eventyr, ’Fyrtøjet’. Ligesom i det danske eventyr møder vi i den britiske gendigtning en ung soldat, der netop har forladt slagmarken. Han får et fyrtøj mellem hænderne, som lader ham få særlige ønsker opfyldt.

LÆS INTERVIEWET MED SALLY GARDNER

Den helt overordnede fortællekurve genkender man i romanen, men den foregår i et goldt vinterlandskab i Tyskland langt fra eventyrets guldalderkøbenhavn. Og de tre hunde med øjne så store som tekopper, møllehjul og Rundetårn har Sally Gardner erstattet med vanvittigt onde varulve.

Forfatteren mener, at H.C. Andersens eventyr bar på en stor og vigtig dysterhed, som ikke har fået en plads i nyere gendigtninger. Dysterheden har hun understreget i sin version.

»Min mening er den, at hun og andre, der vil gå så radikalt til værks, skulle lade H.C. Andersen være H.C. Andersen og så skrive deres historier på eget an- og tilsvar«, siger Johan de Mylius.

Den danske H.C. Andersen-ekspert mistænker den britiske forfatter for at have brugt eventyret på grund af forfatterens store berømmelse.

»Jeg kan ikke se, hvorfor H.C. Andersen skal voldtages for at fremme et projekt, der ligger astronomisk langt fra hans verden«, siger Johan de Mylius.

I den britiske roman hører vi om nedslagtningen af soldatens familie. Søsteren er blevet voldtaget og siden dræbt, og broderen bliver hængt i et æbletræ. Selv har soldaten skudt en pige på en gård. Men den store forskel til eventyret, som vi kender det, støder ikke alle H.C. Andersen-eksperterne.

»H.C. Andersen kan sagtens holde til det, og der er plads til mange gendigtninger«, siger professor fra Syddansk Universitet og leder af H.C. Andersen Centret, Johs. Nørregaard Frandsen.

Ligesom de andre danske H.C. Andersen-eksperter, vi har kontaktet, har Johs. Nørregaard Frandsen fået mulighed for at læse ’Tinder’, og hans vurdering er, at der er tale om »et glimrende kunstnerisk projekt«.

»H.C. Andersen misforstås ofte som en hyggeforfatter, der skriver eventyr for børn, og hundene i ’Fyrtøjet’ bliver ofte illustreret som hyggelige væsner. Men H.C. Andersen er sandelig ikke hyggelig. Hundene er dæmoniske skabninger, og der er masser af bloddryppende væsner. Sally Gardner vælger at fritlægge mørket. Det er fuldstændigt rigtigt set«, siger professoren.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Respekt for litterært vovemod

Forfatter Jens Andersen udgav i 2003 ’Andersen; en biografi’ om den danske eventyrdigter. I diskussionen om den britiske gendigtning vil han gerne minde om H.C. Andersens egen metode.

»Det, Sally Gardner gør, når hun gendigter ’Fyrtøjet’ så frit fabulerende, adskiller sig principielt ikke fra det, H.C. Andersen gjorde, når han i 1830’erne og 40’erne læste tyske oversættelser af alverdens eventyr og for eksempel blev indtaget i et spansk middelaldereventyr, gaflede handlingsskelettet, digtede videre på det og kaldte sit eventyr for ’Kejserens nye klæder’«.

At de gode eventyr løftes videre fra generation til generation »som en depeche gennem tiden«, er netop, hvad der kendetegner dem, argumenterer Jens Andersen.

»I den universelle, folkelige tradition kan ingen gøre krav på sin suveræne ret til et eventyr. Heller ikke vor egen Andersen, der også digtede videre på danske og tyske folkeeventyr og ikke mindst ’Tusind og en nats eventyr’«, siger han.

Ifølge Jens Andersen bør ingen dømmes på at have forvandlet et klassisk eventyr, men på hvor talentfuldt det er gjort.

»Hvad man end kan mene om Gardners indtryk af alt det, der åbenbart foregår mellem linjerne i H.C. Andersens eventyr, så er det fantastisk vigtigt for klassikerlitteraturens overlevelse, at vi ikke behandler den kustodeagtigt. Jeg er derfor fuld af beundring og respekt for Sally Gardners litterære vovemod«, siger Jens Andersen.

Den tidligere leder af H.C. Andersen Centret i Odense, Johan de Mylius, understreger, at han ikke generelt er imod gendigtninger. Hans kritik går på afstanden mellem ’Fyrtøjet’ og Sally Gardners roman, og han fremhæver blandt andet David Langs korværk ’The Little Match Girl Passion’ fra 2007 og dronning Margrethes tv-udgave af ’Snedronningen’ fra 2000 som bearbejdelser, han mener er lykkedes.

»Den var aldeles udmærket på sine egne klippe-klistre-præmisser«, siger han om dronningens bidrag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Til den danske ekspertmodtagelse siger den engelske forfatter Sally Gardner, at hun i sin gendigtning har understreget dysterheden, fordi hendes ønske var at skrive om de psykologiske konsekvenser af krig.

»Det var et perfekt afsæt til at tale om krig og tomheden ved at være soldat. Alt for mange mænd får deres liv ødelagt af en krig, de ikke forstår. Jeg ønskede at skrive om posttraumatisk stresssyndrom«, siger hun og tilføjer:

»Jeg håber, at eventyr altid vil blive brugt til at gøre mørket forståeligt. Dermed kan eventyr være kraftfulde og vise frem til lyset i svære tider«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden