Der er store emner, og så er der store emner. Da La Rochefoucauld udgav sine maksimer, gav han dem undertitlen ’Et portræt af det menneskelige hjerte’ – det er et ret omfattende emne.
Nu går engelske Edward Rutherfurd La Rochefoucauld i bedene ved at tilbyde et portræt af en hel by, Dublin. Han har en ganske let berømt forgænger, nemlig Joyce, men snor sig uden om ængstelsen ved at konkurrere med Joyce ved at gøre det helt anderledes.
’Dublin’ er en historisk roman, og de er lidt for ofte lidt for kedelige; velresearchede, pligtskyldige eller gerne med lidt sex og mord for at pifte tingene op, man gaber og er videre. Hjertet sank derfor i livet på mig, da ’Dublin’ med sine 774 mavesvære sider møvede sig ind gennem brevsprækken.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
