Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bagud. Danmark halter bagefter i forhold til lande som Norge og Frankrig med at digitalisere sine arkiver med nationallitteratur. Både forskere og borgerne går glip af store muligheder, siger eksperter.
Foto: Tracy Glantz/AP

Bagud. Danmark halter bagefter i forhold til lande som Norge og Frankrig med at digitalisere sine arkiver med nationallitteratur. Både forskere og borgerne går glip af store muligheder, siger eksperter.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere: Digitalisering af kulturarven flyder

Vi forsømmer chancer ved ikke at digitalisere nok, mener forskere.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det vakte begejstring, da Statsbiblioteket i Aarhus tidligere på måneden kunne indvi en ny onlinedatabase med adgang til danske aviser fra de seneste 350 år. Biblioteket har i de seneste 5 år fået skannet 32 millioner historiske avissider og lagt dem frit tilgængeligt på en database, der stadig udvides.

»Det giver helt nye muligheder for forskning og almen opdagelseslyst,« sagde kulturminister Marianne Jelved (R).

Og det er de fleste såmænd enige i. Derfor spørger flere i litteratur- og biblioteksverdenen, hvorfor den øvrige digitalisering af dansk nationallitteratur står så godt som bomstille.

»Der er ingen penge til retrodigitalisering af nationallitteraturen«, siger Det Kongelige Biblioteks direktør, Erland Kolding. Han efterlyser politisk initiativ og økonomiske midler til digitalisering.

»Der her er både en folkeoplysnings- og forskningsopgave, der bliver underprioriteret«, siger litteraturprofessor ved RUC Lasse Horne Kjældgaard, mens postdoc Jens Bjerring-Hansen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab efterlyser en politisk stillingtagen til, hvad den gode digitaliseringsstrategi er.

Et job for Google?

Digitaliseringen af dansk kulturarv, herunder nationallitteraturen, har været genstand for politisk interesse i mere end 10 år. Skiftende regeringer har peget på mulighederne ved at gøre hundreder af års nationale samlinger af bøger, tidsskrifter, aviser, fotografier og film digitale for at lette adgang for både borgere og forskningsinstitutioner.

Mens en række institutioner på eget initiativ -– og overvejende af egne lommer – har digitaliseret specialsamlinger i større eller mindre omfang, mangler der ifølge Erland Kolding en samlet strategi og politiskøkonomisk prioritering for de store nationale samlinger.

Flere har peget på, at man burde gøre som i Norge, hvor staten har finansieret en gennemgribende digitalisering af sin nationalsamling. Dette har Det Kongelige Bibliotek dog tidligere anset for urealistisk i Danmark. Den danske nationallitteratur er nemlig langt mere omfangsrig end den norske – mere end seks gange så stor – og desuden er de norske rettighedsaftaler så kostbare for staten, at en tilsvarende aftale er økonomisk urealistisk herhjemme. Det mest realistiske håb, mente Erland Kolding dengang, var at krydse fingre for, at internetgiganten Google ville samarbejde og gøre arbejdet for os som en del af deres omfangsrige onlinesamling af verdens litteratur. Men det håb er efter alt at dømme også tabt. Google har nemlig brændt sig på sagsanlæg om ophavsrettigheder og tør derfor ifølge Erland Koldings oplysninger ikke røre ved værker fra efter 1880.

»Vi har digitaliseret næsten alt indtil 1700 og en del indtil 1900, men det 20. århundrede har vi ikke ressourcer til på grund af mængderne og ophavsrettighedsafgifter«, siger direktøren.

»Det største nyere initiativ, vi har set, har alene været et udtryk for, at vi skulle skaffe plads, fordi vi samtidig skal kassere«, siger han med henvisning til avisprojektet på Statsbiblioteket i Aarhus, hvor biblioteket fik en såkaldt UMTS-bevilling på 16,5 millioner kroner fra finansloven til at digitalisere for dermed at kunne smide en stor mængde fysiske aviseksemplarer, der i årevis har ligget i Vestindisk Pakhus i København, ud.

Flere peger dog på, at det ikke udelukkende er skidt, hvis man på dette område ikke kan regne med Google.

Hvis forskningen skal kunne gå nye veje, så er digitaliseringen lige så vigtig som laboratoriefaciliteter er for fysikere og biologer

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Tanken om, at det er Google, der skal løfte den her opgave, kan ikke undgå at fremkalde en bismag: Kan det virkelig være rigtigt, at man skal overlade det til et kommercielt børsnoteret selskab at stå for varetagelsen af den danske kulturarv?«, siger lektor i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet Mads Rosendahl Thomsen, der kalder digitaliseringen for »en national opgave«. Ved at vente med at digitalisere går vi glip af flere muligheder, siger litteraturprofessor Lasse Horne Kjældgaard. Ikke blot i forhold til at bevare skrøbelige værker og øge tilgængelighed, men også for at kunne skabe nye veje for eksempelvis litteraturforskningen.

Hvis man blandt andet fik digitaliseret de danske tidsskrifter, der inden avisernes tid var den primære bærer af offentlig debat, kunne man med stor sandsynlighed få nye perspektiver på ikke bare dansk litteraturs, men også den kulturelle og politiske historie.

»Med digitalisering gør man det jo ikke bare systematisk og søgbart. Man kan også udvikle metoder til at behandle og analysere store tekstmængder«, siger han.

Jura og ophavsret

Samme muligheder øjner Jens Bjerring-Hansen og Mads Rosendahl Thomsen. De henviser til, at man på Stanford Universitet har fået mulighed for at arbejde nærmest naturvidenskabeligt med litteraturen, fordi digitaliseringen gør det muligt at undersøge store datamængder, for eksempel 200 bøger, kvantitativt med algoritmer, hvor man blandt andet kan analysere, med hvilken frekvens ord bliver brugt – og hvordan de bliver brugt.

»Vi hænger måske lidt fast i et gammelt synspunkt om, at humanister skriver bøger, og at humanistisk forskning er uafhængig af forskningsudstyr«, siger Bjerring-Hansen og bakkes op af Erland Kolding: »Hvis forskningen skal kunne gå nye veje, så er digitaliseringen lige så vigtig, som laboratoriefaciliteter er for fysikere og biologer«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Erland Kolding peger på, at der ud over de økonomiske spørgsmål også er en række juridiske og ophavsretsmæssige barrierer, som politikerne bør kigge på.

Det var i weekenden ikke muligt at få et interview med kulturminister Marianne Jelved (R). Enhedslistens kulturordfører, Jørgen Arbo-Bæhr, mener, at den nuværende strategi for digitalisering af nationallitteraturen »flyder«. Han har netop adspurgt kulturministeren til sagen.

Ifølge Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, er der grund til, at politikerne går klarere til opgaven og finder penge til digitalisering – gerne med hjælp fra private fonde og ved at forhandle aftaler med globale samarbejdspartnere som for eksempel Google.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden