»Et orgie af trods, hævn, håbløshed, fortvivlelse og seksuel perversion«.
Med disse beskedne ord beskrev den nu 55-årige amerikanske tegner Daniel Clowes selv sit tegneseriemagasin Eightball. Og det træffer også ganske godt det verdens- og livssyn, der ligger bag hans nyeste og hidtil længste graphic novel, ’Patience’, som vi danskere har fået lov til at se før nogen andre.
Udgivelsen er nemlig en verdenspremiere, takket være den danske forlægger og oversætters gode relationer til det amerikanske forlag Fantagraphics, der først udsender ’Patience’ om en god måneds tid.
’Patience’ er Clowes’ første nye værk i over fem år, så hans store læserskare har virkelig haft brug for tålmodighed. Men Patience er nu også navnet på den ene af hovedpersonerne i historien, som vi entrer i 2012, da hun efter mange forsøg er blevet gravid med sin kæreste Jack Barlow.
Før vi er ude af historien igen, har vi også været i 2006, 2029 og 1985. ’Patience’ blander nemlig, som forlaget siger, »science fiction, romance og noir«.
'Hesten' fastholder læseren med uhygge i både tekst og tegningerRomance, fordi Jack og Patience elsker hinanden, men på en noget klaustrofobisk facon: »Jeg vil ikke hænge ud med andre. Jeg kan kun lide dig og babyen. – Ja, også mig«. Angste er de begge, for en økonomisk usikker fremtid og for hendes fortidsbagage af ubehagelige oplevelser. Jacks beroligende ord er et spinkelt (og illusorisk) bolværk.
Og science fiction? Ja, i subgenren med tidsrejser. For da han en dag kommer hjem fra sit skodjob med uddeling af flyers for en natklub, ligger hun død på gulvtæppet. Politiet sigter ham for mordet, og da han endelig slipper fri, kan han kun søge opklaringen i hendes mørklagte fortid: En lidt uklar opfindelse (noget med en indsprøjtning og en slags fjernbetjeningsdims), som han erhverver i et robotbeboet USA anno 2029, hjælper ham tilbage til 2006.
Han vil for enhver pris sikre, at dét (eller dén), der i 2012 voldte hendes død og dermed den ufødte babys død, elimineres i 2006. Men den slags forsøg på at ændre historiens gang med både frem- og tilbagevirkende kraft skal man som bekendt vare sig for.
Ny tegneserie er original, nostalgisk og har eksistentielle undertonerOg med 2006-politiet i hælene – nu er vi langt inde i noir-miljøet – tager han en lovlig stærk indsprøjtning og ryger helt tilbage til 1985. Men stadig i den voksne, gråhårede skikkelse, han fik i 2029, og med den plan at ombringe den lille knægt, Adam, der senere udviklede sig til den bølle og tugthuskandidat, der må have ombragt Patience.
Men var det nu også ham, der gjorde det? Hvilken rolle spillede de farsdrenge, der inviterede Patience ud, mens hun serverede i den lokale diner? Og hvorfor ser vi hele tiden tv-skærme i baggrunden med en selvfed herres frelste snak om, hvordan nationen må beskytte sig mod at komme nærmere afgrundens rand?
Inspiration fra tidligere tider
Clowes har tegnet mere karakterfuldt og navnlig mere muntert før, blandt andet med de mangfoldige stilskift i den selvbiografisk inspirerede historie om den vrisne, midaldrende ’Wilson’s liv i Oakland, Californien, hvor Clowes selv bor (dansk udgave 2010). Men stregen i ’Patience’ giver fanden i det lækre eller indsmigrende, den har travlt med at komme videre i historien og spænder fra enkeltprofiler i tætte små ruder til store, syrede splash-opslag, der spejler Jacks lsd-agtige syner af universet i perspektivfortabte slyngninger, der ligner indvoldsmikroskopi af atom- eller molekylekæder.
I Eightball (ordet kan blandt meget andet betegne den sorte pool-kugle, en courgette-variant, en militær ulykkesfugl og 3,5 gram kokain ...) føljetonpublicerede Clowes i løbet af 1990’erne de mest kendte af sine senere graphic novels, herunder generationsportrættet ’Ghost World’, der blev legendarisk filmatiseret af instruktøren Terry Zwigoff med Thora Birch og Scarlett Johansson som de skole- og livstrætte slyngveninder Enid og Rebecca. Den historie er i alt udgivet på sytten forskellige sprog.
ANMELDELSE AF 'WILSON'
Wilson elsker kun sin hundI ’Patience’ skildrer han – med en kras kolorering og andre stiltræk fra 1930’ernes og 40’ernes billige seriehefter og søndagssideserier – nogle lowlife-eksistenser fra miljøer, som eksempelvis en tegner som Jaime Hernandez’ Locas-piger kender godt, men gør det i en blanding af surrealistiske syner som dem, Charles Burns lufter i ’Sort hul’, og så den livstræt retvinklede scenografiske naturalisme, Chris Ware dyrker med sin desillusionerede ’Jimmy Corrigan’.
Ja, undskyld navneophobningen, kun for at sætte Clowes ind i den sammenhæng, hvor han hører hjemme: Sammen med tre af de nogenlunde jævnaldrende tegnere fra den generation af alternative, ’independent’-seriekunstnere, der fulgte efter de noget ældre Robert Crumbs og Art Spiegelmans indsatser i 1980’erne, Spiegelmans ikke mindst med udgivelsen af avantgardemagasinet Raw (hvor Burns f.eks. brød igennem).
’Patience’ er en tegnet roman om tiden. Jo, den tid, man slår ihjel ved at se tv-serier eller læse tegneserier om rejser i tiden.
Men lige under overfladen også en fortælling om en tid, der præges af angst for den fælles fremtid. Folkeforføreres forsøg på at slå plat på den angst. Og den enkeltes ensomme forsøg på så i det mindste at sikre sig selv og de nærmeste – om det så skal være med midler, der sætter andres liv og sikkerhed over styr.
Den tid, vi lige nu deler med hinanden.
fortsæt med at læse
