Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Illustration: U.S. National Library of Medicine

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tarmsystemets to liter levende bakterier udforskes i spekulativ bog

Amerikansk læge formidler spændende viden om sammenhængen mellem tarmflora og sundhed.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Intet menneske er, som allerede Sigmund Freud bemærkede, herre i eget hus. Men hvor psykoanalysens fader malende talte om glammende hunde i psykens underste etager, sætter den amerikanske neurolog David Perlmutter fokus på det fascinerende faktum, at tarmsystemet rummer op til 2 liter levende bakterier, og at der i en gennemsnitlig menneskekrop lever 10 gange flere mikroorganismer, end der er menneskelige celler. Vi eksisterer med andre ord i en intim symbiose med tusindvis af forskellige mikrobe-arter, som ikke alene er med til at sikre fødens fordøjelse, men også øver indflydelse på den betydelige del af immun- og nervesystemet, som hører hjemme omkring mave-tarm-kanalen.

Der er kort sagt en langt tættere forbindelse mellem tarm, immunforsvar og hjerne, end den traditionelle lægevidenskab har været opmærksom på – hvis man da lige ser bort fra den russiske nobelpristager Ilja Metjnikov, der allerede omkring år 1900 forfægtede sin tese om tyktarmen som sundhedens spejl. Vores individuelle flora af mikroorganismer – ’mikrobiomet’, som det teknisk benævnes – grundlægges allerede ved fødslen, men det udgør i høj grad et dynamisk økosystem, som er sårbart for både ydre og indre påvirkninger.

Ikke mindst kostændringer og medicinindtagelse kan radikalt forandre tarmens bakteriekultur og dermed – sandsynligvis – have afledt effekt på hele kroppens fysiologi. Fedme og diabetes har givetvis en vis sammenhæng med fordøjelsessystemets bakterielle fingeraftryk, og måske er noget lignende tilfældet for frygtede hjernelidelser som demens, autisme, adhd og dissemineret sklerose. Kunne man ligefrem forestille sig, at sådanne folkesygdomme lader sig forebygge med kloge kostvaner eller behandle med ugentlige lavementer og indhældning af sund afføring fra en rask donor? Vi har at gøre med et forskningsfelt i sin spæde vorden. Men perspektiverne er utvivlsomt store.

I ’Hjernens nye liv’– originaltitlen ’Brain Maker’ klinger unægtelig mere elegant – serverer David Perlmutter ny forskningsviden om mikrobiomets betydning for vores generelle helse, og selv om forfatteren tydeligvis er en mand på en mission (og man hurtigt får nok af hans hurra-anekdoter og dubiøse figurbrug), er emnet spændende og fremstillingen tilstrækkeligt sober til, at man lever med både spekulationer og postulater.

»Du er, hvad du spiser«, lyder bogens centrale tese, og især frugtsukker og gluten (foruden miljøkemi, p-piller og unødig antibiotika) hører til de erklærede superskurke. En ’hjernesund’ kost består af mindre raffineret sukker og mere polyumættet fedt, og bogens sidste del indeholder opskrifter og kostplaner for den, som vil forsøge sig med ’probiotiske’ retter som surkål, fermenterede æg og saltede hvidløg. Velbekomme.

Hundene glammer i kælderen, men i faldstammerne er det bifidobacterium og lactobacillus, som taler deres tavse sprog af æggehvidestof og nukleinsyre. Der er næppe tvivl om, at tarmindholdets rolle i sundhed og sygdom hører til blandt medicinens mest lovende udviklingsområder, og også i filosofisk forstand bliver det interessant at se, hvad det gør ved vores selvopfattelse, når vi opdager, at vi for hvert af vores egne gener rummer næsten 400, som ikke tilhører os. At vi slet ikke kan være mennesker uden logerende småkravl.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden