Eventyrlysten fejler ikke noget blandt de unge tegneseriekunstnere. Og tegneseriekunstnere snarere end tegneserietegnere synes at være den mest korrekte karakteristik af ambitionen bagved disse tre udgivelser.
Af samme grund kan man i sit stille sind ikke lade være med at spekulere bare en lille smule på, hvor stort mon antallet af læsere egentlig er til disse på hver sin måde eksklusive grafiske udgivelser.
Rikke Villadsen er en af de mest markante nye ’stregstemmer’. Villadsens grove streger viger ikke uden om lige så grove løjer. Det viste hun allerede i 2009 med den lille udgivelser ’Skægmanden fra Varde’, hvor hun med tekst af Jens Blendstrup slap figurer fra Rasmus Klump løs i en skævt skruet verden, hvor Skipper kunne lave »en numsehårshivert efter alle kunstens regler«.
En dybere streg
Villadsen fik en slags gennembrud med ’Ind fra havet’ i 2011, som hun i fjor fulgte op med kønsudfordrede western-pastiche ’Et knald til’.
I ’Liftet’ er hun atter i samarbejde med en forfatter. Denne gang Bjørn Rasmussen. ’Liftet’ er det første af ni planlagte pigeportrætter i serien ’Ni piger’. At dømme efter den første bliver der ikke tale om et blegt, demografisk landsgennemsnitligt portræt af moderne danske pigeliv.
Villadsens streg er blevet dybere og mere raffineret og illustrationerne kan for de flestes vedkommende stå sig på egne ben. Særlig betagende er den gådefulde begyndelse, hvor et pigebarn skyder op af jorden, som blev hun født af grå græsser.
En tissetår
En lastvogn stopper, og en grovkornet lastbilchauffør med vom, bakkenbarter og kasket tilbyder pigen et lift. Luften i førerkabinen er tyk af pædofile lokketoner, og i et lille klistret udsnit af virkeligheden føler man sig næsten hensat til en film af østrigske Ulrich Seidl.
Chaufføren udfritter pigen for at finde ud af, hvor alene i verden hun mon er. Han klapper hende på knæene og snakken falder på de svin og monstre, der findes derude. Lastbilen drøner nordpå i den jyske nat, mens klamheden i kabinen breder sig. Indtil en tissetår på det mest uventede sender det vældige chaufførsvin ind på uventet sti.
En sælsom fortælling om en mærkelig nat, hvor det mindst mærkelige og mest glædelige er synet af Rikke Villadsens streg, der er ved at folde sig ud for alvor efter at være vokset op igennem en filtret underskov.
Klassens pæne pige
Målt på streg er Anna Degnbol på en helt anden måde en tegneserieklassens pæne pige. ’Rød vintersol’ udspiller sig inden for en meget feminin æstetik, hvor dygtighed, farvesans og sans for at kombinere mønstre og motiver udmønter sig i noget, der er mere dekorativt end udfordrende.
’Rød Vintersol’ består af en række små fortællinger, eller måske snarere satser, der med mange fantasifulde indfaldsvinkler forfølger en poetisk strøtanke om tilværelsen.
’Rød vintersol’ er som titlen antyder nærmest en billeddigtsamling fuld af associationer, sansninger, erindringsglimt og indtryk. Nogle er sort-hvide minifortællinger, mens f.eks. ’Natløb’ er en flygtig fantasi om løberne langs Københavns søer, der pludselig leviterer op i en smuk akvarelhimmel.
