Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Franske politikere til venstre og højre har forsømt varetage deres fremmeste opgave: At beskytte befolkningen. Derfor, mener forfatteren Michel Houellebecq, må magten overdrages folket selv og beslutninger træffes ved folkeafstemninger.
Foto: Thibault Camus/AP

Franske politikere til venstre og højre har forsømt varetage deres fremmeste opgave: At beskytte befolkningen. Derfor, mener forfatteren Michel Houellebecq, må magten overdrages folket selv og beslutninger træffes ved folkeafstemninger.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kontroversiel fransk forfatter: Terroren skyldes idiotiske krige og svækkelse af politiet

Michel Houellebecq langer i sin første kommentar efter terroranslaget i Paris i fredags voldsomt ud efter landets politiske ledere på begge fløje og giver dem skylden for tragedien.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det franske folk går fri. Stort set. Det har aldrig for alvor købt de løgne, de franske politikere på begge fløje har regeret landet med, og som nu med anslaget i Paris i fredags har ført terroren ind i nationens hjerte. Men hvad kan man forvente? Når man som præsident har Francois Hollande - en »ubetydelig opportunist, der giver den som vores statsoverhoved« - og socialisten Manuel Valls - »den nar af en følgesvend, der spiller rollen som vores premierminister«, spørger Frankrigs førende forfatter Michel Houellebecq i sin første offentlige udmelding efter terrorangrebet i Paris for en uge siden.

Landet ligger, som politikerne har redt, mener den 59-årige forfatter, der optrådte på forsiden af satiremagasinet Charlie Hebdo 7. januar i år - samme dag, redaktionen blev angrebet af terrorister, og blandt andre forfatterens ven, økonomen Bernard Maris, mistede livet. Samme dag udkom Houellebecqs roman 'Submission', hvori han forestiller sig et Frankrig regeret af en radikal muslimsk præsident, efter at Frankrig og Europa har underkastet sig islam.

Islamofoben Houellebecq

I et interview med The Guardian i september i år blev Michel Houellebecq spurgt, om han var islamofobisk og svarede: »Formodentlig, ja, men ordet fobi betyder frygt snarere end had«. Adspurgt, hvad han da var bange for, svarede han: »At alt går galt i vesten«. Og da journalisten bemærkede, at det kun er ganske få muslimer, der udfører terrorisme:

»Ja, men måske kan ganske få mennesker afstedkomme en stor effekt. Det er ofte de mest resolutte minoriteter, der skaber historie«.

I sin første reaktion oven på terroranslaget i Paris for en uge siden deler Houellebecq håndfast flade ud såvel til højre og det venstre, han selv er regnet til. Ikke alene har politikerne svækket det franske politi, så det dårligt kan løfte sin opgave. De har også lullet befolkningen ind i den vildfarelse, at nationale grænser er en absurd pyntegenstand og bevis for en modbydelig nationalisme. Og så har de kastet nationen ud i kostbare krige, som kun har gjort ondt værre. Undervejs får »det såkaldt moralske venstre« også lige et dask for sin »ceremonielle« opfattelse af, hvordan flygtninge og indvandrere bør behandles.

Ven døde på Charlie Hebdo

Den misantropiske forfatter er berygtet for sin tilbøjelighed til uden nåde at drive sin litterære skalpel under huden på det moderne Frankrig. Udgivelsen af hans bøger er en national begivenhed i Frankrig, og ingen fløje kan vide sig sikre. I sit opråb, der trykkes på flere sprog rundt om i verden, lægger han dog ud med at mane til besindelse oven på terrorangrebet i Paris. Efter angrebet på Charlie Hebdos redaktion i januar tilbragte han to døgn foran sit fjernsyn, skriver han. Den seneste uge har kan dårligt tændt for apparatet, men i stedet ringet til folk, han kender i kvarteret, hvor ugerningerne fandt sted. For, skriver han:

»Man vænner sig til terrorangreb«.

Frankrig vil fortsætte, skriver han.

»Det vil fortsætte, fordi det ikke er nogen anden mulighed, og fordi man vænner sig til alt. Ingen menneskelig kraft, end ikke frygt, er stærkere en vanen«.

Franskmænd er ikke idioter

Franskmændene er ikke lette at regere, erkender han. Men »komplette idioter« er de ikke, fortsætter han. Og før eller siden vil de spørge sig selv, hvem der egentlig har ansvaret for begivenhederne i Paris. Og det er så her, den politiske klasse dukker op i fortællingen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvem svækkede polititistyrken, indtil den befandt sig på kanten og næsten var ude af stand til at opfylde sin mission?», spørger Michel Houellebecq. Og:

»Hvem lullede os i årevis ind i den opfattelse, at grænser var absurde pyntegenstande og beviset på en modbydelig og ulækker nationalisme?«. Og hvilke politiske ledere kastede Frankrig ud i latterlige og kostbare militære operationer, hvis hovedresultat har været at skabe kaos i Irak og Libyen.

Her gør forfatteren dog holdt og minder sig selv om, at Frankrig faktisk ikke - i anden omgang - deltog i operationen i Irak, og bemærker, at den borgerlige daværende udenrigsminister Dominique de Villepin vil gå over i historien for at have forhindret »den eneste gang i landets nyere historie«, at landet deltog i en kriminel operation, som også udmærkede sig selv ved sin dumhed, skriver han.

Konklusionen i Michel Houellebecqs opsang er klar: »I 10 (20? 30?) år har vores skiftende regeringer patetisk, systematisk, beklageligt svigtet deres centrale opgave: at beskytte befolkningen«.

Løsningen er: Folkeafstemninger

Og her er det så, at historien får sin helt. Det franske folk, som i forfatterens øjne »overhovedet ikke har svigtet«, og som, han derfor mener, bør overdrages styringen af landet. I meningsmåling efter meningsmåling har franskmændene i hans øjne vist sig at have »bevaret sin tillid til og solidaritet med landets politifolk og dets væbnede styrker«. I store træk har folket følt sig »frastødt« af det moralske ventres omsorg for migranter og flygtninge og »aldrig uden mistanke betragtet de udenlandske militære eventyr, som dets regering har fundet det passende at deltage i«.

Løsningen for Frankrig er enkel. I hvert fald i Michel Houellebecqs øjne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Den eneste løsning, som stadig er tilgængelig for os, er stille og roligt at bevæge os imod den eneste form for reelt demokrati«, skriver han og tilføjer:

»Jeg mener direkte demokrati«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden