Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Grafik: Jens Herskind

Grafik: Jens Herskind

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Litterær verdensomsejling bringer nyt om litteraturen anno 2015

Bliv klogere på, hvad verden læser, og hvad man ser frem til i Indien, Ukraine, Kenya, Kina, Danmark ...

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skibet i denne litterære verdensomsejling er ladet med litterater, anmeldere, forfattere og almindelige læsere i Indien, Egypten, Kenya, Brasilien, Kina, Ukraine, Sverige ... som giver deres bud på, hvilken bog der netop i deres land skabte opmærksomhed i 2014. Og hvad der er at glæde sig til i 2015.

I Storbritannien, for eksempel, ser man i det nye år frem til at gå tilbage i tiden: »Den helt store og med spænding ventede roman i foråret vil være Kazuo Ishiguros ’The Buried Giant’.

Det bliver en fortælling om en quest, en søgen, og scenen er sat i et mytisk engelsk landskab i tiden efter kong Arthur«, siger Claire Armitstead fra London, hvor hun er litteraturredaktør på The Guardian.

Det er Man Booker-vinderen Kazuo Ishiguros første roman i 10 år, og den udkommer i marts på Faber & Faber.

Og så har briterne rigtig fået øjnene op for Karl Ove Knausgårds kæmpeværk ’Min kamp’, som man stadig har et par bind til gode af.

De gode gamle dage får måske også gode kår i USA. Janne Teller, dansk forfatter, som har boet i USA siden 1991, mener i hvert fald at spore en fornyet interesse for en mere litterær fiktion.

»Med det dobbelte krigsjubilæum bag os og en vis krimitræthed at spore peger det litterære marked herovre i retning af gode mere litterære titler, sådan som der også har været mange af i de senere år – også overraskende genudgivelser med en pludselig gennemslagskraft, som Simone de Beauvoir-protegeen Albertine Sarrazins ’Astragal’ fra 1965 (udkommet i 2013), hvilket kan pege i retning af en genopvågnen af interessen for den mere litterære fiktion. Der tegner sig tilsyneladende heller ikke nogen ny ’Shades of Grey’, så måske det er ved at være tid til, at Litteraturen med stort L generobrer opmærksomheden«, siger hun.

Unikt design, underkastelse og naboforhold

I Tyskland vil man se flere bøger med »filmisk atmosfære«, flotte fotos og eksperimenterende typografi, mener Stefan Mesch, litteraturanmelder på Die Zeit og Berlin Tagesspiegel:

»Vi vil få bøger med et unikt design, der vil tale mere til hjertet end til hjernen og til maven frem for intellektet. De vil være små oplevelser i sig selv, fantastiske objekter at eje. Og så vil vi for første gang se forlagene gå efter de kvindelige læsere mellem 20 og 30. Young adult boomer stadig, og selv voksne high-brow tyske bøger vil hviske: Også vi har intense følelser, smukke covere og viscerale scener!«, siger Mesch.

Her i januar udkommer i Frankrig Michel Houellebecqs ’Soumission’ (underkastelse), og det er helt tydeligt den bog, der kommer til at sætte dagsordenen i 2015: »Den rammer lige ned i diskussionen om indvandringen og den franske kultur. Den handler om islam og lægger sig i slipstrømmen af Éric Zemmours ’Le suicide français’ (det franske selvmord), der er en af de mest solgte bøger i Frankrig i det år, der lige er gået«, siger litteraturstuderende på Université Paris Diderot 7, Matthias Dressler Bredsdorff.

I Italien er det flygtningepresset fra Nordafrika, som vil afspejle sig i litteraturen, forudser journalist Alfredo Tesio: »Der udkommer fagbøger om situationen hele tiden, for emnet er skelsættende, både for almindelige læsere, politikere og spekulanter, der tjener fedt på immigrationen«.

Også i Indien, og ifølge Sudhamahi Regunathan, litteraturjournalist på The Hindu, vil fagbøger om regionens politisk-sociale problemer være populært læsestof. Flere af dem vil handle om forholdet til naboen Pakistan.

»Lige nu bliver Christine Fairs ’Fighting to the End: The Pakistan Army’s Way of War’ for eksempel revet af boghandlernes præsentationsborde«, siger Sudhamahi Regunathan. Den omtalte hær består af cirka en million frivillige, har feltråbet ’A follower of none but Allah, The fear of Allah, Jihad for Allah’, og har tre gange været i krig med Indien.

Også skønlitteraturen vil tage udgangspunkt i nutiden og dens udfordringer. Skal man læse en indisk roman i 2015, anbefaler Regunathan den nylig udkomne ’Half Girlfriend’ af Chetan Bhagat, der er en hyldest til de indere, der trods »høj intelligens og intellektualitet« bliver set ned på, fordi de ikke tilstrækkeligt behersker det engelske sprog. Romanens unge hovedperson, Madhav, får til opgave at overbevise Bill Gates om, at han skal investere penge i hans skole. Og for at gøre det må han forberede verdens bedste tale. På netop engelsk ...

I Ukraine vil et naboforhold også påvirke, hvad folk læser i 2015, forudser Vasyl Zalishchuk. Hun er uddannet på universitetet i Kijev og officer i reserven:

»På grund af vores aktuelle situation vil mange efterspørge historiske bøger om det russisk-ukrainske forhold. Ukrainerne er generelt glade for krimier, men jeg tror, at den genre får stor konkurrence af bøger om politik«.

Ovre hos naboen Rusland vil interessen for bøger om historie, politik og nationalitet også ligge i top, mener Natasha Perova, leder af Glas New Russian Writing, der udgiver og oversætter nyere russisk litteratur.

»Russiske læsere foretrækker i stigende grad hardcore patriotiske og nationale temaer. Zakhar Prilepin, der er aktivist i National-bolsjevik-partiet, er blevet meget populær og fik for nylig Ruslands fineste litterære pris. Boghandlerne giver god plads til xenofobiske bøger, fordi de sælger så godt«, siger Natasha Perova, der synes, det er »smertefuldt« at se moderne humanistiske forfattere fortrængt: »Ludmila Ulitskaja, Aleksandr Melikhov, Ludmila Petrusjevskaja, Viktor Astafjev, Georgij Vladimov, Vasil Bykov, bare for at nævne nogle få, er henvist til en marginal plads«.

Natasha Perova ser i det hele taget ikke lyst på moderne russisk litteraturs tilstand.

»Det er ikke noget under, at Vesten mest interesserer sig for vores 1900-tals litteratur. Hos Tolstoj, Tjekhov og Dostojevskij finder I noget, I ikke finder i jeres egen litteratur, mens vores moderne litteratur er enten så vestlig, at det nærmer sig imitation, eller så dybt optaget af indre anliggender, at det ikke giver nogen mening for resten af verden«.

Ét håb har hun dog for russisk litteratur lige nu, hvor »vores enfant terrible Dmitry Bykov udgiver en eksperimental quest, et romanspil, ’Current Quarter’. Han påstår, at han har sat en helt ny romanform i verden, hvor læseren er hovedpersonen og forfatteren blot en guide. Bykov er en af de mest interessante tænkere i Rusland i dag. Jeg glæder mig virkelig til at læse denne«.

Mainstream og mord

I Mellemøstens største by, Kairo, forudser kulturredaktør på Ahram Online Ati Metwaly også, at bøger, der handler om den sociopolitiske situation i regionen, vil præge 2015. Men de vil stadig alle stå i skyggen af 'The Blue Elephant’, som er den mest læste roman i Egypten, og hvis filmatisering blev et kæmpehit under eid i oktober 2014. Ahmed Mourads nyeste roman, ’1919’, der er baseret på revolutionen samme år, blev derimod ikke godt modtaget.

Udenlandske mainstreambøger vil som altid sælge godt til den højere egyptiske middelklasse. Mohammed Saad, der leder netbogsalget på Ahram Online, får især mange bestillinger på »Paulo Coelho, Mitch Album og John Green«. Lokal mainstreamlitteratur er særlig populært i den ikke-veluddannede del af befolkningen: »Det er bøger karakteriseret ved et nemt sprog og letforståelige fængende plot«.

I Kenya mener Joyce Nyairo, litterat, forfatter og tidligere lektor i litteratur på Moi University, at det, man skriver og læser i 2015, vil reagere direkte på den politiske virkelighed. Sidste år gik en bølge af anti-bøsse-love hen over befolkningen i flere afrikanske lande, og bøger om homoseksualitet vil have stigende interesse: »2014 åbnede med et brag, da Binyavangas tilføjede et ’mistet’ kapitel til sin selvbiografi fra 2011.

Kapitlet hedder ’I am a homosexual, mum’ og er et direkte svar på de love«, siger Nyairo, som pointerer, at det er umuligt at tale om et homogent kenyansk læsende publikum: »Kenyanske læsere er nysgerrige, men meget forskelligartede – fra universitetsuddannede læsere til bibelstudiegrupper, som kan deres religiøse litteratur forfra og bagfra.

Andre igen lever på blogs som Concerned Kenyan Writers eller på Twitters #KOT (Kenyanere på Twitter, red.), hvor man finder store historiefortællere. Og på #BabaWhileYouWereAway er der mundtlige folkeeventyr vævet sammen af forskellige grupper af tweeps«.

Derudover forudser den kenyanske lektor, at (selv-)biografier vil blive endnu mere populære i 2015: »Bøger om levet liv synes pludselig vigtigere end fiktion«, siger Joyce Nyairo, som dog gør opmærksom på, at hun ikke kan udtale sig om bøger skrevet på kiswahili.

I Sydafrika har landets førende krimiforfatter, Deon Meyer, hvis bøger er oversat til dansk, bidt mærke i, at bøger om landets seneste store mordsager er populær læsning.

»Det sydafrikanske bogmarked vil også fremover favorisere lokale begivenheder. Bøger om faktiske mordsager, Griekwastad-mordene og Oscar Pistorius, sælger umådelig godt«, siger forfatteren, som i øvrigt ikke mener, at der er særlig stor forskel på, hvad de forskellige etniske grupper i landet læser.

Men ellers er det et tv-program, der løber med opmærksomheden. Den 39-årige hushjælp Siphokazi Mdlankomo er en lille sensation i programmet ’Masterchef’, hvor hun sætter fokus på et anonymt og tabubelagt hjørne af det sydafrikanske arbejdsmarked, de 1,1 million kvinder, der arbejder som hushjælp og barnepiger.

Læserne i Australien har samme interesse for virkelige mordsager, siger Brigid Delaney, featureredaktør på avisen Guardian Australia. Den slags bøger rejser ofte en heftig debat.

»’This House of Grief’ af Helen Garner, der handler om Farquason-sagen, er præcis sådan en bog. Sagen om faren, der druknede sine børn ved at køre dem i en dam på fars dag, har fascineret australierne lige fra anholdelse til højesteret, og den har rejst en tiltrængt debat om fædre, der mister retten til deres børn ved skilsmisse. Den slags får os også til at diskutere hele retssystemet, for hvorfor føres nogle vidner, mens andre ikke gør«, siger featureredaktøren, som mener, at det er den slags bøger, der vil fascinere også i 2015. Måske vil man få noget i stil med den amerikanske podcast-føljeton ’Serial’ om en over 15 år gammel mordsag , der i øjeblikket slår alle rekorder.

Censur og sort bogmarked

I et forsøg på at få en fornemmelse af, hvad de læser i Kina i 2015, bad vi digter og oversætter Jun Feng spørge sig for på Weibo, det kinesiske Facebook. Det kom der kun to kommentarer ud af.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den ene glædede sig til ’Mørke’trilogien af Yang Zhiping og mente, at Zhang Guangtian (kinesisk teaterinstruktør og komponist, der tidligere har siddet i arbejdslejr for sine meninger, red.) i 2014 skrev Kinas mest kontroversielle bog ’Om perlearmbåndene’.

Den anden mente uden yderligere forklaring, at den statsligt anerkendte nationalistiske forfatter Zhou Xiaoping vækker debat. Den bog, hun glædede sig mest til i 2015, var Wang Anyis nye (Anyi var i 2011 nomineret til Man Booker International Prize).

Jun Feng, der er kinesisk dissident og bor i Danmark, udlægger de få svar sådan her: »Spørgsmål som »hvilken bog har skabt debat« og »hvad ser man frem til i det nye år« er i Kina næsten umulige at besvare. Da en væsentlig del af alle bøger bliver censureret væk i det lovlige marked, er der ikke ret meget rigtig debat tilbage i det offentlige rum. Det, der tales om, er reduceret til at handle om, hvorvidt et ungt forfattergenis bøger i virkeligheden er blevet skrevet af hans/hendes forældre og den slags«, siger den kinesiske digter og oversætter.

»Den kinesiske nobelpristager Mo Yan har sagt, at censuren i Kina er lige så nødvendig som sikkerhedstjek i lufthavnen. Jeg kan til gengæld sige, at censuren i Kina er tusind gange mere effektiv end sikkerhedstjekkene i lufthavnen. De bøger, som kunne vække de rigtige debatter, bliver kasseret eller kastreret af de kinesiske forlag, inden de kan udgives, hvis forfatteren da ikke gør, som Mo Yan altid har gjort, nemlig i forvejen censurerer sit eget manuskript«.

Til gengæld er der et sort bogmarked i Kina, siger Jun Feng. Her kan man købe de forbudte og de ucensurerede bøger og piratkopier af de »lovlig udgivne bestsellere«, og også Mo Yans tidligere romaner.

Det officielle svar på, hvilke bøger der sælger bedst i Kina, finder man i toppen af bestsellerlisterne. Her ligger tre forfattere, hvis bøger har solgt mere end 10 millioner eksemplarer hver. To af bøgerne, skrevet af hhv. Kai-Fu Lee og Feng Lun, er selvhjælpsbøger om, hvordan man bliver rig.

Den tredje er skrevet af den taiwanske skuespiller Barbie Hsu og handler om, hvordan man lægger makeup.

Og så fik vi faktisk endelig fat i føromtalte kinesiske teaterinstruktør og komponist Zhang Guangtian. Ham, der tidligere har siddet i arbejdslejr for sine meninger. Guangtian mener, at erindringsbøger om tiden under kulturrevolutionen som for eksempel Yu Huas ’Brothers’ vil blive læst med interesse. Men at »hurtigskrevne bøger om rige mennesker, mediepersoner og entreprenører og deres liv, hvordan man hurtigt tjener mange penge, hvordan man får sit barn optaget på Harvard«, nok vil være populært læsestof.

Fra Japan fremhæver Koji Yamada, digter og underviser, romanen ’Suazo Radio’ af Seiko Ito, der godt nok er fra 2013, men som stadig er det fineste eksempel inden for »post-jordskælvs-litteraturen«, altså den litteratur, der er skrevet efter det store jordskælv i det østlige Japan i marts 2011. Romanen, der var Itos første i 16 år, er en del af en voksende efter-katastrofe-litteratur, der rejser det spørgsmål, om de levende har lov til at tale på de dødes vegne, og hvilken måde der er den rigtige at sørge på. Det er den slags japanske romaner, man forventer at få flere af i 2015.

»Men i Japan er der ikke tradition for, at forlagene røber, hvad der er på vej, så ofte ved man ikke noget om en bog, før den udkommer«, siger oversætter af Haruki Murakamis værker til dansk Mette Holm.

Virkelighedens historier

I Brasilien er der, som i for eksempel Sydafrika og Australien, stor interesse for virkelighedens historier, og sådan vil det også være i 2015, siger gæsteprofessor ved PUC, Det Katolske Universitet i Rio, Karl Erik Schøllhammer:

»Den nationale fiktionslitteratur når sjældent de store oplag, men biografier over diktatoren Getulio Vargas liv, historien om milliardæren Eike Batistas bankerot og erindringerne skrevet af stifteren af Den Universelle Kirke, Edir Macedo, toppede salgslisterne i 2014«, siger Schøllhammer, der også fremhæver sangeren og forfatteren Chico Buarque de Holandas autofiktion, der handler om den tyske bror, han aldrig mødte:

»I 1930’erne havde hans far, den kendte intellektuelle Sérgio Buarque de Holanda, en affære i Berlin. Senere forsøgte han at adoptere barnet, men uden en raceattest var det umuligt. Drengen voksede op og blev en berømt croonerstjerne i Østtysklands radio uden at kende til sin brasilianske halvbror, der samtidig var blevet protestsanger mod militærdiktaturet. Virkeligheden i Brasilien er ofte mere uforudsigelig end fiktionen!«.

For Björn Wiman, kulturredaktør på Dagens Nyheter, var det forgangne års største litterære overraskelse i Sverige den fængslende urkraft i Sara Stridsbergs roman ’Beckomberga’:

»Stridsberg har længe været anmeldernes favorit, men her skriver hun et faderportræt, som er nærmest fysisk ufremkommeligt og lige så litterært selvlysende som Johannes Anyurus ’En storm kom fra paradiset’, der heller ikke nåede hele vejen frem til den fineste svenske litteraturpris, Augustprisen«.

Og så siger den svenske redaktør noget, som ville glæde den russiske redaktør Natasha Perova.

»I dagens verden er det måske ikke romaner, der løber den største risiko, men min beundring for det mod, som russiske Arkadij Babtjenko udviser i sine blytunge reportagebøger, er grænseløs. Han griner bogstaveligt talt Vladimir Putin lige op i ansigtet. Derfor vil jeg også gerne tro, at næste års sensation kommer fra øst; nærmere bestemt når Svetlana Aleksijevitj endelig får den verdensberømmelse, hun fortjener, som nobelpristager i litteratur«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ny Yahya?

Og hvad så med Danmark? Jo, ud over at vi kan glæde os til en ny roman af Harald Voetmann, den tredje og sidste del af den historiske serie ’Vågen’, ’Alt under månen’, ’Syner og fristelser’, mener litterær agent Lars Ringhof:

»2014 bød på spændende romaner, men nærmest ingen af den slags litterære bedrifter, der trækker hele bogmarkedet frem på en toneangivende måde. Det sker sjældent to år i træk, at der ikke er en eller flere meget ’larmende’ bøger af danske forfattere, og en forudsigelse om 2015 må derfor indeholde forventninger om et litterært værk, der samler mange læsere og giver anledning til samtale om både den konkrete bog og om litteraturen i almindelighed.

Yahya Hassans digtsamling fra 2013 er et eksempel. Der kommer nye bøger af Kirsten Hammann, Kim Leine og Carsten Jensen i 2015, som jeg er sikker på, at de respektive forlag har forventninger til. Og så er der forhåbentlig også en overraskelse eller to, som meget få kan forudsige«.

Lars Ringhof mener endvidere, at bøger, der rammer både unge og voksne, den såkaldte young adult literature, vil blive endnu mere populær i 2015.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden