Gyldendal til politikerne: Grib ind og lav en boglov

Prisfald. Supermarkederne er, som følge af liberaliseringen af bogpriserne, i stand til at sælge bøger langt billigere, end boghandlerne kan. Efter 21 lukninger sidste år råber bogbranchen vagt i gevær.
Prisfald. Supermarkederne er, som følge af liberaliseringen af bogpriserne, i stand til at sælge bøger langt billigere, end boghandlerne kan. Efter 21 lukninger sidste år råber bogbranchen vagt i gevær.
Lyt til artiklen

Jussi Adler-Olsen til dumpingpris i supermarkederne, internationale kæmpekoncerner som Amazon og Apple, der kan lave brandudsalg på populære titler, boghandlere, der må lukke, og forlag, der er nødt til at satse på bestsellere frem for at sikre bredden i dansk litteratur. Det er fremtiden, hvis ikke der bliver lovgivet, advarer Gyldendal. LÆS OGSÅBogpriser: Bestsellerne blev billigere, og boghandlernes guldæg forsvandt I en Kronik i Politiken tirsdag opfordrer bestyrelsesformand Poul Erik Tøjner og administrerende direktør Stig Andersen politikerne til at gribe ind og regulere det danske bogmarked. »Det er vigtigt, at det sker med fart og beslutsomhed«, skriver de.
Jagten på kvalitet
Dermed lægger landets suverænt største forlag sig i samme spor som Lindhardt og Ringhof og Boghandlerforeningen. Den liberalisering, som er blevet gennemført i Danmark og har sat bogpriserne fri, er ødelæggende for dansk litteratur. For ifølge Gyldendal er det ikke nok bare at udgive bøger. Det handler om at sikre kvalitetslitteraturen. Og vil man sikre, at den fortsat er en vigtig del af vores kunst og kultur, er det nødvendigt med en samlet litteraturpolitik, der ikke bare lovregulerer priserne, men også ser på bibliotekernes rolle, udlånet af e-bøger, de store internationale aktørers indtog og kampen mod piratkopiering. Samtidig betyder digitaliseringen og fremkomsten af e-bøger, at store, internationale spillere som Amazon kan sætte hele det danske marked ud af spil ved at dumpe priserne og dermed smadre udviklingen af dansk litteratur. LÆS OGSÅeReolens udlån falder ikke trods færre bøger »I langt større sprogområder er der forståelse for, at her er noget skrøbeligt. Noget, som ikke kan fungere på almindelige markedsvilkår«, siger Stig Andersen. Ifølge Gyldendal er der sket nøjagtig det, som forlaget hele tiden har advaret om i forbindelse med liberaliseringen. »Der er kommet et helt vildt brutalt bestsellermarked«, siger Stig Andersen. Også Forlæggerforeningen vil efter et møde i går nu tage kontakt med de to danske forfatterforeninger og Boghandlerforeningen for at komme med et samlet udspil til politikerne. »Kulturpolitikerne ønsker, at branchen finder en fælles holdning, og den proces sætter vi nu i gang«, siger direktør Christine Bødtcher-Hansen. K er parat til faste priser De konservative opfordrer kulturminister Marianne Jelved (R) til at nedsætte en taskforce, der indtil sommerferien kan analysere problemerne for litteraturen. »Jeg er parat til at se på, om vi er gået for vidt i liberaliseringens hellige navn. Og jeg er enig i, at det er nødvendigt med en eller anden form for regulering for at sikre, at der fortsat bliver produceret lødig litteratur i Danmark«, siger kulturordfører Lars Barfoed.

Også Socialdemokraterne er parat til at lytte til branchens bekymringer og opfordrer kulturministeren til at gå i dialog. »Det er nødvendigt at få undersøgt, om bogbranchen bare er ramt af den økonomiske krise eller har større problemer. Min oplevelse er, at der udgives flere titler end tidligere. Og vi er også nødt til at tage hensyn til forbrugerne. For det er klart, at velbetalte akademikere har råd til at betale 400 kroner for en bog, men det er der mange andre, som ikke har«, siger kulturordfører Mogens Jensen. Men også Socialdemokraterne mener, at det er en vigtig kulturpolitisk opgave at sikre den danske litteratur, som ikke klarer sig godt på markedet.
Liberaliseringens fremtidige fordele
Hos Venstre derimod møder bogbranchen ikke megen forståelse. Kulturordfører Michael Aastrup Jensen mener, at liberaliseringen har fået bøgerne ud til langt flere mennesker, fordi mange nu har råd til at købe bøger. »Jeg er ikke enig i, at der er tale om bestsellerisme. Det geniale ved sådan noget som iBooks (Apples e-bogs-salg, red.) er jo, at mange går uden om forlagene og selv kan publicere. Og mens salget hos boghandlerne er faldet, eksploderer salget i supermarkeder og med flere og mere forskellige titler«, siger han. LÆS OGSÅBogbranchen er klemt fra alle sider Aastrup Jensen mener, at bogbranchen er ramt af den samme krise som alle andre, men vil klappe i hænderne over liberaliseringen, når den er overstået. »Liberaliseringen har skabt så mange fordele, at der ikke er grund til at ændre noget som helst«, siger han. Kulturminister Marianne Jelved oplyser, at hun vil indkalde bogbranchen til en drøftelse om bogens udfordring.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her