Kollegerne: Grøndahl forstår ikke forfatterstøtten

Støtte? Camilla Christensen kan ikke se problemet i, at nogle forfattere får arbejdslegater år efter år, hvis der er tale om væsentlige forfatterskaber.
Støtte? Camilla Christensen kan ikke se problemet i, at nogle forfattere får arbejdslegater år efter år, hvis der er tale om væsentlige forfatterskaber.
Lyt til artiklen

Danske forfattere og politikere har svært ved at følge Jens Christian Grøndahls forslag om at forenkle litteraturstøtten og fordele den ligeligt til de danske forfattere, der har kvalificeret sig til støtte.

LÆS MERE Grøndahl: Forfatterstøtten skal lægges om

Dansk Forfatterforening er ikke enig i Jens Christian Grøndahls præmis for at ændre støtten: at nogle få forfatterskaber favoriseres og får støtte år efter år på bekostning af andre lige så gode forfatterskaber.

»Der er mange forfattere, der nyder godt af støtten og får støtten. Når nogle forfattere får år efter år, må det være, fordi de skiftende litteraturudvalg mener, at de skriver litteratur af meget høj kvalitet. Hvis man år efter år er den bedste forfatter, skal man så ikke også have støtten?«, siger formand for forfatterne Lotte Garbers.

Og selv om udvalgene i dag ikke må skele til forfatterens indtægt, vil Grøndahls forslag fratage udvalgene muligheden for at give til den forfatter, der sidder hårdest i det, når de skal vurdere, hvilket af to lige gode forfatterskaber der skal have et arbejdslegat. »Legater skal man søge, når man selv synes, at man trænger. Der er jo mange forfattere, som ikke søger, fordi de ikke mener, at de har et behov. Og derfor vil det være en fejl at give dem automatisk støtte«, siger Lotte Garbers. Støtte er mindre end dagpenge Det er også en fejl at give indtryk af, at selv topscorerne på listen over støttede forfattere lever fedt af den. Stort set ingen kommer over 200.000 kroner om året, viser en opgørelse, Politiken har foretaget over de mest støttede forfattere i de sidste fem år. »Og for langt de fleste handler det om, at de får en støtte på 100.000 kroner, så de i et halvt år kan købe sig fri fra deres almindelige arbejde for at skrive en roman færdig«, siger Lotte Garbers. Til gengæld er hun enig med Grøndahl i, at det er noget rod, at en række af de 85 forfattere på livsvarige ydelser fra staten ser sig nødsaget til også at søge arbejdslegater for at få økonomien til at hænge sammen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her