Det var vist Sandemose, der fik sagt, at det eneste, der kan fortælles historier om, er kønnet og døden.
Måske overså han lige verdensøkonomiens, genforskningens og astrofysikkens stof til skæbnefortællinger, men 90 procent af verdenslitteraturen bekræfter da vist hans generalisering. Også disse to grafiske fortællinger af franske tekstforfattere og først udkommet i Frankrig og Belgien. Men tegnet med stor stilsikkerhed i hver sin genre af to yngre danske tegnere, der har fundet udgivelses- og dermed udviklingsmuligheder på det langt større francofone seriemarked.
Graphic novel oser af kropsangst og forvreden, undertrykt seksualitetTerkel Risbjerg markerede sig i begyndelsen af dette årtusind med en række danske serieudgivelser, senest i 2006 med en køn grafisk novelle (jo, netop novelle, ikke roman, novel) over Martin A. Hansens ’Høstgildet’. Men nu bosiddende i Frankrig og med tekstforfatteren Anne-Caroline Pandolfo (som han er gift med) har han fundet sin helt egen stil: De sort-hvide naturalistiske pennetegninger i meget varieret format og vinkel udnytter kontrast og komposition til et originalt og poetisk udtryk.
En fin de siècle-hældning mod det elegiske er der spor af i parrets I.P. Jacobsen-inspirerede billedfortælling ’Skarabæernes konge’ (anmeldt i Politiken 3. maj i år), og her i ’Mina – et liv som kat’ er vi tæt på regulær senromantik a la Hoffmann eller Andersen.
Det er nemlig en forvandlingshistorie om katten, der slutter sig til den ensomme unge mand – og viser sig at være en forhekset (traumatiseret) ung pige. Menneskelig vold har henvist hende til den umælende dyriske tilstand, men kærlighed og støtte fra både mennesker og dyr kan hæve forbandelsen, må vi tro.
»Alt hvad jeg har lært, har jeg lært af tegneserier«Stramt fortælleforløb redder akkurat historien fra det overspændte, og med den elegant tegnede sorte kats spinden omkring den kæmpemæssige yngling med den store lyse løvemanke – Leo, hedder han ganske rigtigt – når kontrastdyrkelsen helt ned i persontegningen. Papirets hvide flade danner virkningsfuldt rum omkring personernes ensomhed, og panoreringer hen over Paris’ tusmørkelandskab af snedækkede zinktage udgør selvstændige grafisk kunstværker.
Hårdkogt romantik
I den solstegte ørken omkring Reno i Nevada falder der ikke sne.
Her sveder strømeren Ethan Karoshi endda mere end sædvanligt, for hans elskerinde bliver fundet myrdet, og mistænksomheden hos hans smukke kone, hans politichef-svigerfar og strisser-svoger bliver ikke mindre, da både en mistænkt mand og to af Ethans tidligere damebekendtskaber også ret brat står af livets togrejse.
Effekterne er vigtigere end opbygningen af plottets sandsynlighed i den drevne franske serieforfatter Ozanams hårdkogte stiløvelse fra nutidens Vilde Vest. Men danske Berlin-baserede Mikkel Sommer tilføjer mængder af atmosfære og svedig indlevelse med sin lidt ’løse’ streg og den stramme farveholdning med velberegnede skift fra solstegte landskaber til aircon-dunkle bungalower.
Politikens læsere kender tegneren fra gæsteoptræden på debatsiderne, og han lagde i 2012 streg til graphic novel-versionen af Kim Fupz Aakesons dystopiske ungdomsroman ’De gale’.
Stregen i selvbiografisk tegneserie er enkel indtil det rørendeMens ’Mina’ først ligner en tragedie, men i grunden er livsbekræftende romantik, er ’Burn Out’ i starten næsten en parodi på en hårdkogt politiroman, men ender (lovlig uventet) som tragisk skæbnefortælling. I begge tilfælde og dog på meget forskellig vis trodser kønnet faktisk døden.
fortsæt med at læse
