Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næring. Litteraturen er fundamental og kræves fokus. Hvilket bedre sted end i litteraturen til at udlægge politik og dets konsekvenser. Tegning: Per Marquard Otzen

Næring. Litteraturen er fundamental og kræves fokus. Hvilket bedre sted end i litteraturen til at udlægge politik og dets konsekvenser. Tegning: Per Marquard Otzen

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kommentar: Litteraturen afspejler hverdags-
mennesket i Socialdemokraternes fravær

I Thornings regeringstid har litteraturen måttet træde til, hvor Socialdemokratiet har svigtet.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon leder ikke en velfærdsstat, men en konkurrencestat. Det gentager de to politiske fyrster til hudløshed: Velfærden kan kun opretholdes, hvis vi betragter børn som fremtidig arbejdskraft og os som selv ikke som borgere, men som konkurrenter, der skal begå os på markeder.

Al den snak om konkurrence gør det ikke nemt at være socialdemokrat. Hver gang statsministeren og finansministeren åbner munden, taler de sig længere væk fra den hjertesag, det engang var at kunne sætte kryds ved liste A.

Hvor er værdierne?

Det, der er forsvundet fra Socialdemokraterne i Thorning-Schmidt og Corydons regeringstid, er fornemmelsen af, at der i det, der engang hed arbejderbevægelsen, stadig er en grundlæggende etos. En forpligtelse på solidaritet og omsorg for de svageste. En humanisme, der også omfatter trængte som kommer her til udefra.

Bjarne Corydon er førmoderne. Som litterær figur hører han til i Thomas Manns første romaner

Hvem kan i dag finde et menneskesyn i Anker Jørgensens gamle parti, som peger i andre retninger end alt det, der kan formuleres med finansministerielle ord som ’vækst’, omstillingsparathed’, ’kompetencer’ etc.? Der er i dag ikke forskel på Socialdemokraterne og Dansk Industris verdensbillede.

Det er interessant at se på udviklingen i dansk litteratur siden 2011, da Thorning- Schmidt trådte til. I samme år udkom første bind af det, der skulle blive til Pablo Llambías’ trilogi om kunst, angst og kærlighed. I alt 1200 sonetter, der langt hen ad vejen handler om at have det skidt.

Llambías er rektor på Forfatterskolen, og i hans ’regeringstid’ har særligt yngre danske digtere af alle køn skrevet hudløst og selvudleverende om at leve i i konkurrencestaten. Sat på spidsen har de tilsammen forsøgt at råde bod på alt det, Socialdemokraterne har forsømt.

Når nu det store regeringsbærende parti ikke længere synes at have en sjæl eller en forståelse for, hvilke byrder konkurrencestaten påtvinger sine undersåtter at bære, ja, så må digterne træde til. Når vi med få undtagelser ikke længere har politikere, der for alvor forholder sig til de personlige omkostninger ved at skulle betragte sig selv som konkurrent i alle livssituationer, ja, så må andre gøre arbejdet, og det er tankevækkende, men ikke overraskende, at dansk litteratur er så fuld af smerte.

Vel at mærke ikke en privat smerte, for det er det moderne menneskes fælles modtagelighed over for kulturelt smitsomme lidelser, der behandles i megen dansk lyrik, selv, når tonen er allermest personlig.

Litteratur betyder noget

Litteraturen har altid været laboratorium. Nu er den også blevet hospital og terapilokale. Den forholder sig til de psykiske sygdomme og lidelser, som er bagsiden af det højfrekvente forbrugersamfund, hvor det er blevet helt naturligt at éns velfungerende telefon går af mode og ryger i skraldespanden hver sæson, fordi der er kommet en ny. Den tør tænke højt og avanceret, som det f.eks. sker i Theis Ørntofts økodigte, der viser verden som kun en skærpet bevidsthed kan opfatte den.

Bjarne Corydon er ikke psykisk. Bjarne Corydon er driftsikker. Bjarne Corydon går ikke fra koncepterne, men til makronerne og til Goldmann Sachs og han pisser på folkets ting, selv når han modtager kritik af at have fortiet afgørende forhold.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Litteraturen er et rum, hvor der vejes for og imod, hvor det vigtige diskuteres og defineres, men Bjarne Corydon gider ikke kæmpe om retten til at definere, hvad der er rigtigt eller forkert, for han har den allerede. Han er uden for demokratiet. Bjarne Corydon er førmoderne. Som litterær figur hører han til i Thomas Manns første romaner.

I Helle Thorning-Schmidts regeringstid er det litteraturen, der bedst har afspejlet, hvordan hverdagsmennesket har det. Det er derfor, det bliver et vigtigt offentligt anliggende, hvem der anmelder hvilke bøger, og om der er skævheder ift. køn, alder, seksualitet og etnicitet i litteraturkritikken.

Hvis litteraturen var ligegyldig, ville der være tavshed. Men der er det modsatte, og det er der, fordi det er i det litterære felt, ikke i det politiske felt, at de væsentligste samfundstanker formuleres. Fordi skønlitteraturen er et frirum, der ikke er underlagt ideologiske bånd, konkurrencestatens f.eks. Det er her, man skriver om, hvordan det føles.

Politik kan og skal ikke gøre os lykkelige, men den bør selvfølgelig kunne forholde sig til samfundsskabt ulykkelighed.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden