Respekt. Dorthe Chakravarty's nye bog får man indblik i tjenestepigens liv og drager perspektiver til nutidens au pair-ordninger. Billede fra bogen.

Respekt. Dorthe Chakravarty's nye bog får man indblik i tjenestepigens liv og drager perspektiver til nutidens au pair-ordninger. Billede fra bogen.

Bøger

Kort kritik: Fem boganmeldelser på fem minutter

Fem anmeldelser tager os fra tjenestepigens kulturhistorie til cyklingens kunst.

Bøger

Ungdomsbog. Simon Stranger: Dem, der ikke findes. Turbine.

Norske Simon Stranger slutter med denne bog sin trilogi om pigen Emilie fra Oslo og drengen Samuel fra Ghana.

Det er en ret forudsigelig historie, der er både politisk korrekt og pædagogisk. Altså kedelig. Og det er ikke, fordi dette tredje bind ikke rummer en del dramatik, men det er, fordi man hele tiden mærker den førte forfatterhånd og den velmenende sprogtone. Retro! Som formidler af politisk stof er forfatteren en letvægter.

Nu er Samuel altså kommet til Oslo, hvor han banker på Emilies rude ude i den dyre forstad. Hun kyssede ham på Gran Canaria, men det er tre år siden nu, og hun vil egentlig helst ikke rodes ind i mere. Kapitlerne veksler imellem hendes tøven og hans grumme historie.

Og den er virkelig grum. Forfatteren er godt inde i de papirløses netværk, deres muligheder, gemmesteder og den kyniske udnyttelse af deres nød. En tur i container fra Ghana til Holland er klaustrofobisk beskrevet. Men den gode vilje til trods er Simon Strangers trilogi en tynd kop te.

En tudekiks uden tårer.

Anmeldt af Steffen Larsen

Krimi. Hans Olav Lahlum: Menneskefluerne. Oversat af Sara Ejersbo Frederiksen. Turbine.

Samme aprildag i 1968 bliver to mennesker dræbt. Matin Luther King i USA og den tidligere modstandsmand Harald Olesen i Oslo. Sidstnævnte er liget i Hans Olav Lahlums krimidebut ’Menneskefluerne’.

Politikommissær Kolbjørn Kristiansen bliver sat på sagen, snart sekunderet af Patricia Louise Brochman. En stakkels genial, i mine øren ret så øretæveindbydende ung kvinde i kørestol, mens vor brave politimand er norsk enfoldighed i metermål.

Romanen er noget så ejendommeligt som en klassisk whodunit a la Agatha Christie; hun nævnes i bogen, klonet med en afdækkende historiekrimi om ugler i den tyske besættelses mose. Dog langt mere et lukket rum-mysterium end en stram sag om svig og krig a la Gard Sveens ’Den sidste pilgrim’.

Akkurat lagt til rette for den traditionelle krimilæser, som elsker, at opklaringen flyder langsommeligt og ladt ned ad opklaringens flod uden alt for voldsomme sving i strømmen.

Sprogligt er det meget arkaisk og afspejler et Norge, der mere ligner Ibsens storborgerskab end 1960’ernes trods alt rimeligt swingende Oslo.

Anmeldt af Bo Tao Michaëlis

Historie. Dorthe Chakravarty: Tjenestepigerne. 100 års historie om stemmeret og ligestilling. Informations Forlag.

Er det en optakt til fejringen af 100-året for kvindernes stemmeret, eller er det tjenestepigens kulturhistorie, der er Dorthe Chakravartys egentlige ærinde?

Lystige fortællinger om modne mænd i stramme gule førertrøjer

Når man ser det rent ud bedårende forsidebillede af en håndkoloreret ’husmus’ med kost og spand, tror man, at vi skal med tjenestepigen helt ind i krogene. Men undertitlen ’100 års historie om stemmeret og ligestilling’ er langt mere sigende for bogens ambition og styrke.

Er man først kommet sig over, at der hverken er mange øjenvidneskildringer fra pigekammeret eller kuriøse opskrifter på sodakage, er det en imponerende informationstæt fortælling om kvindesag fra før 1915 og frem, der møder én.

Fra tjenestepigen Marie Christensens fagpolitisk revolutionerende indsats til filippinske Jean Gocotanos egentlig lige så modige kamp for anstændighed i nutidens ’tjenestepige’-ansættelser – de omdiskuterede au pair-ordninger.

Der er masser af tal om ligeløn, barselsorlov, fri abort og medbestemmelse. En del hørt og set før, men som altid obligatorisk viden for alle, der skulle finde på at glemme.

Billedmaterialet er mere end fremragende, og de ledsagende tekster bidrager med de detaljer, der giver historien liv.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Anmeldt af Lise Garsdal

Børnebog. Bent Haller: Magnolia af Skagerrak. Høst & Søn.

Det er sommer på Skagen. Magnolia på ca. 5 år er med sin storebror og to kusiner hos morfar og mormor. Magnolias forældre er i Norge, og måske bliver mor rask igen.

Andre trusler er hugorme og tæger, ellers er alt godt og uendeligt. Nu finder pigen en talende, klumpet fisk, der vil dø, og en flad sten, man kan male på.

Et helt (fiske)liv rulles op hen over de få uger, og atter viser Bent Haller sit mesterskab i at skabe stemninger, antydninger og afkode den besynderlige måde, som voksne omgås børn på. På forunderlig vis kobler han hav og helbred.

Forfatteren er varmest og mest direkte, når han skriver for børn. Historien er skabt af sand og blæst, og der forbliver den. Da forældrenes røde bil runder klitten i det fjerne til sidst, så slutter bogen. Men »æ hav« har fået en ny talende klumpfisk. Og en pige ved besked.

Lea Letén er det helt rigtige valg som illustrator. Hendes bløde akvareller rammer tonen af solflimrende tidløshed, og hun er god til at tegne dem, der bor i havets dyb. En smuk bog.

Anmeldt af Steffen Larsen

Roman. Bert Wagendorp: Ventoux. Oversat af Birthe Lundsgaard. Turbine.

Er det en optakt til fejringen af 100-året for kvindernes stemmeret, eller er det tjenestepigens kulturhistorie, der er Dorthe Chakravartys egentlige ærinde?

Lystige fortællinger om modne mænd i stramme gule førertrøjer findes der masser af, men egentlige romaner om den stadig mere populære motionscykling er der ikke mange af, hvorfor hollandske Bert Wagendorps gensyn med giganten i Provençe, Mont Ventoux, er mere end velkommen.

Selv om nogle af os endnu ikke har fået placeret rumpetten i sadlen i år, er cykelsæsonen godt i gang. Bliver etaperne i det aktuelle Giro d’Italia for kedelige, er det en god idé at have ’Ventoux’ med i sofaen.

Hvad skete der under den tragiske nedkørsel i 1982, da den hollandske vennegruppe som teenagere første gang var på Mont Ventoux og mistede digterspiren Peter på den sorte asfalt?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Muligvis for at finde ud af det, måske for at finde andre sandheder om hinanden, tager kammeraterne og Laura, som de alle var forelskede i dengang, tilbage 30 år senere.

Det er tydeligt, at Bert Wagendorp, der selv er sportsjournalist, har de aldrende mænds liv og filosofier tættere end teenagerne på sig, men hjulene kører med stor indsigt i cyklingens kunst, og især derfor er det værd at tage med på turen.

Anmeldt af Erik Jensen

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden