Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forfatteren Peder Frederik Jensen efterlyser revolutionær prosa, der hamrer strukturer ned. Kilde: Politiken.tv / Producer: Peter Vintergaard

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Litteraturredaktøren: Dansk litteratur lever med en kæmpe ubalance

Glem kønsvinklen, og lad os få en debat om dansk litteraturs sande blinde vinkel.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sidste år tilbragte jeg i Nuuk en god dag sammen med lærere fra byens erhvervsskoler. Emnet ’dannelse’ var på dagsordenen. Hvad er egentlig dannelse nu om dage? Hvad skal et ungt menneske, der gerne vil arbejde med sundhed, teknik eller pædagogik, egentlig vide om verden? Hvordan bliver man et myndigt menneske? Kan litteratur bruges til noget i den forbindelse?

Jeg havde taget en del bøger med til Grønland og var ikke i tvivl om, at jeg skulle have ’Banedanmark’ af Peder Frederik Jensen med i bagagen. Jensen, der både er uddannet bådebygger og forfatter fra Forfatterskolen, tilbyder nemlig noget så sjældent i dansk litteratur som et håndværkerblik på verden.

I Nuuk endte jeg med at bruge hans novelle ’Fjer og not’ samt afsnittet om ’Tømmermanden’ i Herman Melvilles ’Moby Dick’. Det viste sig i øvrigt, at flere af de tilstedeværende, opvokset, som de er, med hvaler i de hjemlige farvande, da selvfølgelig havde læst Melvilles klassiker om den hvide hval med stor fornøjelse. Romanens berygtede ’hvalkatalog’, som mange læsere gennem tiden er gået i stå i, så de som et plus!

Individet er pisseligegyldigt

Peder Frederik Jensen, som vi interviewede her i Bøger sidste søndag, er en af de meget få arbejderforfattere (han er meget mere end det!) i dansk litteratur, og han er træt af romaner, der beskæftiger sig med privilegerede menneskers liv. »Måske er individet pissehamrende ligegyldigt«, sagde han og efterlyste »den nye, moderne, eksplosive og globaliserede roman, der er skrevet med bevidsthed og styrke fra det tyvende århundrede«.

Som jeg forstår ham, mener Jensen, at der er nogle områder af tilværelsen, sociale, kulturelle, politiske – magtmæssige – som der er for lidt interesse for i dansk skønlitteratur. I stedet mener han, at vægten er lagt på en lyrisk prosa, som er »overfladeorienteret«, med romankarakterer, som er »sitrende, introverte, überindividualiserede subjekter, der strejfer hinanden og deres nærmeste familie i en uendelighed«.

Måske er individet pissehamrende ligegyldigt

Peder Frederik Jensen peger på det samme problem, som i sin tid førte til dannelsen af forlaget Fremad og den ambitiøse udgivelsespolitik, som dette socialdemokratiske forlag sammen med Arbejdernes Oplysningsforbund satte i værk for at råde bod på den kulturelle ulighed mellem samfundsklasserne også på litteraturens område. Og han peger vel også på, at der i et middelklassesamfund som det danske, hvor det at være forfatter er blevet til en uddannelse for sprogligt kompetente, kan være en tendens til, at et meget privilegeret blik på tilværelsen kommer til at dominere.

LÆS ARTIKLEN

Nu er forbindelseslinjerne mellem de samfundsmæssige forhold, og den litteratur, der skabes, jo ikke sådan at udrede, og der er heldigvis masser af eksempler på forfattere, der pludselig er dukket op med hovedet fuldt af sprog og fortællinger ud af det blå, men spørgsmålet er selvfølgelig, om velfærdssamfundets sønner og døtre faktisk kan skrive særlig vildt og voldsomt om verden?

Jakob Ejersbo kunne, andre kan også, men hånden på hjertet er det svært at forestille sig, at gennemsnitseleven fra den pæne forfatterskole i 1054 Kbh. K f.eks. vil kunne skrive ’eksplosivt’ og ’globaliseret’ om et stof, som ligger helt uden for vedkommendes erfaringsverden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kæmpe ubalance

Og så er det vel egentlig også nok, at vi herhjemme har et vækstlag af yngre digtere med stor sans for ’nervernes adresse’, altså for, hvordan det enkelte individ oplever kapitalismens altgennemtrængende udpining af alt og alle – også i velstandssamfund.

Det er en vigtig diskussion, Peder Frederik Jensen har rejst. Han peger på en kæmpe ubalance, som jeg oplevede meget konkret, da jeg skulle finde litteratur, som også kunne repræsentere håndens dannelse i Nuuk. Med få undtagelser er dansk litteratur hamrende udemokratisk.

Det er den gymnasiale (og universitære) dannelses blik på verden, der regerer i Det Danske Litteratursystem og havner på pensum i folkeskoler og på gymnasier med den slagside, det har for unges viden om, hvordan tilværelsen også ser ud.

Mystiske Mette Høeg, der har været talk of the town, siden hun kastede sin klyngebombe mod kvindelige danske forfattere i Weekendavisen, kunne have været med til at løfte debatten, men valgte desværre at reducere det hele til et spørgsmål om køn.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden