Ishus. Både Simon Lautrops ftotgrafier og Ina Rosings tekster har noget drømmende over sig. Dette hus fra den østgrønlandske by pryder bogens forside.
Foto: Simon Lautrop

Ishus. Både Simon Lautrops ftotgrafier og Ina Rosings tekster har noget drømmende over sig. Dette hus fra den østgrønlandske by pryder bogens forside.

Bøger

Grønlandsbog er et nøgternt, poetisk og lidt for kort billede af landet mod nord

Den danskgrønlandske maler Ina Rosing og den danske fotograf Simon Lautrop har sammen foretaget en dannelsesrejse til den lille by Tasiilaq på østkysten.

Bøger

Lad os først gå en omvej af bibelske dimensioner. Oprindelig var det Salome, som dansede de syv slørs dans. Hun blev ved med – foran kong Herodes – at smide et stykke tøj, indtil alle lagene var borte og hun stod nøgen, som hun var skabt. Utildækket og sårbar. Og det var dér, hun modtog Johannes Døberens hoved serveret på et fad.

Sådan er myten i hvert fald. For kongen var villig til hvad som helst mod at få lov at se Salome fuldføre sin dans.

Bogen ’Tasiilaq’ tager sin begyndelse i familiens idylliserede fortællinger om Ina Rosings far, Jens Rosing, og dennes arbejde med østgrønlandske sagn og sagaer. Hænderne, mennesket, naturen – og måske ikke mindst de kultiverede ting. Og det er her, de syv slørs dans begynder.

Det første slør falder, og fortællingen tager sin begyndelse. Opslag for opslag med en tekst til venstre og et fotografi til højre. Det første nærmest haiku. I sin enkelhed hedder det: »1. SLØR// Kulusuk lufthavn sælger røde pølser og blå slush ice. Udenfor står fjeldene tindrende skarpt mod himmelen«.

Undervejs hører vi: »Natten er fuld af lyde, folk der vånder sig, slås og græder og skriger. Det er den arktiske jungles lyde. Om dagen er drukken stille, som en døs over byen«. Og vi forsikres igen og igen, at Grønland er Ina Rosings ’lykkeland’, måske med en slet skjult hyldest til Povl Dissings smukke lp af samme navn fra 1977?

Under de syv slørs dans er fotografierne smukke som postkort og er da også fuldkommen blanke af et tykt lag lak. Efterfølgende er man ude i den østgrønlandske virkelighed.

Mere drøm end proces

Men magien, skønheden, ’drømmen’ om landet og om naturen samt livet er ikke forsvundet. Østgrønland er stadig et Øst-lykkeland. Simon Lautrops billeder er mere drømmende end afdøde Per Folkvers procesbilleder, hvor vi er med ude på havet, eksempelvis.

Mere drømmende end Finn Larsens smukt registrerende grønlandsbilleder. Og ikke så ekspressive og nærgående som i Jacob Aue Sobols sort-hvide ’Sabine’, der stadig står som et mesterværk i dansk fotografi.

Men han er nærværende, Simon Lautrop, som når han var ude at rejse med Thomas Boberg, sammen med Jørgen Haugen Sørensen eller bare i Paris med Henrik Nordbrandt.

Selv om Simon Lautrop for år tilbage var kunstnernes fotograf par excellence med affotograferinger af malerier og billeder af skulpturer etc., klæder det ham at lave disse projekter, hvor han får skabt sin egen verden.

For kort til emnet

Ina Rosings tekster er på samme måder drømmende, også når de måske forsøger ikke at være det. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor langt dette projekt ligger fra Ina Rosing og Simon Lautrops refleksioner over sygdommen og dødens pludselige komme i deres ’For ingen har ondt af pirater’, som blev udstillet i 2014 i Museumsbygningen på Østerbro i København.

Men det skal de ikke høre et ondt ord for.

Bogen er meget kort og måske også for kort i forhold til emnets storladne emne. Man kunne godt have læst mere af Ina Rosings tekster og set flere billeder af Simon Lautrop.

Forsidens titel står i lakeret transparens og er vanskelig at læse på fotografiet af det is- og snedækkede hus. Måske fordi det er en del af den transparens, som opstår, når slørene er faldet?

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce