Bogen hedder ’Monster’, udenpå er den sort som natten, og indeni er den endnu mørkere. ’Monster’ er fortalt fra et sted langt hinsides drager og dæmoner. Og den henvender sig til alle mennesker.
Monsteret er et træ, et takstræ, og fortællingen rammer uden tøven de ømmeste punkter i livet såsom død, skyld, vrede og himmeldyb sorg.
’Monster’ guider dig håndfast igennem, så historien bliver et befriende brusebad i de store følelser. Her må grædes!
Om natten kommer monsteret
Drengen hedder Conor. Han bor i England. Conor er 13 år. Hans mor er døende af kræft. Conor har en far, der bor i USA, og en mormor, der er for meget. I skolen er Conor mobbeoffer og usynlig, og sin eneste ven, pigen Lily, skubber han selv væk.
Om natten kommer det forfærdelige mareridt til ham, igen og igen, så derfor er han egentlig ikke bange, da taksmonsteret dukker op. Det er et meget mærkeligt monster, som både ægger drengen og belærer ham. Og i øvrigt altid ankommer kl. 12.07.
I historiens løb fortæller det tre sære historier, den fjerde og sidste historie skal drengen selv komme med. Den handler om hans mareridt. Her er en sandhed, som skal frem.
Ophavskvinde døde før tid
Historien bag ’Monster’ er også noget særligt. Forfatteren Siobhan Dowd fik ideen, men døde, inden hun fik skrevet bogen. Kollega Patrick Ness har gjort arbejdet færdigt, og lykkeligvis er valget af illustrator faldet på Jim Kay.
Hans mesterlige billeder er den halve bog. Mindst. På grund af dem er Jim Kay valgt til at gennemillustrere Harry Potter-bøgerne, så nu bliver de rigtig farlige! Første bind udkommer allerede i år.
Hvad er det, tegneren kan? Han kan skabe ro i kaos og tæmme skriget. Han gør det med rene flader, dunkle nicher og en Rembrandtsk lyssætning. Hans billeder er kørt igennem fotokopimaskineprogrammet igen og igen, til de får den rette uldne styrke. Jim Kays visioner kan minde om dem, som vores egen Lars Vegas producerer.
Aldrig læst noget lignende
På overfladen er ’Monster’ en trist roman fra hverdagen om mobning, ensomhed og sygdom. Lige nedenunder er den en dyb og bevægende gennemgang af sjælens krinkelkroge, af menneskesindets lukkemekanismer og – ved takstræets hjælp – en vej til befrielse.
Patrick Ness fortæller kort og knapt i en rolig sprogtone, selv hvor det går vildest for sig. Monsteret er lidt af en pædagog, der holder både Conor og læseren i hånden, indtil det hele er slut.
Jeg har aldrig læst noget lignende. 'Monster' er en bog, man altid vil huske
Steffen Larsen
Og Patrick Ness er en forfatter af Neil Gaimansk format (ikke mindst hans ’Nobody’). Her er den mørke side af det engelske barnekammer, hvor man starter blødt med Peter Plys og Alice, inden det bliver rigtig tetid. Det her er sortere end sort. Derfor er der lys og skønhed.
Jeg har aldrig læst noget lignende. ’Monster’ er en bog, man altid vil huske.
Børn sat på stand-by
Jesper Wung-Sungs ’Kopierne’, der indbragte forfatteren Kulturministeriets store børnebogspris, har egentlig samme grafiske potentiale som ’Monster’.
Det er en syret og farlig historie om en verden, hvor man kan sætte sine børn på stand-by og i en periode erstatte dem med vellignende kopier, som både kan føle, tænke og spille fodbold.
Når de med tiden skal deaktiveres af kopi-befriere (kb’erne), hedder de ’den’.
