Bøger

E-bogsudbydere bruger din læsning til at vurdere nye bøger

Mofibo udnytter den viden, som også kan gavne forfattere, mener forsker.

Bøger

Før bogen blev digital, var det en hemmelighed mellem læseren og bogen, om læseren rent faktisk orkede at læse hele historien. I dag fortæller e-bøger, som bliver læst på tablets eller læseapparater med netadgang, om en bog er blevet læst fra første til sidste side. Og resultaterne af den diskrete overvågning af læsernes adfærd kan være højst overraskende.

I sidste måned kunne e-bogsudbyderen Kobo fortælle, at Donna Tartts populære, men meget lange roman ’Stillidsen’ blev læst færdig af mindre end halvdelen af de britiske læsere, der havde købt den som e-bog.

Den slags detaljeret viden om kunderne er blevet guld værd for den danske streamingtjeneste Mofibo.

»Det har betydet, at vores udgifter er blevet reduceret med 15 pct.«, fortæller adm. direktør Morten Strunge.

Da tjenesten åbnede for halvandet år siden i Danmark, var Mofibo interesseret i at få kunderne til at læse bøger, der kostede tjenesten så lidt som muligt. Ved at analysere sine læserdata kan tjenesten nu se, at strategien ikke er optimal. Den risikerer at give både utilfredse kunder og høje omkostninger.

Brugergenerede services

Mofibo har individuelle aftaler med de enkelte danske forlag, men generelt kan man sige, at tjenesten skal betale en afgift til forlag og forfatter, hver gang en læser har læst mellem 10 og 20 pct. af den samlede tekst. Af samme grund har tjenesten en klar interesse i, at bogen bliver læst til ende. Kunderne betaler 99 kr. om måneden for at kunne læse alle de bøger, de orker, og derfor er det en dårlig forretning, hvis kunderne hele tiden begynder på nye bøger i stedet for at læse dem færdig.

Morten Strunge illustrerer med et simpelt eksempel. Hvis Mofibo skal betale et forlag 60 kr., når en bestemt bog bliver læst, kan det godt være en god forretning, Måske tager det kunden 10 timer at læse bogen. Det koster så seks kr. per læsetime. Hvis kunden læser en time ad gangen i ti forskellige bøger, hvor Mofibo kun betaler 10 kr. per bog, bliver den totale pris dyrere. 100 kr. i stedet for 60 kr.

Hvis vi er dygtige til at anbefale de rigtige bøger til folk, får vi flere tilfredse kunder, og færre forlader os igen, hvis de får læst de bøger, vi foreslå

»Hvis vi er dygtige til at anbefale de rigtige bøger til folk, får vi flere tilfredse kunder, og færre forlader os igen, hvis de får læst de bøger, vi foreslår. Hvis man hører noget musik, man ikke kan lide, har man måske spildt tre minutter, men hvis det er en bog, risikerer man at spilde 3-10 timer«, siger han.

Derfor arbejder Mofibo hele tiden på, ligesom netboghandlen Amazon, at foreslå kunderne at læse bøger på baggrund af blandt andet, hvad de tidligere har læst. Mere end halvdelen af de bøger, der bliver læst hos Mofibo, er krimier og thrillere, og den danske tjenestes tal svarer godt til erfaringerne fra udlandet.

Bestsellerlisten fra The New York Times viser, at plotdrevne spændingsbøger er blandt de mest solgte e-bøger, og e-bogsdata fra Barnes & Noble har vist, at flere læser en e-bog færdig, når det er inden for genrerne kærlighed, sci-fi eller krimi. Læsere af mere generel skønlitteratur er mere tilbøjelige til at hoppe rundt mellem flere titler.

Forsker: Det er unikke data

Denne type data er vigtige for Mofibos økonomi. Noget andet er, hvordan oplysninger om vores læsevaner vil smitte af på de bøger, der bliver skrevet. For det er ikke et spørgsmål, hvorvidt det vil ske, men hvordan det vil ske, mener lektor Lisbeth Worsøe-Schmidt fra Det Informationsvidenskabelige Akademi.

»Efterhånden vil det kommercielle marked selvfølgelig analysere på data, der viser, at læserne måske stopper med at læse halvvejs i en roman. Især hvis det sker i en roman af en forfatter, som sædvanligvis sælger godt. Sådan en analyse kan jo gå begge veje. Den kan betyde, at forlaget siger, at de ikke vil udgive mere af forfatteren, hvis vedkommende fortsætter med at skrive på samme måde. Men det kan også give vigtig information til forfatteren, der indirekte kommer i dialog med sine læsere«, siger Lisbeth Worsøe-Schmidt.

Det kunne være meget interessant at studere folks læsevaner på baggrund af helt konkret læsning, som eksempelvis Mofibo har

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun mener, at oplysningerne fra læsning af e-bøger er en unik mulighed for at se, hvordan folk læser, og hvordan de reagerer under læsningen af en bog.

»Vi har i dag ikke ret stor viden om folks læsning, fordi de fleste ikke har et sprog for, hvad de kan lide, og hvad de ikke kan lide. Jeg har selv prøvet af få adgang til bibliotekernes data om, hvad folk låner og læser, så man anonymt kunne se, hvordan folk læser på baggrund af for eksempel køn og alder, men det har jeg hidtil ikke kunnet få adgang til. Det kunne være meget interessant at studere folks læsevaner på baggrund af helt konkret læsning, som eksempelvis Mofibo har«, siger Lisbeth Worsøe-Schmidt.

Streaming er populær inden for musik og film, og Mofibo holder øje med, hvordan disse tjenester agerer. Som Morten Strunge gør opmærksom på, har firmaer som Netflix og Spotify masser af folk, hvis eneste opgave er at få folk til at bruge mere tid på deres site.

Det samme mål har Mofibo. Undersøgelser blandt selskabets kunder viser, at 13 pct. af kunderne tidligere ikke læste bøger hver måned. Nu læser de en eller to bøger om måneden. Syv ud af ti kunder er i øvrigt kvinder, og gennemsnitsalderen er 45 år.

»I bogbranchen skal man holde op med at være så fokuseret på, hvad man får for den enkelte bog. Man skal i stedet interessere sig for, om det, man gør, udvider den samlede kage, så der bliver mere til alle«, siger Morten Strunge.

Den danske e-bogstjeneste selv er også i gang med en udvidelse. Den har for nylig fået et millionindskud fra venturefonden Sunstone. Pengene skal bruges til at ekspandere i nye markeder ud over Sverige. Holland er en af mulighederne.

Føljetoner og forfilm til bøger

»Vi har investeret en del penge i udviklingen af vores platform, og vi bliver fremover i stand til at gå ind på et nyt marked i løbet af seks uger«, siger Morten Strunge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selskabets kapital skal også bruges til at skabe aktiviteter rundt om hovedaktiviteten. Mofibo har allerede haft sin egen føljeton, der blev læst af 7.500 kunder. Til sommer kommer et eksperiment med en føljeton, som er på 20 afsnit af hver 30 minutters læsning. En anden aktivitet er forfilm til nye bøger, som skal skabe opmærksomhed og øge læselysten.

»Det eneste, vi kan være sikre på, er, at vi hele tiden skal gøre noget for at få kundernes opmærksomhed. Hvis du ikke gør noget, så dør du. Kunder kommer ikke af sig selv«, siger Morten Strunge.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce