Nu har Klaus Rifbjerg igen haft et af sine »opsigtvækkende gennembrud« – hvordan skal det ende, hvis han bliver saadan ved?
Det var opsigtvækkende, da han i 1954 skød op som tredjedelen af en terzet i studenterrevyen ’Rundt med Andersen’ – og opsigtvækkende, da han i 55-revyen var blevet forfatter – og opsigtvækkende, da han i 1956 debuterede med et bind i dobbelt forstand frie vers – ’Under vejr med mig selv’ – og opsigtvækkende, da der igen i fjor kom en versbog af ham – ’Efterkrig’ – og den var saa uimodstaaelig som den første …





