Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Fra bogen
Foto: Fra bogen

PISKET. James Pisket. James bliver det ret vakse og meget lidt tyrkiske fornavn i passet, da hovedpersonen i 'Kakerlak' vender tilbage til Danmark på falske papirer.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tyrkisk-dansk livshistore er en milepæl indenfor tegneserie-genren

Med anden del af triologien om sin tyrkiske far fastholder Halfdan Pisket et højt niveau

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Halfdan Piskets ’Desertøren’ udkom i fjor, var det noget af det mest spændende, der længe er sket i dansk tegneseriekunst. ’Kakerlak’ er anden del af den planlagte trilogi, og den lever flot, flot op til løfterne.

Trilogien bygger på Halfdan Piskets tyrkiske fars liv. Sønnen har interviewet faren og samlet historier og anekdoter til huse.

Resultatet er blevet en højdramatisk og stærkt personlig beretning med smertepunkter nok til at kunne holde en akupunktør i ånde fra start til slut. Der er på mange niveauer noget på spil i denne fortælling, og dét kan mærkes!

Hvor ’Desertøren’ udspillede sig fjernt fra Danmark i det tyrkiske Kurdistan, flytter handlingen nu til Danmark. Halfdan Piskets far ankommer som gæstearbejder i begyndelsen af 1970’erne. Han vil væk fra Tyrkiet. Væk fra den politiske vold og sit livs tragedier. Han vælger Danmark, fordi pigerne der er de smukkeste. Men de voldsomme begivenheder har hans traumatiserede sind med sig.

Ankomsten til Danmark

I samme øjeblik Pisket senior sætter foden på dansk grund, begynder en unik fortælling i dansk tegneseriekunst. Her er gæstearbejdernes, fremmedarbejdernes, historie fortalt indefra på en måde, som ikke kun har interesse for tegneserielæsere.

’Kakerlak’ er en historie, som på en gang er typisk og speciel. James Pisket – som bliver navnet i hans falske papirer – oplever alt det, tusindvis af tyrkiske gæstearbejdere har oplevet i det mærkelige, lille kolde land. Hvor gæstfrihed og det stik modsatte trives mere eller mindre frisindet og alkoholmarineret side om side.

Et land som undrende beskrives som et land uden erindring. Hvis loven siger, at en forseelse er forældet, glemmer politiet alt om det. Mærkeligt! Lidt løst i fugerne er det danske på nogle måder, men uden den lange erindring også uden grobund for de endeløse hævnfejder og klanopgør, som har forpestet Piskets tilværelse i Tyrkiet.

Kriminaliteten klæber til ham

Han er en mand på flugt fra mange ting i sit liv. Det gør tilværelsen besværlig for ham selv og de mennesker, han knytter sig til. Forholdene til de danske kvinder bliver noget rod. Voldsomme epileptiske anfald knyttet til hans traumatiske fortid selvmedicinerer han med et hurtigt eskalerende hashmisbrug.

I det hele taget udvikler Piskets liv i Danmark sig til en kaotisk affære, hvor vold, svigt og kriminalitet klæber til ham og igen og igen overmander alle gode hensigter.

Hele vejen igennem fastholder Halfdan Pisket en enorm fortælleenergi og et greb om det stramme sort-hvide grafiske udtryk

I ’Kakerlak’ får man mange af tidens miljøer beskrevet fra en ny vinkel. Christiania og Ungdomshuset. Livet i fængslet, på arbejdspladsen og de forgæves forsøg på at falde til og finde fælles fodslag i parforholdene med de danske piger i Helsingør, Aalborg og København.

Da han bliver far for anden gang, prøver Pisket livet som grønthandler, men mærker fremmedhadet. Da han sammen med en makker fra fængslet starter en tyrkisk klub, bliver den snart inficeret af hårde kriminelle elementer.

Med det moralske kompas intakt

Igennem alle disse tumultariske omskiftelser bevarer De Ansigtsløse deres symbolkraft. Undertrykkerne fra det tyrkiske militær bliver et uhyggeligt gennemgående symbol på de brutale kræfter, der tyranniserer almindelige mennesker med bøllemetoder og det, der er værre.

’Kakerlaken’ er det til- og øgenavn, den sejlivede Pisket efterhånden får hæftet på sig. Et udskud. Men ikke til at gøre kål på.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Halfdan Pisket arbejder med et andet stærkt mytisk symbol. Faren er en Minotaurus. Fanget i sin labyrint, men også en kraft man skal tage sig i agt for. Han roder sig ud i snavs, men mister ikke sit moralske kompas helt af syne.

Stærkt opfindsomt

Hele vejen igennem fastholder Halfdan Pisket en enorm fortælleenergi og et greb om det stramme sort-hvide grafiske udtryk, som både er konsekvent og stærkt opfindsomt inden for de klart definerede rammer.

Pisket er tegneserietegner og billedkunstner, og han formår virkelig at få de to sider af sin kunnen og sit temperament til at mødes og slå gnister.

Man kan kun glæde sig til tredje og sidste bind i en serie, der allerede nu må betragtes som en milepæl i dansk tegneseriehistorie.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden