0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


Stregen i selvbiografisk tegneserie er enkel indtil det rørende

’Persepolis’ møder ’Simpsons’ i Riad Sattoufs prisbelønnede 'Fremtidens araber'.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning: Riad Sattouf fra 'Fremtidens araber'

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I det daglige nyhedsbombardement fra et flygtningeparalyseret Europa og en arabisk verdensdel under borgerkrigslignende sammenbrud kan man roligt kalde denne udgivelse en tegneserie til tiden. Oven i købet tegnet og fortalt af en med helt personlige aktier i hele denne menneskelige og storpolitiske suppedas.

Ja, for som søn af en europæisk mor og en arabisk far er man vel en rigtig heldig kartoffel: et ben i hver lejr og førstehåndskendskab til to vidt forskellige livssyn og verdensbilleder? Jo, faktisk. I hvert fald ud fra denne letlæste, uhøjtidelige og ligefremme graphic novel at dømme, om en 1980’er-barndom tilbragt i skiftevis Frankrig, Libyen og Syrien. For mindre heldigt stillede børn er samme baggrund nok snarere en ren bermudatrekant for identitet og personlighedsudvikling, et nationalt hverken-eller mere end et både-og.

Men den nu 37-årige serietegner og filminstruktør Riad Sattouf har vist haft mulighed og evner for at holde sammen på sig selv og spotte nogle tydelige, men egentlig ikke overdrevne træk i det liv, der opstår i globaliseringens malstrøm.

I vadestedet mellem øst og vest

Riad Sattouf instruerede sidste år den satiriske filmkomedie ’Jacky au royaume des filles’, et ’kønsrolleomvendt’ fiktivt arabisk land styret af kvinder, hvor mænd må gå med niqab.

Og samme år vandt han på Europas vigtigste tegneseriefestival i Angoulême prisen for bedste fransksprogede serie med den selvbiografiske ’Fremtidens araber’, hvor han heller ikke lægger fingrene imellem i førskolebarnet Riads fordomsfri og ucensurerede syn på sin kulturelt snotforvirrede far:

Abdel-Razak hedder denne syrisk fødte far, der kalder sin lysblonde søn »fremtidens araber«, men som selv er i seriens fokus som NUtidens arabe