Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

fantasi. Tre nye udgivelser viser, at tegneseriekunstner må være en bedre betegnelse end tegneserietegnere. Billede er fra Anna Degnbols 'Rød vintersol'.

fantasi. Tre nye udgivelser viser, at tegneseriekunstner må være en bedre betegnelse end tegneserietegnere. Billede er fra Anna Degnbols 'Rød vintersol'.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Ny tegneseriekunst præges af frodige fantasier - og dumdristighed

Syret fantasi, sanselighed og sære anelser er grundlaget for tre nye udgivelser.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eventyrlysten fejler ikke noget blandt de unge tegneseriekunstnere. Og tegneseriekunstnere snarere end tegneserietegnere synes at være den mest korrekte karakteristik af ambitionen bagved disse tre udgivelser.

Af samme grund kan man i sit stille sind ikke lade være med at spekulere bare en lille smule på, hvor stort mon antallet af læsere egentlig er til disse på hver sin måde eksklusive grafiske udgivelser.

Rikke Villadsen er en af de mest markante nye ’stregstemmer’. Villadsens grove streger viger ikke uden om lige så grove løjer. Det viste hun allerede i 2009 med den lille udgivelser ’Skægmanden fra Varde’, hvor hun med tekst af Jens Blendstrup slap figurer fra Rasmus Klump løs i en skævt skruet verden, hvor Skipper kunne lave »en numsehårshivert efter alle kunstens regler«.

En dybere streg

Villadsen fik en slags gennembrud med ’Ind fra havet’ i 2011, som hun i fjor fulgte op med kønsudfordrede western-pastiche ’Et knald til’.

I ’Liftet’ er hun atter i samarbejde med en forfatter. Denne gang Bjørn Rasmussen. ’Liftet’ er det første af ni planlagte pigeportrætter i serien ’Ni piger’. At dømme efter den første bliver der ikke tale om et blegt, demografisk landsgennemsnitligt portræt af moderne danske pigeliv.

Villadsens streg er blevet dybere og mere raffineret og illustrationerne kan for de flestes vedkommende stå sig på egne ben. Særlig betagende er den gådefulde begyndelse, hvor et pigebarn skyder op af jorden, som blev hun født af grå græsser.

En tissetår

En lastvogn stopper, og en grovkornet lastbilchauffør med vom, bakkenbarter og kasket tilbyder pigen et lift. Luften i førerkabinen er tyk af pædofile lokketoner, og i et lille klistret udsnit af virkeligheden føler man sig næsten hensat til en film af østrigske Ulrich Seidl.

Chaufføren udfritter pigen for at finde ud af, hvor alene i verden hun mon er. Han klapper hende på knæene og snakken falder på de svin og monstre, der findes derude. Lastbilen drøner nordpå i den jyske nat, mens klamheden i kabinen breder sig. Indtil en tissetår på det mest uventede sender det vældige chaufførsvin ind på uventet sti.

En sælsom fortælling om en mærkelig nat, hvor det mindst mærkelige og mest glædelige er synet af Rikke Villadsens streg, der er ved at folde sig ud for alvor efter at være vokset op igennem en filtret underskov.

Klassens pæne pige

Målt på streg er Anna Degnbol på en helt anden måde en tegneserieklassens pæne pige. ’Rød vintersol’ udspiller sig inden for en meget feminin æstetik, hvor dygtighed, farvesans og sans for at kombinere mønstre og motiver udmønter sig i noget, der er mere dekorativt end udfordrende.

’Rød Vintersol’ består af en række små fortællinger, eller måske snarere satser, der med mange fantasifulde indfaldsvinkler forfølger en poetisk strøtanke om tilværelsen.

’Rød vintersol’ er som titlen antyder nærmest en billeddigtsamling fuld af associationer, sansninger, erindringsglimt og indtryk. Nogle er sort-hvide minifortællinger, mens f.eks. ’Natløb’ er en flygtig fantasi om løberne langs Københavns søer, der pludselig leviterer op i en smuk akvarelhimmel.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De mest hudnært personlige indslag er de bedste, mens det kommer til at ligne new-age hjemmeplakater, når Anna Degnbol vil lave mytologier som den om kvinden, der synker i iskoldt blåt vand.

Eller kvinden, der i den glohede ørken slukker sin tørst i tårerne fra en grædende tiger. På den baggrund kommer en ’rigtig’ lille sort-hvid tegneseriefortælling som ’Efterårsvind’ om to veninders gliden fra hinanden til at stå og stritte i en lidt anden retning end de kosmiske farveladeglimt.

Følsomt og kønt. Lidt for meget begge dele, synes jeg.

Kreapoetiske ordforråd

At dømme efter disse tegneserier er der stadig stor forskel på drengene og pigerne. Emil Brahe og Andreas Hansen syrer godt og grundigt igennem i deres sci-fi- tegneserie ’Djyon Dære: Invasive arter’.

Tegner Brahe og tekstforfatter Hansen er to multikunstnere, der bl.a. optræder med Peter Laugesen & Singvogel, og på den bagrund kan det ikke undre, at en rablende fantasi er på spil, og at ordforrådet muterer lystigt.

Arkæonauter, himmelmug og rådnæring er eksempler på Andreas Hansens kreapoetiske ordforråd. I tre historier følger man (såvidt man kan følge noget som helst!) infojægeren Djyon Dære på mission til en Abernes Planet, vi genkender træk fra.

Sit navn har han fået fra traktormærket John Deere, hvilket selvfølgelig er en anelse indforstået, men, o.k., pædagogikken sidder ikke på forsædet her!

Grænsende til det dumdristige

Forklaringen starter med et anslag af rumfilosofi, men gakker hurtigt ud, og så må man hænge på, når den er gal med fedtskeden og adreno-legmet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg holder mest af de avancerede rumvæsners primitive udseende. De ligner sådan noget osteblob undsluppet fra et arkaisk computerspil. Der er flot stringens i denne sort-hvide ny-primitive verden, mens jeg må indrømme, at de tre fortællinger er lidt for gakkelaksplattede til helt at fastholde min interesse for parrets parallel-univers.

Tre nye danske tegneserietiltag, der understreger, at fantasierne er lige så frodige, som forlagene er modige. Begge parter selvfølgelig grænsende til det dumdristige.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden