Drengene på gaden i Ter Maaleh, hvor lille Riad bor med sin franske mor og sin syriske far, spiller fodbold med en levende hundehvalp, som de til sidst spidder på en høtyv for sjov. Riads voksne far ligger klynkende i sin formummede mors skød. Kvinder tilskynder deres børn til vold, billiger mobning og jødehad, og mænd stener geder, fordi Satan bor i dem. Over det hele svæver diktatorerne Gaddafi og al-Assad, og højtalerne gjalder, at ’Guuuddd er stoooor’.
Riad Sattoufs selvbiografiske ’Fremtidens araber. En barndom i Mellemøsten (1978-84)’ lægger ikke fingrene imellem, og vi ville gerne have talt med ham, men tegneren sprang fra, fordi han fik for travlt med at aflevere andet bind af sine erindringer i Frankrig.
