Det er selvfølgelig morsomt, når Karl Ove Knausgård befolker Sverige med kykloper, men lad mig forsøge at anskue et udskældt naboland fra en anden synsvinkel. 7. juni 2005, hundrede år efter opløsningen af unionen med Sverige, indrykkede cirka 50 store og små norske organisationer en annonce, hvori de erklærede sig afhængige af Sverige – og af resten af verden. I mine øjne var dette det mest sympatiske bidrag, som kom ud af hele ’uafhængighedsmarkeringen’ i 2005.
Da jeg var barn, sejlede vi ofte fra Hvaler, lige ved grænsen til Sverige, ind til Strömstad, og det var altid et møde med en verden, der lignede den derhjemme, men alligevel var fascinerende anderledes. Det historiske sus, sproget, varerne. Særligt markedet på torvet gav os en følelse af, at vi var kommet til en slags Skandinaviens Marrakech, hvor du i små farverige boder kunne købe alt fra tryllekort og sørøverringe til sidste nyt i legetøj og slik, som man ikke kunne få derhjemme.
