Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Drama. Musekvinden Em har fundet frem til musegarderen Celanawe, som endnu ikke ved, hvad hun vil ham, da de bliver nødt til at flygte fra fjender på en and. Celanawe er vores lille hovedperson, som hænger her i vingen. Tegning: David Petersen.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


Ny tegneserie er original, nostalgisk og har eksistentielle undertoner

Amerikanske David Petersens tegneseriesaga om MuseGardens smålodne og ukuelige krigere har tidløse temaer mellem linjerne.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De er krigere og forsøger at beskytte deres folk og opretholde lov og orden, men på hårde vilkår: Deres små bysamfund og forbindelseslinjerne mellem dem over åbent land er sårbare og uvejsomme, hjemsøgt af naturkræfterne lige fra snestorme til tørke. Og af fjender, der er over ti gange så store og med skarpere tænder og kløer.

De små krigere er nemlig mus. Men iklædt kappe og bælte, med sværd ved siden og stridsøkse i hånd: Den Sorte Økse, som navnet er på det sagnomspundne våben, der har lagt titel til det første bind på dansk af denne fantasy-saga om en middelalderlignende matriarkalsk civilisation med indbyggere så små som tændstikæsker. Over for så overmægtige rovdyr som væsler og ildere, ræve og grævlinger.

Den Sorte Økse er overleveret gennem mange led af musegarderen Celanawes slægt, men gået tabt, da en fjern fætter rejste over Nordsøen til øen Ildur, hvor ildernes konge, Luthebon, hersker.

Øksens skæbne opklarer Celanawe [udtales: khel-en-år] kun ved selv at følge i fætter Benns kølvand og generhverve øksen ved at opfylde et livsfarligt løfte til ilderkongen: at nedlægge Bæstet. En bedrift af den slags, der gør mus til myter!

Handlingstråden er altså en quest, en farefuld færd for den fælles frelses skyld.

Musefolkets vidtforgrenede sagn, som vi aner i indskudte Bayeux-tapet-lignende striber og stamtræer, danner mytologisk ekkorum. Og stednavne som Lockhaven, Appleloft og Shorestone, et slægtsnavn som Farrer eller personnavne som Celanawe, Lorelai og Bronwyn lugter af nordisk og keltisk og rent ud sagt især af Herredets hobbitter.

Fantasy uden drager

Den 38-årige David Petersen (opvokset i Michigan, USA, om end med danske aner) er åbenlyst inspireret af fantasy fra Tolkien og fremefter, selv om vore venner her er lodne på mere end fødderne og uhyrerne altså ikke er drager og orker, men eksisterende nordeuropæiske skov- og rovdyr.

Blandt tegnerforbilleder nævner Petersen selv både Frank Miller (’Sin City’) og gamle E.H. Shephard, som vi kender fra ’Peter Plys’ og ’Vinden i piletræerne’ (hvor ildere og væsler jo også er muldvarpens, rottens, grævlingens og tudsens fjender).

Men Petersens naturnærbilleder med ornamenteret svungne konturstreger og udsøgte farveholdning ligner nu mest af alt en af Shephards samtidige: art noveau-illustratoren Arthur Rackham. Flot med hældning mod det manierede, men i det kvadratiske format med kun tre-fire ruder eller færre per side giver det her en stærk, ekspressiv dynamik.

Tilværelsens mægtige trusler

Lidt forstyrrende farer oversættelsen stedvis vild i den arkaiske ’krønike’-sprogtone, og mig forvirrer det, at et medlem af garden i bestemt form kaldes ’garden’ (ligesom hele korpset) – ikke ’gard eren’. Men det kan jo rettes i nye bind.

’Den sorte økse’ er nemlig i USA udgivet som bind 3 af de hidtil fire hele fortællinger i MouseGuard-serien (dertil kommer tre-fire bind med sagn og andre fortællinger fra samme univers). Men da økse-togtets handling foregår forud for begivenhederne i bind 1 og 2, og epilogen her introducerer figurer derfra, giver den danske start mening.

LÆS MERE:

Ligesom en af 1990’ernes bedste amerikanske billedsagaer, Jeff Smiths ’Bone’, om end måske knap så humoristisk, tegner MuseGarden som en fantasifuld og original fortælling i fortidigt klædebon, men med tidløse temaer: den enkeltes angst og bæven, lidenhed og svaghed over for tilværelsens mægtige trusler.

Og mod og samarbejde, selvbeherskelse og forhandling som en skrøbelig civilisations værn imod det vilde.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden