For en person, som samler på åbningslinjer til romaner, er denne seneste fra den svenske forfatter, kriminolog og professor i politiefterforskning Leif GW Persson ikke til at komme uden om.
Tjek lige følgende ud: »Et sovseplettet slips, et grydelåg af jern og en tapetserhammer med brækket skaft. Det var de tre mest opsigtsvækkende fund, Solnapolitiets tekniker gjorde ved sin indledende undersøgelse af gerningsstedet.« Det er en af den slags indledninger, der giver en lyst til at læse videre. Og sådan er det faktisk hele vejen gennem romanen; man vender ivrigt side efter side med stigende fornøjelse. Speget historie Mordofret er en lettere anløben, pensioneret herre, der er kommet af dage efter et drikkelag med en gammel ven, en lettere anløben politimand og tidligere mesterbokser.








